Eksperthjælp: til den forvirrede

Trine Hostrup Dahl

"til den forvirrede"

Ja det er lige hvad jeg er. Mig og min kæreste har et barn sammen og han har et der kommer hver anden weekend. Vi kan bare ikke finde ud af det mere sammen. Vi skændes næsten dagligt om små ting som f.eks hvad mælk der skal købes let eller mini mælk og så køre den bare derud af.
Jeg står i den uheldige situation at han ikke vil snakke om problemerne når der opstår et så hellere gå og lade det sive ud og så ender det næste skænderi i et større da man et eller andet sted stadig brænder inde med det fra sidste gang. Har snakket tit med ham om at det  er vigtig at vi får snakket om tingene i sted for at han altid går eller beder mig holde kæft. Og er kommet så vidt at det næsten er uanset hvad jeg vil snakke om så tror han det er fordi jeg vil diskutere. Han har et stort temperament, har aldrig slået eller noget men kan bare ikke passe man skal være bange for at snakke med sin egen kæreste fordi man er bange for at det endnu engang ender i et stort skænderi foran vores barn, og det er jeg ikke så glad for. Jeg er så den voksne her hvis man kan sige det sådan og prøver at snakke alm og stille og roligt men kæresten skal helst køre det så langt ud når jeg gør det at det alligevel ender med at jeg jo bliver gal.
Jeg kan ikke rigtig finde ud af om jeg kan holde til det her længere da det tager meget på kræfterne og syntes også jeg kan mærke på vores barn at han trækker sig længere og længere væk fra sin far. Vi snakker ikke så tit sammen, han sidder mest ved sin computer og så er der sex problem, har ikke haft den store sex lyst siden jeg fik vores barn og han kan ikke rigtig acceptere det. Ved godt mange siger man bare skal gøre det alligevel men kan jeg bare ikke  pga et uheldig møde med en fyr tidligere i mit liv. Så føles meget forkert for mig at skal gøre  det for at glæde ham. Ved slet ikke hvordan det skal håndteres alt det her. haar sagt til ham at jeg syntes vi skal snakke med en om det hvis vi skal få det her op at køre igen i stedet for det køre i ring og at min lyst nok kunne komme mere tilbage hvis vi sådan generalt kunne fungere, er jo ikke ligefrem sex jeg har lyst til efter 2 timers skænderi, men det vil han da slet ikke.
Har i det sidet år gjort det forbi med ham 2 gange medn hver gang har han lovet at forbedre på det med at lytte og ikke hidse sig sådan op, men syntes ikke rigtig det lykkes.
Håber du har et par gode råd i baglommen for jeg er efter hånden tom.

Trines svar

Kære "forvirrede"

Mange tak for din mail! Din situation lyder bestemt ikke rar. Og du lyder og virker umiddelbar meget opgivende. Så mit spørgsmål er om det er det du er? Dernæst vil jeg spørge dig om, om du tror at situationen kan ændre sig. Du skriver, at I er gået fra hinanden flere gange, og hver gang lover han bod og bedring, og hver gang sker der ingen nævneværdige ændringer. Så spørgsmålet er, om der er noget der tyder på, at han har lyst til at ændre på det.

Og hvis han har lyst til at ændre på jeres mønster, hvordan kan I så hjælpe hinanden med at undgå at havne i den situation som I altid havner i?

Det virker på mig, som om I hver i sær går og har en opfattelse af, hvordan "man" er, hvad der er rigtigt og at det ikke er den anden. I lyder ikke som hinandens elskede, mere som hinandens modstander. Det synes jeg, at I bør se nærmere på, og se på om det kan ændre sig?

Har du spurgt din kæreste, hvad der ville ske, hvis I talte sammen fremfor at råbe? Hvad gør det for ham at råbe? Hvordan får han det bagefter?

Og så skal I da ikke mindst spørge jer selv og hinanden om I elsker hinanden! Det er lidt grænseoverskridende spørgsmål at stille sig selv og hianden, ikke mindst er det et ret så vigtigt spørgsmål - og ikke mindst svaret!

Jeg foreslår, at I - hvis I vælger at blive sammen - at I laver nogle regler for, hvordan I taler sammen, ikke mindst når I er uenige. Feks. hvad gør din kæreste, når han mærker at han bliver vred, og vil råbe. Kan han sige det til dig: Skat nu mærker jeg at jeg bliver helt sindsyg vred, og har lyst til at råbe". Måske det vil kunne tage brodden af vreden?

Håber det var en lille hjælp?!

Kærligst Trine