Hjælp...hvordan skal jeg sige det??

Hej...

Jeg har en veninde som snart er 7 mdr henne. Vi har altid snakket meget om at få børn, da vi begge er skruk, hun blev så gravid og jeg var rigtig glad på hendes vegne, ved hvor meget det betød...

Jeg synes selv jeg har været støttende og spurgt meget, men det var bare sjældent jeg hørte fra hende, og det var derfor kun hvis jeg tog kontakt..men når vi har været sammen er det alt vi har snakket om, og det har egentlig været okay, da vi også planlægger at gravide. (vi venter bare lidt fordi jeg lige skal have noget medicin ud af kroppen)

En dag skriver vi på messenger, og jeg hun fortæller  om maven, og siger så at hendes jordmoder har sagt at hun måske føder før tid, til det svarer jeg at det er da spændende, nu må vi se...

Hendes svar er at det er da helt vildt stort, og efterfulgt med om jeg er okay med hendes graviditet

Jeg svarer at jeg er lidt ked af det fordi jeg lige har fået afvide jeg har pco og der skal i behandling for at blive gravid...

Hendes svar er så at hun ikke synes jeg bakkede nok op om hendes graviditet, og hun synes ikke hun kan tale om det så meget som hun vil, fordi hun ved at jeg så gerne vil være gravid og har svært ved det...

Lige meget hvad jeg gør overfor hende i øjeblikket bliver hun sur, f.eks. da jeg aflyser til noget homeparty 2 uger før tid...

Hvad skal jeg gøre??...vil jo ikke miste en veninde, og vil egentlig gerne snakke med hende om det, men er bange for hun også bliver sur over det..

Undskyld det blev såååå laaangt...

MVH

Det er en træls situation du er havnet i.

Jeg her prøvet noget lignende, det var så bare mig der var den graivde. Min veninde og hendes fyr prøvede ihærdigt at bli gravide, men uden held. Da jeg så blev gravid var hun den første efter min kæreste og familie der fik den gode nyhed. Hun blev glad på vores vejne, men jeg ku høre og mærke på hende at det ikk var helt sandt. JEG valgte aå at konfrontere hende med det, og hun fortalte at hun havde svært ved at glæde sig helt på vores vejne, fordi hun så gerne selv ville være gravid. Og det havde jeg fuls forståelse for. Vi talte meget om det, og hun var go til at komme til mig hvis det gik hende for meget på. Jo større jeg blev, jo sværere blev det for hende at tackle, men vi var rigtig gode til at få sat ord på vores følelser. For jeg var jo overlykkelig, men samtidig gjorde det mig utrolig ondt på deres vejne, at de ikk ville lykkes for dem. For jeg ville for alt i verden ikk miste hende pga. graviditet, og hun heller ikk mig.

Jeg fødte og hun var den første til at lykønske os på sygehuset, og hun er oz fadder til mine de to ældste. Hun er idag lykkelig mor til to skønne børn, så det lykkedes for hende og manden trods alt.. Det tog bare sin tid.

Sorry det blev så langt, men ville li bidrage med min historie. Den er lidt lig jeres. Jeg sys du skal prøve at snakke med hende om det. Selvom det nok er svært. Og det a hun blir sur over intet, det kan være pga. hormoner. Håber det lykkes for jer, og at I bevarer venskabet.

>> Sonja <<

Mange tak for svaret...

og du har helt ret jeg skal snakke med hende om det, for ellers tror jeg simpelthen venskabet ryger...

Hun tror jo jeg har svært ved at hun er gravid, men sådan er det ikke, hun blev jo gravid inden vi overhovedet begyndte at prøve, så det er ikke sådan at hun har overhalet mig inden om...

Jeg skal bare have fortalt hende, at jeg stadig er lige så glad på hendes vegne men at jeg synes hun forlanger for meget af mig med hensyn til hvor begejstret jeg kan være over en masse små ting i hendes graviditet, og så måske lidt trøstende ord om min situation...

Håber det giver mening alt det her...synes bare det er rigtig svært, og kan mærke det går mig på...

hmm, min ide er at hun er lige som MANGE andre gravide....pisse irriterende, overfølsomme, bedrevidende osv nogle gange:-)

Hold op gravide kan være nogle følsomme k.......(uden at træde NOGEN over tæerne), og er da sikker på at det er den følsomhed der spiller lidt ind.

Men snak med hende om at du synes det er røv fedt for hende, og at du bare er lidt ked af din egen situation:-)

MariaE skriver:

hmm, min ide er at hun er lige som MANGE andre gravide....pisse irriterende, overfølsomme, bedrevidende osv nogle gange:-)

Hold op gravide kan være nogle følsomme k.......(uden at træde NOGEN over tæerne), og er da sikker på at det er den følsomhed der spiller lidt ind.

Men snak med hende om at du synes det er røv fedt for hende, og at du bare er lidt ked af din egen situation:-)

Hi-hi...ja og er da heller ikke i tvivl om at jeg også kommer til at gøre/sige noget på konto som jeg normalt ikke ville...når jeg en dag er i de lykkelige omstændigheder...

Men du har sikkert ret i at det er så simpelt...at jeg bare må fortælle hende at det har intet med hendes situation at gøre, men min...synes jeg har prøvet, men måske jeg skal prøve igen, og så håbe på jeg rammer en dag hvor hormonerne ikke lige raser

Tak fordi du tog dig tid til at læse det laaaaange indlæg, og tak for svar...

Vil give ret i at gravide kan være virkelig trælse, tror ikke jeg var den bedste selv hehe

Men ja tag en snak med hende, men face to face ikke over messenger eller sådan for så kan tingene nemt misforståes. Og omvendt skal hun jo så kunne acceptere at du er glad på  hendes vegne men at det ikke er hver dag du kan stråøle som solen pga din egen situation

suanne85 skriver:

Vil give ret i at gravide kan være virkelig trælse, tror ikke jeg var den bedste selv hehe

Men ja tag en snak med hende, men face to face ikke over messenger eller sådan for så kan tingene nemt misforståes. Og omvendt skal hun jo så kunne acceptere at du er glad på  hendes vegne men at det ikke er hver dag du kan stråøle som solen pga din egen situation

Nej, ved jo heller ik hvordan jeg selv bliver

Ja det er nok nødt til at være face to face eller mindst i telefonen...puha det er bare svært at tage sig sammen, for har fornemmelsen af det kan komme til at gøre det værre, men så igen, det her går heller ik...

Tak for svaret...

MimseMajse skriver:

Nej, ved jo heller ik hvordan jeg selv bliver

Ja det er nok nødt til at være face to face eller mindst i telefonen...puha det er bare svært at tage sig sammen, for har fornemmelsen af det kan komme til at gøre det værre, men så igen, det her går heller ik...

Tak for svaret...

Hvis det bliver vværre af at du er ærlig omkring dine følelser så var det aldrig gået, men husk lige at høre hvordan hendes dag har været før du begynder

Og det var så lidt

suanne85 skriver:

 

Hvis det bliver vværre af at du er ærlig omkring dine følelser så var det aldrig gået, men husk lige at høre hvordan hendes dag har været før du begynder

Og det var så lidt

Nej der har du jo så evigt ret...

God ide..det gør jeg lige...