sparre skriver:
Jeg var 11+0 i går - havde set frem til at gå ind i uge 12 pga. at risiko for spontan abort så ville falde drastisk! Men om formiddag opdagede jeg at jeg blødte, da jeg var på toilettet. 
Der havde været lidt dagen før, men det var brunt og jeg havde fået at vide at det godt kunne forekomme og så længe det var brunt var det gammelt. Men i går var det friskt! Ringede til vagtlægen, som sagde jeg skulle komme ind (var ude ved min bedstemor, som intet vidste, med david - så kom jo pludseligt grædende ind og måtte fortælle hende at jeg altså var gravid og nu blødte jeg og kunne hun passe david mens jeg tog ind til Kommunehospitalet???)
Ventede 25 lange min på at komme ind, blevet mærket på osv og så sagde hun at jeg nok for min egen skyld lige skulle tjekkes, men det var jo ikke sikekrt de havde tid i dag...Hun prøvede at komme igennem i 10 min og kom det så endelig. Og HELDIGVIS havde de en tid ½ time senere! Så måtte ringe til min bedstemor og sige jeg skulle på skejby. Min kæreste var på vej til esbjerg på arbejde, så jeg fik fat i min mor og tog hende med på vejen (gudskelov at vi allesammen bor så tæt på hinanden - og på skejby!)
SÅ måtte vi så vente en halv time igen. Jeg VIDSTE bare den var død, for havde været ude at tjekke to gange til og det var kommet mere og jeg havde menstruationslignende smerter :-( Så kom lægen endelig - jeg kom op på briksen og hun mærkede indvendig (SÅ ubehageligt!) og så blev jeg scannet indvendigt også. Jeg lå bare og stirrede tomt op i loftet... Så vente hun skærmen om og viste mig at det lå et lille foster i den ene side af livmoderen - helt stille og hjertet slog ikke Den så lille ud ifht livmoderen og var formentlig gået til for 3-4 uger siden... Jeg lå bare dér og kiggede på det der skulle være blevet mit lile barn.
Derefter snakkede vi lidt - både med hende og en sygeplejerske - og jeg fik nogle stikpiller med jeg der skulle udstøde fosteret...
Så kørte vi mod Lystrup, efter jeg havde fået ringet til min kæreste og sagt hvad undersøgelsen havde vist, fik lidt at spise hos min bedstemor og så kørte min mor med hjem for at tage sig af david, så jeg kunne slappe lidt af mens pillerne virkede. Hen ad eftermiddagen fik jeg ve-lignende smerter og der kom en hel del klumpet stads ud om aftenen. Forsøgte at presse det ud i toilettet - det skulle bare overståes! Det er godt nok det mest ubehagelige jeg nogensinde har prøvet :-(
21.30 kom min kæreste hjem fra arbejde. SÅ lå vi bare og holdt om hinanden´i 2 timer og snakkede om det der var sket og at vi selvfølgelig prøver igen! Men hold k... en L-dag!!!
Ej det er jeg meget ked af at høre!!! Har lige selv været igennem det samme og det er ikke sjovt! Men godt at i har fået snakket om det og at i vil prøve igen!!! Hvis du har brug for at snakke så er du velkommen til at skrive.
