"nattesøvn med baby på 4 måneder"
Min dejlige og glade dreng på 4 1/2 måned er begyndt at blive lidt belastende om natten. Han vågner og vil have bryst min. 2 gange i løbet af natten, hvilket han ikke har gjort tidligere (kun 1 gang pr. nat indtil for nylig). Jeg tror selv at han ikke bliver så godt mæt på min mælk længere så vi er begyndt med grød, hvilket han også gladeligt spiser. Men han er stadig meget sulten i løbet af natten.
Han får grød 2 gange dagligt. Om formiddagen og igen om eftermiddagen. Og så bliver han ammet 4-5 gange, sidste gang lige inden han kommer i seng ved 20 tiden. Han falder fint i søvn men starter så ved 24 tiden med at forlange mad. Vi har prøvet at få ham til at falde til ro igen på andre måder men det eneste der virker er amning. Herefter vil han så have mad igen min. hver 3. time.
Vi har prøvet at give ham flaske med majsvælling i stedet for den sidste amning. Men det ville han absolut ikke have. Så prøvede vi med modermælkserstatning i stedet, men nu skriger ham bare han ser flasken.
Hvordan får vi ham mættet så han kan sove bedre (og vi kan sove bedre) når jeg ikke kan tilbyde andet end grød og min mælk? Trænger snart til en god nattesøvn.
Dorte
Lisbeths svar
Kære dorthe!
Ja det er klart du e r træt, når du nu igen er oppe på at amme 2 gange omm natten mod en gang før.
Der er flere ting som jeg tror du kan gøre for at mætte ham noget mer.
Duer begyndt at give ham grød og det kan han godt lide.
Det er ofte mælkemængden om eftermiddagen er nedsat, derfor tror jeg du skal skubbe grøden til om aftenen kort førend sengetid, og am ham hyppigt om eftermiddagen.
Efter hans eftermiddagslur, så leg godt med ham, træt ham, giv ham evt et dejligt bad inden sengetid,.
Efter grøden sluttter du af med brystmælk, og se så om ikke han kan sove 6 timer uden mad.
Du kan også for at være sikker på uafbrudt nattesøvn, give et brystmåltid inden du selv går i seng.
Med et så lille barn kan du ikke regne med at få en lang nat uden et måltid, forhåbentlig kan han nu klare 6 timer i træk, og så skal du sørge for at få det samme.
Held og lykke med både din søn og nattesøvnen
varme hilsner
Lisbeth Jess
Lisbeth kan kontaktes til private sessioner i hjemmet.
Se Lisbeths hjemmeside: Dit-barn.dk