Fra avisen.dkKommunerne har de sidste 10 år oplevet en enorm stigning af udgifter til problembørn fra hjem med misbrug, vold eller kriminalitet. 
Det er ikke lykkedes kommunerne at bremse de eksploderende udgifter til børn fra hjem med misbrug, kriminalitet, vold eller psykisk sygdom.
To ud af tre kommuner kan ikke styre udgifterne til socialt nødstedte familier, og der er brugt langt over en milliard kroner ekstra i år. Kontoen for truede børn og unge er i løbet af blot 10 år steget fra syv til godt 12 milliarder kroner, selvom der ikke fjernes flere børn fra hjemmet. Det skriver Politiken.
Hvis overforbruget ikke stoppes, så kommer det til at gå ud over andre områder, siger Jan Olsen, der er økonom i Kommunernes Landsforening.
"Hvis ikke der bliver styr på området i 2010 og 2011, kommer vi i den situation, at pengene skal tages fra daginstitutioner, skoler og ældrepleje," siger han.
Læs mere her
Anmeld