Aaaargh min svigermonster!

Hejsa de damer!

Nu skal jeg simpelthen ud med det til nogen der måske kan forstå mig (For manden mener jeg er sippet)

Min søn på 2½ år er jo ikke min kærestes biologisk. Men han kalder ham far, og hans forældre for farmor og farfar. Han har ikke kontakt til hans biologiske far!

Min kærestes bror har så en datter på 1½ år, og min svigermor gør simpelthen sådan en forskel på de to børn. Ikke med matrielle ting, men når begge børn er hos dem.

Fx så havde Nicklas en dag puttet sig med et tæppe på gulvet for at se tegnefilm, og spørger så farmor om hun vil ta billede af ham, men det ignorere hun. Så ligger Idamarie sig derned også, også skal der pludselig tages billeder for det er da bare super sødt at hun liger sig og putter.

Senere henter farmor så æblegrød med flødeskum til Idamarie, men ikke noget med at ta med til Nicklas eller spørge ham om han vil have noget, trods det han sidder pænt og venter også.

Om aftenen kan jeg så høre Nicklas siger til hans farmor at Idamarie skubber, men hun ignorere det, selvom Nicklas bliver ved med at sige det. Så græder Idamarie, fordi Nicklas åbenbart vender sig rundt og skubber igen, også får han en skideballe og får afvide at man ikke må skubbe og bla bla bla...

Han er så pyller når vi er der og Idamarie er der sammetid, er så tydeligt at han kan mærke forskellen! Jeg har sagt det til min kæreste at jeg føler der bliver gjort forskel, men han siger at det er pjat med mig og at han ikke kan se det....

Nå men så sidst vi var der kom min svigermor og spørger Idamaries mor om hun ikke kunne finde noget i hendes stikkebog som hun kunne tænke sig at farmior skal strikke til idamarie, men ikke noget med at spørge mig om Nicklas ku tænke sig noget.

Skrev så til hende den anden dag om hun kunne tænke sig at strikke et tæppe til Mathias til når han kommer til verden, og tilbage skriver hun at det kunne hun ikke holde til da hun har ondt i hendes skulder. Og jeg VED hun lige nu er igang med at strikke til Idamarie....

Er det bare mig der er sippet når jeg føler der bliver gjort kæmpe forskel??

Kram fra Louise 21+2

Overhoved ikke søde - jeg føler da i hvert fald med dig, og ja mest af alt din søn. Hader at der ofte bliver gjort en forskel  det er børnene slet ikke tjent med. Sys du ska tage en alvorlig snak med din kæreste, og virkelig forklare ham hvordan du ser det, og hvordan det påvirker din søn. Måske kan din kæreste så selv se det, næste gang I er på besøg.

Hvis ikke han kan - så ville jeg selv tage en snak med svigermor. Det kan simpelthen ikke være rigtigt!!!

krammer

LouiseLarsen skriver:

Hejsa de damer!

Nu skal jeg simpelthen ud med det til nogen der måske kan forstå mig (For manden mener jeg er sippet)

 

Min søn på 2½ år er jo ikke min kærestes biologisk. Men han kalder ham far, og hans forældre for farmor og farfar. Han har ikke kontakt til hans biologiske far!

Min kærestes bror har så en datter på 1½ år, og min svigermor gør simpelthen sådan en forskel på de to børn. Ikke med matrielle ting, men når begge børn er hos dem.

Fx så havde Nicklas en dag puttet sig med et tæppe på gulvet for at se tegnefilm, og spørger så farmor om hun vil ta billede af ham, men det ignorere hun. Så ligger Idamarie sig derned også, også skal der pludselig tages billeder for det er da bare super sødt at hun liger sig og putter.

Senere henter farmor så æblegrød med flødeskum til Idamarie, men ikke noget med at ta med til Nicklas eller spørge ham om han vil have noget, trods det han sidder pænt og venter også.

Om aftenen kan jeg så høre Nicklas siger til hans farmor at Idamarie skubber, men hun ignorere det, selvom Nicklas bliver ved med at sige det. Så græder Idamarie, fordi Nicklas åbenbart vender sig rundt og skubber igen, også får han en skideballe og får afvide at man ikke må skubbe og bla bla bla...

Han er så pyller når vi er der og Idamarie er der sammetid, er så tydeligt at han kan mærke forskellen! Jeg har sagt det til min kæreste at jeg føler der bliver gjort forskel, men han siger at det er pjat med mig og at han ikke kan se det....

Nå men så sidst vi var der kom min svigermor og spørger Idamaries mor om hun ikke kunne finde noget i hendes stikkebog som hun kunne tænke sig at farmior skal strikke til idamarie, men ikke noget med at spørge mig om Nicklas ku tænke sig noget.

Skrev så til hende den anden dag om hun kunne tænke sig at strikke et tæppe til Mathias til når han kommer til verden, og tilbage skriver hun at det kunne hun ikke holde til da hun har ondt i hendes skulder. Og jeg VED hun lige nu er igang med at strikke til Idamarie....

Er det bare mig der er sippet når jeg føler der bliver gjort kæmpe forskel??

Kram fra Louise 21+2

ej det er simpelhen bare for meget!!!! jeg kan i hvert tilfald godt høre forskellen på de to og hvor er det bare synd for Nicklas da han jo ikke kan forstå hvad det er der sker. hvis det var mig ville jeg nok se mig lidt gal på min svigermor( er også ganske sippet) da jeg mener man ikke gør forskel på børn, om de er biologiske eller ej...

min mormor er en gammel kone på 86 som også er sat på arbejde med og strikke til mig og min kusiner. vi er sat lige efter hinanden april-maj-juni men jeg VED hun aldrig kunne finde på og gøre forskel på NOGEN af os....

Så sender lige en fy skam dig til din svigermor, det kan hun simpelthen ikke være bekendt

Jeg synes det lyder som om hun gør forskel på de to børn og kan sagtens forstå at det sårer dig. Ved dog også at ens mor gen nogle gange kan være så omsorgsfuldt og beskyttende at man ser nogle ting som andre ikke gør. Jeg tror ikke din svigermor tænker over at hun gør det og det er et rigtig av av av emne at komme ind på. I sær fordi din mand ikke kan se det. I sådan en situation er det bare super vigtigt at man har opbakning fra ham, for du kan næsten kun tabe, hvis du går mod hende alene. En anden ting man skal tage i betragtning er også at dit barn er en dreng og din svogers barn er en pige. Det gør det ikke mere okay at gøre forskel, men synes at man nogle gange kan se en tendens til at kvinder kan blive helt betaget af de små prinsesse piger. Hvad med farfar hvordan er han over for din søn, måske man kunne skabe et bånd mellem. Åh ved ikke om det giver mening, men kan godt forstå det gør ondt helt inde i hjertet når man føler ens barn bliver uretfærdigt behandlet.

Misjelle skriver:

Jeg synes det lyder som om hun gør forskel på de to børn og kan sagtens forstå at det sårer dig. Ved dog også at ens mor gen nogle gange kan være så omsorgsfuldt og beskyttende at man ser nogle ting som andre ikke gør. Jeg tror ikke din svigermor tænker over at hun gør det og det er et rigtig av av av emne at komme ind på. I sær fordi din mand ikke kan se det. I sådan en situation er det bare super vigtigt at man har opbakning fra ham, for du kan næsten kun tabe, hvis du går mod hende alene. En anden ting man skal tage i betragtning er også at dit barn er en dreng og din svogers barn er en pige. Det gør det ikke mere okay at gøre forskel, men synes at man nogle gange kan se en tendens til at kvinder kan blive helt betaget af de små prinsesse piger. Hvad med farfar hvordan er han over for din søn, måske man kunne skabe et bånd mellem. Åh ved ikke om det giver mening, men kan godt forstå det gør ondt helt inde i hjertet når man føler ens barn bliver uretfærdigt behandlet.

Ja det gør rigtig ondt, og specelt fordi jeg kan mærke på Nicklas at han bemærker det...

Hans farfar er heldigvis god til at ta sig af Nicklas, og det betyder meget.... Men uanset hvad så ville jeg ønske hans farmor ville gøre det samme!

At ens moderhjerte nok "ser" nogen ting som andre ikke ser er nok ikke helt forkert, gør bare av av når ikke engang min kæreste kan se det....

Og jeg ved godt det er MEGET forkert, men gør desværre også bare at jeg tager afstand fra Idamarie, fordi jeg for intet i verden vil have Nicklas bliver jaloux på hende, mere end han er i forvejen pga mig.... Og det er smadder synd, for hun kan jo virkelig ikke gøre ved det!

Men seriøst, jeg er ved at brække mig over at høre på at nu er hun 1½ år og kan bare så og så mange ting, og fortæller jeg nu et eller andet om Nicklas, så får jeg smidt i hovedet: Jamen Idamarie og bla bla.....

Åhhhh..........hvor jeg kender situationen. Min svigermor gør enorm forskel både på mine børn (Jonas fra tidl. forhold og Anna og Ida, som er bio. børnebørn)..............og på min mands niece og nevø. Selv min mand og hans søster bliver der gjort enorm forskel på. Sådan alá, du får en refleks i julegave, og du får lige en ny bil. Det er virkelig store ting..........også til børnebørnene.

Mit råd til dig, er at tage en snak med svigermor. Fortæl hvordan DU har det, hvad du ser og oplever, og ikke mindst hvordan det får dig til at føle. Hun kan ikke argumentere mod dine følelser, for de er dine. Håber at du tør...............jeg tør ikke............eller har vel bare opgivet og holder afstand.

Knus Mette