Jeg har været til møde med min sagsbehandler fordi jeg i sidste ende vel skal have pension.
Hun skabte så meget meget usikkerhed i forhold til mine to piger. Hun mener at fordi vores ældste er højintelligent så måtte jeg have svært ved at forholde mig til det.HUn påpegede flere gange sin skærpede indberetningspligt.
Så snart man har en psykiatrisk diagnose (anoreksi for 16 år siden, har holdt min vægt i 13 år) så må jeg være i problemer. Der er derfor uanfægtet af at jeg var den sagen handlede om mig, skrevet en mail til børne og familieafsnittet om at jeg vil hvae hjælp.
Jeg er så uendelig træt af at skulle høre om at fordi jeg tidligere har haft problemer så kan jeg ikke passe mine børn når både, SP, DP, børnehave, egen lægesiger vores piger er i virkelig god trivsel og vi klarer dem rigtig fint.
Usikkerheden om fremtiden er bare enorm og man hører jo sager hvor de tvangsfjerner børn som burde være hos deres forældre.
Jeg kom for at tale om arbejdsprøvning og brugte over 1 time på at tale om mine pigers trivsel, kan ikke se hvad de har med mit forløb mod pension at gøre.
Sikke en svada.. tak fordi i lyttede
Anmeld