Vi skal have barnedåb på søndag. Og jeg glæder mig.
Jeg er dog ret skuffet over min egen familie. Til barnedåbe bliver vi 25 og 5 af dem er fra min familie. Jeg er bare så skuffet.
Jeg sendte forskellige invitationer ud; en formel til de ældre og to sjove som det skulle forestille Olivia selv havde skrevet. Jeg havde simpelthen været så fræk at bruge de samme som nogle af Jer havde fundet andre steder på nettet. Jeg havde blandt brugt den, som jeg tror Blubber havde fundet.
I den stod der noget a la: " Mine forældre vil have at jeg skal døbes, derfor ser jeg mig nødsaget til at invitere min familie til fest." Jeg synes det var sjovt. haha Denne fik min moster, som straks misforstår alt og tror jeg ikke vil have hende med. Herefter ser hun min kusines invitation hvori der står noget andet og blir herefter endnu mere sur og ked af det. Min kusine skriver til mig og skælder ud fordi jeg har skrevet forskellige invitationer til folk. Jeg forklarer det hele, men kan godt mærke, at den stadig er gal.
I sidste øjeblik for S.U. får jeg en sms fra min moster hvori der står: "Vi kommer ikke til barnedåben" Senere får jeg en sms fra min kusine hvori der står: "Vi kommer ikke d. 29."
Sikke en forestilling siger jeg bare. Jeg synes det er usselt, at man ikke ringer når man har fået en skriftlig indbydelse. Men jeg synes godtnok også det er usselt, at det skal være grunden til ikke at møde op til en barnedåb. Min mormor har sagt til min mor, at det er pga indbydelsen, at de ikke kommer.
Min onkel ringer også til mig og siger at de ikke kommer (Ham, hans kone og deres to store børn) fordi hans kone skal arbejde. Men idag fortæller min mormor, at de ikke kommer fordi de skal til julefrokost. For pokker jeg synes godtnok det er usselt.
Jeg kan slet ikke se hvorfor det skal være på en måde. Nu er hele familien uvenner pga det. Og så over en barnedåb - altså vorherre bevares!!!
Jannie, som er temmelig skuffet over sin familie