Råd om min dagpleje

Nu forsøger jeg herinde fordi der er så mange kloge mødre.

Jeg har et dagpleje barn som startede 1/8 i år, de første 14 dage hvor det kun var hende + et andet barn gik det fint, men da der kom to mere til gik det galt. Hun har siden da haft 2 uger hvor det gik ok her, men ellers skriger (det er ikke grå men skrig) hun hele dagen.

Når jeg kigger på dagen ser det ud til at hun er ekstremt jaloux. Hun kan simpelthen ikke tåle at jeg beskæftiger mig med de andre børn. Jeg må ikke skifte dem, putte dem, hente dem ind, lege med dem, læse med dem, made dem osv.

Er jeg ved at putte et barn og en af de andre står og kigger ud af glasdøren, så kommer pigen her straks hen og flår... og jeg mener flår... barnet væk så det kun er hende der kan se mig. Det er det samme hvis jeg er i køkkenet og lave mad, eller hvis jeg sidder på en stol på dagpleje værelset. De andre må ikke nærme sig mig.

Jeg synes det hæmmer hende ekstremt meget da hun slet ikke leger. Hun er hele tiden 100% OBS på hvad jeg laver og hvor jeg er. Allerhelst sad hun på mit skød hele dagen.
Det har jeg også ladet hende gøre men det bliver bare ikke bedre af den grund og ind imellem er jeg jo nødt til at rejse mig da der er 3 børn mere jeg skal tage mig af.

Jeg er ved at være kørt godt sur i det og har flere gange haft en snak med forældrene som sagtens kan se problemet.

Jeg er efterhånden nået dertil hvor jeg vil sætte en dato på og sige... er det kke blevet bedre til den tid så må hun ud.

Kom gerne med alle jeres ideer, jeg vil gøre hvad som helst da jeg er ved at være desperat!!!

TbCp skriver:

Nu forsøger jeg herinde fordi der er så mange kloge mødre.

Jeg har et dagpleje barn som startede 1/8 i år, de første 14 dage hvor det kun var hende + et andet barn gik det fint, men da der kom to mere til gik det galt. Hun har siden da haft 2 uger hvor det gik ok her, men ellers skriger (det er ikke grå men skrig) hun hele dagen.

Når jeg kigger på dagen ser det ud til at hun er ekstremt jaloux. Hun kan simpelthen ikke tåle at jeg beskæftiger mig med de andre børn. Jeg må ikke skifte dem, putte dem, hente dem ind, lege med dem, læse med dem, made dem osv.

Er jeg ved at putte et barn og en af de andre står og kigger ud af glasdøren, så kommer pigen her straks hen og flår... og jeg mener flår... barnet væk så det kun er hende der kan se mig. Det er det samme hvis jeg er i køkkenet og lave mad, eller hvis jeg sidder på en stol på dagpleje værelset. De andre må ikke nærme sig mig.

Jeg synes det hæmmer hende ekstremt meget da hun slet ikke leger. Hun er hele tiden 100% OBS på hvad jeg laver og hvor jeg er. Allerhelst sad hun på mit skød hele dagen.
Det har jeg også ladet hende gøre men det bliver bare ikke bedre af den grund og ind imellem er jeg jo nødt til at rejse mig da der er 3 børn mere jeg skal tage mig af.

Jeg er ved at være kørt godt sur i det og har flere gange haft en snak med forældrene som sagtens kan se problemet.

Jeg er efterhånden nået dertil hvor jeg vil sætte en dato på og sige... er det kke blevet bedre til den tid så må hun ud.

Kom gerne med alle jeres ideer, jeg vil gøre hvad som helst da jeg er ved at være desperat!!!

Æv æv....har desværre ingen råd til dig, men den stakkels pige må da have et behov som hun ellers ikke får opfyldt;-(

knus jill

TbCp skriver:

Nu forsøger jeg herinde fordi der er så mange kloge mødre.

Jeg har et dagpleje barn som startede 1/8 i år, de første 14 dage hvor det kun var hende + et andet barn gik det fint, men da der kom to mere til gik det galt. Hun har siden da haft 2 uger hvor det gik ok her, men ellers skriger (det er ikke grå men skrig) hun hele dagen.

Når jeg kigger på dagen ser det ud til at hun er ekstremt jaloux. Hun kan simpelthen ikke tåle at jeg beskæftiger mig med de andre børn. Jeg må ikke skifte dem, putte dem, hente dem ind, lege med dem, læse med dem, made dem osv.

Er jeg ved at putte et barn og en af de andre står og kigger ud af glasdøren, så kommer pigen her straks hen og flår... og jeg mener flår... barnet væk så det kun er hende der kan se mig. Det er det samme hvis jeg er i køkkenet og lave mad, eller hvis jeg sidder på en stol på dagpleje værelset. De andre må ikke nærme sig mig.

Jeg synes det hæmmer hende ekstremt meget da hun slet ikke leger. Hun er hele tiden 100% OBS på hvad jeg laver og hvor jeg er. Allerhelst sad hun på mit skød hele dagen.
Det har jeg også ladet hende gøre men det bliver bare ikke bedre af den grund og ind imellem er jeg jo nødt til at rejse mig da der er 3 børn mere jeg skal tage mig af.

Jeg er ved at være kørt godt sur i det og har flere gange haft en snak med forældrene som sagtens kan se problemet.

Jeg er efterhånden nået dertil hvor jeg vil sætte en dato på og sige... er det kke blevet bedre til den tid så må hun ud.

Kom gerne med alle jeres ideer, jeg vil gøre hvad som helst da jeg er ved at være desperat!!!

Hejsa:0)

Først så vil jeg sige PUHA, det er bare til tider hårdt at være dagplejer. HAr selv været det, og puha, man kan blive så ked og frustreret over hvad man skal gøre, da man synes man har prøvet alt.

Jeg tror at jeg ville snakke med forældrene om at indføre, at du altid ordner hende først og så vil jeg sætte hende i fx en højs stol mens du ordner resten, så hun ikke kan genere de andre børn. Hvis hun så brokker sig så sige til hende, du må gerne komme ned, men du skal være ordentlig ved de andre. Hvis hun så kanøfler dem, så op i stol igen.

Derefter tror jeg at jeg vil aftale med forældrene at der indføres timeouts. Hvis i sidder og leger og hun opfører sig upassende, så er det op i stolen.

Det lyder hårdt og meget som afstraffelse, men jeg synes sagtens man kan gøre det kærligt og med omsorg, og hun er nødt til at forstå at der er en grænse.

Det er meget meget svært, og synd, for alle parter.

Håber virkelig du finder en løsning.

De største og varmeste hilsner fra

Christina

Det er ikke en uvandt problemstilling du står i med barnet.. Min mor er også dagplejemor og har indimellem oplevet det samme som du oplever med barnet, men det kan sagtens vendes så hun får et godt og afslappet forhold til de andre børn. Jeg mener helt klart ikke at hun skal et andet sted og passes, dette vil ikke løse problemet. Men derimod vil hun føle et svigt ved at skulle væk fra dig og de børn hun er vandt til og hun vil igen have behov for at blive set måske endda et større behov pga svigtet..

Jeg synes at du skal gøre det meget tydeligt for hende, at du ser hende og at du godt kan lide hende.. Tit sætte ord på hvad hun gør som er POSITIVT, så hun føler sig set og værdsat.. Derudover skal du gøre det klart for hende, når hun gør noget som ikke er iorden. Ikke blive for skrap for hende, men tydeligt sige at det er ikke iorden. Jeg synes ikke, at du skal indføre time out (jeg mener at det hører sig hjemmet til) Når hun følger efter dig skal du fortælle hende, at hun skal blive inde på værelset og lege og hvis hun følger efter dig, som hun jo nok gør skal du stille og roligt følge hende derind igen.. Hun vil helt sikkert blive ked af det og sikkert også skrige.. Men fortsæt... Når du er ude af legerummet, så kig tit derind og ros hende, så hun stadig føler sig set og værdsat.. Du skal også gøre plads til de andre børn og fortælle hende, at de andre også må være oppe ved dig og lign..

Det bliver en hård "kamp" for dig og pigen, men jeg er helt sikker på, at I begge kommer styrket ud af det og får en god børnegruppe.

Det er selvfølgelig op til dig selv, men dette er mit råd.

Knus

Valle81 skriver:

Hejsa:0)

Først så vil jeg sige PUHA, det er bare til tider hårdt at være dagplejer. HAr selv været det, og puha, man kan blive så ked og frustreret over hvad man skal gøre, da man synes man har prøvet alt.

Jeg tror at jeg ville snakke med forældrene om at indføre, at du altid ordner hende først og så vil jeg sætte hende i fx en højs stol mens du ordner resten, så hun ikke kan genere de andre børn. Hvis hun så brokker sig så sige til hende, du må gerne komme ned, men du skal være ordentlig ved de andre. Hvis hun så kanøfler dem, så op i stol igen.

Derefter tror jeg at jeg vil aftale med forældrene at der indføres timeouts. Hvis i sidder og leger og hun opfører sig upassende, så er det op i stolen.

Det lyder hårdt og meget som afstraffelse, men jeg synes sagtens man kan gøre det kærligt og med omsorg, og hun er nødt til at forstå at der er en grænse.

Det er meget meget svært, og synd, for alle parter.

Håber virkelig du finder en løsning.

De største og varmeste hilsner fra

Christina

Jeg prøvede det med stolen igår. Det er ikke så meget det at hun mosler de andre der er problemet, for når jeg er på værelset kan jeg hurtigt nå at afværge det.
Det er mere skrigeriet og hendes jalousi.
Men det var faktisk lidt som om det hjalp med stolen igår. Måske hun mere kunne overskue det hele på den måde.
Men jeg synes ikke det er en holdbar løsning da hun jo skal lære at lege som de andre børn. Men pt er det måske en meget god måde at gøre på.

Knudsen skriver:

Det er ikke en uvandt problemstilling du står i med barnet.. Min mor er også dagplejemor og har indimellem oplevet det samme som du oplever med barnet, men det kan sagtens vendes så hun får et godt og afslappet forhold til de andre børn. Jeg mener helt klart ikke at hun skal et andet sted og passes, dette vil ikke løse problemet. Men derimod vil hun føle et svigt ved at skulle væk fra dig og de børn hun er vandt til og hun vil igen have behov for at blive set måske endda et større behov pga svigtet..

Jeg synes at du skal gøre det meget tydeligt for hende, at du ser hende og at du godt kan lide hende.. Tit sætte ord på hvad hun gør som er POSITIVT, så hun føler sig set og værdsat.. Derudover skal du gøre det klart for hende, når hun gør noget som ikke er iorden. Ikke blive for skrap for hende, men tydeligt sige at det er ikke iorden. Jeg synes ikke, at du skal indføre time out (jeg mener at det hører sig hjemmet til) Når hun følger efter dig skal du fortælle hende, at hun skal blive inde på værelset og lege og hvis hun følger efter dig, som hun jo nok gør skal du stille og roligt følge hende derind igen.. Hun vil helt sikkert blive ked af det og sikkert også skrige.. Men fortsæt... Når du er ude af legerummet, så kig tit derind og ros hende, så hun stadig føler sig set og værdsat.. Du skal også gøre plads til de andre børn og fortælle hende, at de andre også må være oppe ved dig og lign..

Det bliver en hård "kamp" for dig og pigen, men jeg er helt sikker på, at I begge kommer styrket ud af det og får en god børnegruppe.

Det er selvfølgelig op til dig selv, men dette er mit råd.

Knus

Jeg forsøgte i går at sætte ord på. Fortalte hende at jeg godt kunne se hun gerne ville op til mig, men at jeg lige nu sad med en anden osv osv.
Det kræver stor tålmodighed for hun skriger jo stadig, men jeg vil fortsætte på den måde og bliver det for meget så lige gå 5 min og trække vejret.

Jeg vil give dig ret i at det ikke vil hjælpe at flytte hende, og det ønsker jeg heller ikke. Hun er en rigtig sød pige når jeg bare har hende alene så hun skal bare have lært at de andre børn også må være der.

Jeg snakkede med faderen igår.
Vi snakkede om at det tydeligt var jalousi, da hun vlle have mig for sig selv.

Faderen fortalte så at de havde haft besøg af en veninde og hendes datter og også her var mit dagplejebarn blevet jaloux og venindens datter måtte ikke sidde hos sin egen mor... der skulle mit dagplejebarn sidde.
Det virker som om hun vil have alle voksne for sig selv.

TbCp skriver:

Jeg prøvede det med stolen igår. Det er ikke så meget det at hun mosler de andre der er problemet, for når jeg er på værelset kan jeg hurtigt nå at afværge det.
Det er mere skrigeriet og hendes jalousi.
Men det var faktisk lidt som om det hjalp med stolen igår. Måske hun mere kunne overskue det hele på den måde.
Men jeg synes ikke det er en holdbar løsning da hun jo skal lære at lege som de andre børn. Men pt er det måske en meget god måde at gøre på.

Skrigeriet er også bare så udmattende i længden..........

Ja hun skal bestemt lære at omgåes de andre børn, det er jeg meget enig i:0)

Glad for det med højstolen virker, og den kan man jo tage med sig alle steder. den kan jo komme med på badeværeslset mens alle blive skirftet, så er hun jo hos dig og med i situationen, bare på en lidt anden måde:0)

Jeg har helle ikke opfattelsen af at hun ikke er et dejligt barn, det er de jo alle, og jeg er sikker på det nok skal vende:0)

HJeld og lykke

Christina

TbCp skriver:

Jeg snakkede med faderen igår.
Vi snakkede om at det tydeligt var jalousi, da hun vlle have mig for sig selv.

Faderen fortalte så at de havde haft besøg af en veninde og hendes datter og også her var mit dagplejebarn blevet jaloux og venindens datter måtte ikke sidde hos sin egen mor... der skulle mit dagplejebarn sidde.
Det virker som om hun vil have alle voksne for sig selv.

Jeg tænker om hun er den eneste de har? Og er vandt til at have de voksne for sig selv, det kunne godt lyde sådan, når  hun reagerer på alle voksne.

Det kræver stor tålmodighed og det går desværre ikke over med det samme, men mit bud er at inden for de første 3-5 dage vil du kunne mærke en forandring.. Rigtig god arbejdslyst

Knudsen skriver:

Jeg tænker om hun er den eneste de har? Og er vandt til at have de voksne for sig selv, det kunne godt lyde sådan, når  hun reagerer på alle voksne.

Det kræver stor tålmodighed og det går desværre ikke over med det samme, men mit bud er at inden for de første 3-5 dage vil du kunne mærke en forandring.. Rigtig god arbejdslyst

Ja hun er den eneste de har Så jeg har også tænkt det samme som dig.

Jeg fortsætter "stilen" og håber at se resultater inden alt for længe.