Gravid for anden gang...

Jeg er jo gravid for anden gang, og hold da op hvor er det anderledes denne gang. Fysisk har jeg det meget ens med sidste gang. Det eneste der har plaget mig har været kvalmen der drillede lidt de første 3 måneder (lige som med Marcus), men udover det så har jeg det fint og ingen kvaler .

Men psykisk er det bare så anderledes. Med Marcus tænkte jeg på at jeg var gravid non stop. Jeg kunne simpelthen ikke tænke på andet og jeg planlagde alt i MEGET god tid. Denne gang tænker jeg ikke så meget over det. Jeg kommer stort set kun på at tænke på det når hun basker rundt derinde eller når jeg skal have tøj på og maven stritter. Jeg har det også sådan at vi denne gang har det meste til når hun skal komme. Vi har seng, autostol, pudsleplads, barnevogn osv. Det eneste jeg skal nå inden hun kommer, er at barnevognen skal til et tjek hos forhandleren og så er min plan at farve alt Marcus lyseblå dragter lilla, men noget tøj farve. Men min plan er at jeg gør dette når jeg går på barsel, for et eller andet skal jeg jo lave .

Mine forældre spurgte også om vi manglede noget som de kunne give os til hende. De gav os jo barnevognen til Marcus og de ønsker ikke at snyde hende, men jeg kan simpelthen ikke komme på noget. Min far spurgte til en vogn hvor de begge kunne ligge i, men de fylder bare så meget og i dag har vi allerede 2 klapvogne, så vi regner med at bruge dem og så køber vi et trinbræt og et ekstrasæde (til at sætte oven på barnevognen) til Marcus.

Og så har jeg fået dårlig samvitighed . Jeg føler jo at vi glemmer hende lidt. Martin siger at det nok er meget almindeligt at man tænker over tingene anderledes anden gang, og at når hun kommer til verden vil hun få lige så meget opmærksomhed som Marcus.

Bare lige et par tanker herfra.

Katja 24+6

Jeg sidder her med et smil på læben....................for bare vent til 3 gang (hvis altså i skal ha' 3)..............der aner man ikke engang hvilken uge man er i. Man læser ingen bøger om graviditeten................for been there, done that.

Men når lille Ida kommer ud..................så er interessen og kærligheden der bare. Man er så spændt på hvordan storebror eller søster tackler det hele, og man svømmer væk over den helt specielle kontakt, som børnene har indbyrdes.

Så det er NORMALT, at "glemme" graviditeten 2 gang. Don't worry.

Knus Mette

Karo skriver:

Jeg er jo gravid for anden gang, og hold da op hvor er det anderledes denne gang. Fysisk har jeg det meget ens med sidste gang. Det eneste der har plaget mig har været kvalmen der drillede lidt de første 3 måneder (lige som med Marcus), men udover det så har jeg det fint og ingen kvaler .

Men psykisk er det bare så anderledes. Med Marcus tænkte jeg på at jeg var gravid non stop. Jeg kunne simpelthen ikke tænke på andet og jeg planlagde alt i MEGET god tid. Denne gang tænker jeg ikke så meget over det. Jeg kommer stort set kun på at tænke på det når hun basker rundt derinde eller når jeg skal have tøj på og maven stritter. Jeg har det også sådan at vi denne gang har det meste til når hun skal komme. Vi har seng, autostol, pudsleplads, barnevogn osv. Det eneste jeg skal nå inden hun kommer, er at barnevognen skal til et tjek hos forhandleren og så er min plan at farve alt Marcus lyseblå dragter lilla, men noget tøj farve. Men min plan er at jeg gør dette når jeg går på barsel, for et eller andet skal jeg jo lave .

Mine forældre spurgte også om vi manglede noget som de kunne give os til hende. De gav os jo barnevognen til Marcus og de ønsker ikke at snyde hende, men jeg kan simpelthen ikke komme på noget. Min far spurgte til en vogn hvor de begge kunne ligge i, men de fylder bare så meget og i dag har vi allerede 2 klapvogne, så vi regner med at bruge dem og så køber vi et trinbræt og et ekstrasæde (til at sætte oven på barnevognen) til Marcus.

Og så har jeg fået dårlig samvitighed . Jeg føler jo at vi glemmer hende lidt. Martin siger at det nok er meget almindeligt at man tænker over tingene anderledes anden gang, og at når hun kommer til verden vil hun få lige så meget opmærksomhed som Marcus.

Bare lige et par tanker herfra.

Katja 24+6

Jeg kan nikke genkendende til næsten alt det, du skriver! Sådan er det bare 2. gang - man har jo også et barn i forvejen, som tager meget af ens opmærksomhed! Det betyder overhovedet ikke, at du ikke har ligeså meget kærlighed til lillesøster, som du har til Marcus...! To børn giver dobbelt så meget kærlighed...

Anden graviditet er desuden også fyldt med tanker og bekymringer over, hvordan det første barn vil reagere på at blive storesøster/-bror - så det er altså meget naturligt det, du føler!

Nyd du bare, at du ingen gener har!

I øvrigt er det da bare en skidegod idé at farve det lyseblå tøj lilla!

Ida