hvordan hjælpe jeg min datter

mine børn har igennem den sidste tid være rigtig meget igennem og jeg er fuldstændig klar over det... i dag få jeg så at vide at jeg ikke gør nok for dem med at hjælp dem med at komme sig over det.. jeg føgler virkelig jeg gør alt, jeg sætter alt min tid af til dem og venter med at gøre de forskellige hverdag ting til de sover... de siger jeg ikke aflæser deres signaler når de er kede af det, jeg syntes nu jeg er godt til at se dem godt være man ikke lige ser det hele på en gang, men er det ikke ok??

hjemmehosser sage i dag at min datter var meget trist og ulykke, ja det tror jeg da fanden med det hun har været igennem, men de vil ikke tilbyde hende hjælp, jeg skal hjælp hende... hun siger jeg ikke kan være forældre fordi jeg ikke kan se det, hvad jeg godt kan, men jeg oplever hende også glad, hun kan jo heller ikke være ked af det hele tiden.. kan godt forstå at hun er lidt trist nå hun er det, hun er beste heller ikke en rart person at have..


min datter var vil gerne hjem fra sfo i går altså gå efter skole og det syntes jeg da var ok men med vores hjemmehosser var det bestem ikke i orden for så trives hun ikk..altså i sfo og normalt vil børn jo ikke hjem hun gå i 3 klasse..

jeg var tvunger til at flytte og derfor også til at de måtte skifte skolen, da min bil køre som den vil.. de gav mig en lejlighed i den anden ende af byen de sage at der ikke var mulighed for at få der hvor jeg boede.. og det er bestem ikke i orden nu...

da jeg for nogle år siden miste min søn, fik jeg at vide at jeg skal rejse mig op igen og tag mig sammen fordi jeg havede andre børn der behøve mig, og det gjorde jeg så og nu er det også forkert, fordi jeg ikke viser overfor hende at jeg er ked men over for mine venner og psykologen.. jeg er ikke knytte til min hjemmehosser så for mig kan jeg bare ikke græde når hun er det men tilgengæld ved psykologen lige hvorhun skal trykke... og der tyder jeg...

jeg føgler jeg gør alt hvad de sige jeg lade dem styre mit liv, og indrette mig efter dem altså hjemmehosseren men alligevel har hun altid noget at brokke sig over...

hvordan kan jeg få min datter til at åbene mere op for hvordan hun har det,når vi er alene og når hosseren er det??

de vender altid tilbage med at tag udgang punkt i hvordan vi havede det lige da alle de her ting var sket og det er da klare at lige der er man ned vil man ikke altid værd det lige gyldig hvem man er

Hej

Det lyder som om du har det rigtig svært lige nu, og det skal man have lov til. Hvis du gør dit arbejde ordenligt med dine børn, spørger ind til deres dag og høre hvordan de har det lige nu og i det hele taget tager dig tid til at høre på dem.. ja så synes jeg ikke du kan gøre mere.

Jeg har jo ingen idé om hvad i har været i gennem, men ta et skridt ad gangen, hold hoved oppe og husk på at det er i orden at græde også sammen med sine børn, nogle gange er det sådan man får åbnet op for problemerne

jeg går ud fra at hende du får besøg af er en fra komunen og ja der har jeg ingen gode råd, de mennesker er fra en anden planet

 

mange knus og varme tanker herfra

Mvh Mille-Sofie

ja det kan vi godt blive enige om.. hun mener jeg har brug for hende hverdag men det mener jeg altså ikke, men jeg skal ikke have sagt noget

jeg gør lige som du skrive, jeg brugt meget tid på dem efter skole og så må jeg tag resten om aften hvis jeg ikke når det.. tit hygger vi også med spil og te om eftermiddagen... så jeg ved ikke lige hvad hun mere forlanger....

tit når hun er gået græder jeg fordi jeg virkelig føgler at hun tramper på mig og ikke vil hjælp min familie med heller ødelægge den ad... jeg har været så lang ud at jeg har sagt til min far at nu kunne jeg ikke mere at jeg lige så godt kunne opgive dem, jeg har så aldrig ment det og vil alttid kæmpe for dem altid..
det gør bare så ond inde i at hun er sådan jeg kæmper og kæmper men hun er sku ikke altid til at blive klog på... hun slider på mine kræfter og hakker på mig...

Hvad med at bede om en anden sagsbehandler. Sig at du gerne vil have hjælp (altså en positiv og åben tilgang) men at kemien mellem dig og hende ikke passer sammen og derfor vil du gerne have en anden.

Mening er jo at hun skal hjælpe

Mumto3 skriver:

Hvad med at bede om en anden sagsbehandler. Sig at du gerne vil have hjælp (altså en positiv og åben tilgang) men at kemien mellem dig og hende ikke passer sammen og derfor vil du gerne have en anden.

Mening er jo at hun skal hjælpe

Lige mine ord...........de stiller krav til dig, du kan også stille krav den anden vej. Hvis ikke kemi'en er god, og du faktisk føler at hun ikke har en positiv tilgang til dig, og dit samvær med børnene...........så skal der måske nye øjne til.

Held og lykke med kampen, det kan ikke være nemt.

Mette

trolden skriver:

mine børn har igennem den sidste tid være rigtig meget igennem og jeg er fuldstændig klar over det... i dag få jeg så at vide at jeg ikke gør nok for dem med at hjælp dem med at komme sig over det.. jeg føgler virkelig jeg gør alt, jeg sætter alt min tid af til dem og venter med at gøre de forskellige hverdag ting til de sover... de siger jeg ikke aflæser deres signaler når de er kede af det, jeg syntes nu jeg er godt til at se dem godt være man ikke lige ser det hele på en gang, men er det ikke ok??

hjemmehosser sage i dag at min datter var meget trist og ulykke, ja det tror jeg da fanden med det hun har været igennem, men de vil ikke tilbyde hende hjælp, jeg skal hjælp hende... hun siger jeg ikke kan være forældre fordi jeg ikke kan se det, hvad jeg godt kan, men jeg oplever hende også glad, hun kan jo heller ikke være ked af det hele tiden.. kan godt forstå at hun er lidt trist nå hun er det, hun er beste heller ikke en rart person at have..


min datter var vil gerne hjem fra sfo i går altså gå efter skole og det syntes jeg da var ok men med vores hjemmehosser var det bestem ikke i orden for så trives hun ikk..altså i sfo og normalt vil børn jo ikke hjem hun gå i 3 klasse..

jeg var tvunger til at flytte og derfor også til at de måtte skifte skolen, da min bil køre som den vil.. de gav mig en lejlighed i den anden ende af byen de sage at der ikke var mulighed for at få der hvor jeg boede.. og det er bestem ikke i orden nu...

da jeg for nogle år siden miste min søn, fik jeg at vide at jeg skal rejse mig op igen og tag mig sammen fordi jeg havede andre børn der behøve mig, og det gjorde jeg så og nu er det også forkert, fordi jeg ikke viser overfor hende at jeg er ked men over for mine venner og psykologen.. jeg er ikke knytte til min hjemmehosser så for mig kan jeg bare ikke græde når hun er det men tilgengæld ved psykologen lige hvorhun skal trykke... og der tyder jeg...

jeg føgler jeg gør alt hvad de sige jeg lade dem styre mit liv, og indrette mig efter dem altså hjemmehosseren men alligevel har hun altid noget at brokke sig over...

hvordan kan jeg få min datter til at åbene mere op for hvordan hun har det,når vi er alene og når hosseren er det??

de vender altid tilbage med at tag udgang punkt i hvordan vi havede det lige da alle de her ting var sket og det er da klare at lige der er man ned vil man ikke altid værd det lige gyldig hvem man er

Kære Trolden.

Jeg ønsker ikke at støde dig eller fornærme dig. Da jeg ikke ved alt kan jeg kun fortælle fra egen erfaring. Min Mor havde også hendes problemer at slås med, min mor gjorde ALT hvad der stod i hendes magt og hun ville give sine arm for os, kommunen var også inde over. Men min mor ville klarer tingene selv og vidst bedst. Hendes venner rådede hende i daglig dagen. Det var bare ikke nok. 1 dag fik min mor valget mellem jeg blev tvangsfjernet eller hun skulle spørge min far om jeg måtte bo der.

Trold jeg tror du gør ALT hvad du kan, du har hjertet på det rigtige sted. Men de kommunale dimser er altså uddannet personale, har erfaring. De vil forhåbentlig ikke dig og din familie noget ondt. Bede om den hjælp der kan til komme dig / jer. Det bliver du ikke en dårligere mor af. Efter min mening. Hvis dine børn har problemer er det efter min mening en fejl ikke at bede om hjælpen. Også selvom det indebærer at du føler du skal stå skoleret for en tid.

Håber ikke jeg bliver halshugget. Men det er min mening. Alt mulig Held og lykke til jer

Knuz Tvilling

Det er bestemt ikke alle hjemmehos'er som er lige kompetente, og det er jo heller ikke alle som man har god kemi med. Hvis det skal fungere for dig og din familie, så skal du jo have tillid til personen, og det har du jo ikke - så jeg synes du skal kontakte din sagsbehandler og forklare hvordan du føler.

Men jeg tror også det er vigtigt at være åben overfor den rådgivning man får. Bed hende evt. komme med nogle konkrete eksempler på hvad det er hun synes der skal til.

Vi har haft en meget vred dreng, og vi fik besøg af en psykolog fra kommunen som kom med helt fantastisk rådgivning. Det var helt enkle ting som at lære at spørge "rundt om" episoder osv og det hjalp helt fantastisk. Tal evt. med din sagsbehandler om muligheden for at få en psykolog hjem og kigge på familien som helhed - det er jo en helt anden snak end den du har med din psykolog.

Jeg håber det løser sig for dig. Det er en frygtelig situation du er i......