Hold da op, hvor har jeg længe både set frem til og også gruet en lille smule for denne dag.
Vi havde fået lov til at få Olivia døbt i en anden kirke end i det sogn vi hører til, mest fordi den anden kirke var større og flottere og mere en rigtig kirke. Men det var jeg ihvertfald rigtitg glad for at vi fik lov til, for hold da ellers op hvor var det bare en stor flot kirke.
Gudstjenesten startede med musik og lysoptog af 100 minikonfirmander, som tændte 100 lys rundt ved alteret i kirken, det var bare så flot.
Herefter var der en kort prædiken af den præst som udførte dåben og efter denne var der dåb af tre børn, hvor Olivia var nummer to.
Efter dåben var der en anden præst som prædike, en børnevenlig prædiken med rekvisitter og alting og til sidst en tredie præst som prædikede en almindelig prædiken og herfter nadver.
Olivia tog det pænt og opførte sig ganske eksemplarisk...indtil det hele gik igang. Hun gjorde opmærksom på sig selv i alt tre gange igennem hele gudstjenesten, så det var egentlig ikke frygteligt.
Festen havde vi valgt at holde på kasernen hvor min mand er soldat. Vi var ialt 25 mennesker og det var bare rigtig hyggeligt. Vi fik mange fine gaver til Olivia, blandt andet en tripp trapp stol, som vi havde ønsket os.
Olivia var vågen i starten af festen og sov så omkring tre timer hvorefter hun stod op og spiste og så gik hun ellers på runde. Det er lidt svært for mor sådan bare at give slip. 
Men vi havde en rigtig dejlig dag.
Anmeld
