Mette

Pga de dårlige nerver du skulle give mig den anden dag tog jeg en test i dag og er ikke gravid

Kunne vist heller ikke overskue det hvis jeg havvde været det hehe.

Er sjovt, har altid villet have børn tæt på hinande, elsker bare børn, men nu har jeg nok i Emil, han er min lille øje sten og kommer der ikke flere børn, så er det bare fint med mig, lige nu vil jeg slet ikke kunne dele min kærlighed til Emil i 2. Måske det kommer med tiden, men lige nu er det kun Emil vi skal have

Det var godt.......................og undskylder for det med nerverne, søde.

Måske du lige skulle blive tjekket ved lægen.....................når du ligesom har skiftet spisemønster, som du har.

Knus Mette

Ps. Lysten til nr. 2 skal nok komme.................og tro mig, der er kærlighed nok til 2-3-4 og 5 børn.

Ja, men hvad ville han sige det kunne være, for spiser jo mad. Bare på underlig tidspunkter

Anna-jonas skriver:

Det var godt.......................og undskylder for det med nerverne, søde.

Måske du lige skulle blive tjekket ved lægen.....................når du ligesom har skiftet spisemønster, som du har.

Knus Mette

Ps. Lysten til nr. 2 skal nok komme.................og tro mig, der er kærlighed nok til 2-3-4 og 5 børn.

 

Er sjovt, har altid villet have børn tæt på hinande, elsker bare børn, men nu har jeg nok i Emil, han er min lille øje sten og kommer der ikke flere børn, så er det bare fint med mig, lige nu vil jeg slet ikke kunne dele min kærlighed til Emil i 2. Måske det kommer med tiden, men lige nu er det kun Emil vi skal have

Jeg troede også, før jeg blev mor for anden gang, at man skulle dele kærligheden i to. Jeg kunne slet ikke rumme og forstå, at jeg vlle kunne elske flere/andre ligeså inderligt, som jeg elsker Bianca.

Men det med at dele i to, er slet ikke tilfældet.
For når man har 2 børn, så har man nemlig bare 200% = dobbel-up på kærligheden!
Og man skal slet ikke gøre sig umage eller forsøge på det. Det sker bare!

Man bliver overrasket, når man får det næste barn. Der forsvinder ingenting fra den første. Ihvertfald ikke nogen følelser! Men selvfølgelig forsvinder der en smule af ens tid (mest i starten, mens den yngste er lille og hjælpeløs) ...det kan jo ikke helt undgåes.

Men efter kort tid er de jo større....
Og så har de da SÅ meget gavn og glæde af hinanden.

 Synes bare jeg ville nævne det ...just in case, hvis nu du sku overveje at få én til 

JustAnotherName skriver:

Jeg troede også, før jeg blev mor for anden gang, at man skulle dele kærligheden i to. Jeg kunne slet ikke rumme og forstå, at jeg vlle kunne elske flere/andre ligeså inderligt, som jeg elsker Bianca.

Men det med at dele i to, er slet ikke tilfældet.
For når man har 2 børn, så har man nemlig bare 200% = dobbel-up på kærligheden!
Og man skal slet ikke gøre sig umage eller forsøge på det. Det sker bare!

Man bliver overrasket, når man får det næste barn. Der forsvinder ingenting fra den første. Ihvertfald ikke nogen følelser! Men selvfølgelig forsvinder der en smule af ens tid (mest i starten, mens den yngste er lille og hjælpeløs) ...det kan jo ikke helt undgåes.

Men efter kort tid er de jo større....
Og så har de da SÅ meget gavn og glæde af hinanden.

 Synes bare jeg ville nævne det ...just in case, hvis nu du sku overveje at få én til 

Tak Utroligt at der finde så stor og stærk en kærlighed

suanne85 skriver:

Tak Utroligt at der finde så stor og stærk en kærlighed

Ja, det er overvældende og stærkt. Følelser som er svære at forstå eller forklare, fordi det jo er følelser - så sådan ER det bare! 

Jeg siger næsten dagligt "hvor er det vildt at jeg har TO så fantastiske små piger" ....det er jo næsten slet ikke til at forstå.

Og de supplerer hinanden, er hinandens ligheder og modstykker.
Og tilsammen gør de mig til verdens lykkeligste mor.
Før var det rigeligt med Bianca. Men nu kunne jeg ikke undvære en eneste af dem!

Jeg tror det er lige meget om man er mor til 1 eller 5 børn, så har man lige stærke følelser for hver og een af dem. De er jo lige specielle og unike, selvom de er født før eller efter hinanden.

Men man fatter det først sådan rigtigt, tror jeg, når man får næste barn.
Så længe man er mor til ét barn, så er det næsten umuligt at forestille sig, at noget kan være ligeså godt een gang til, uden at tage noget fra det fantastiske, som man allerede har 

JustAnotherName skriver:

Ja, det er overvældende og stærkt. Følelser som er svære at forstå eller forklare, fordi det jo er følelser - så sådan ER det bare! 

Jeg siger næsten dagligt "hvor er det vildt at jeg har TO så fantastiske små piger" ....det er jo næsten slet ikke til at forstå.

Og de supplerer hinanden, er hinandens ligheder og modstykker.
Og tilsammen gør de mig til verdens lykkeligste mor.
Før var det rigeligt med Bianca. Men nu kunne jeg ikke undvære en eneste af dem!

Jeg tror det er lige meget om man er mor til 1 eller 5 børn, så har man lige stærke følelser for hver og een af dem. De er jo lige specielle og unike, selvom de er født før eller efter hinanden.

Men man fatter det først sådan rigtigt, tror jeg, når man får næste barn.
Så længe man er mor til ét barn, så er det næsten umuligt at forestille sig, at noget kan være ligeså godt een gang til, uden at tage noget fra det fantastiske, som man allerede har 

Ja er nok rigtig nok, eller det er det jo når du siger det hehe for du står jo i situationene nu.

Men har også bare haft de særeste drømme og det skræmmer mig virkelig, ved ikke hvorfor det fylder så meget i min drømme verden, men drømmer tit jeg err gravid og endten så bort aoptere jeg det, giver det til min bror og hans kone eller inorere det fuldstændigt og ser kun Emil som et barn jeg skal tage mig af, og er bare så tit de drømme kommer, i hvert fald hver anden nat.

 

Ja er nok rigtig nok, eller det er det jo når du siger det hehe for du står jo i situationene nu.

Men har også bare haft de særeste drømme og det skræmmer mig virkelig, ved ikke hvorfor det fylder så meget i min drømme verden, men drømmer tit jeg err gravid og endten så bort aoptere jeg det, giver det til min bror og hans kone eller inorere det fuldstændigt og ser kun Emil som et barn jeg skal tage mig af, og er bare så tit de drømme kommer, i hvert fald hver anden nat.

Jeg havde en lignende drøm, flere gange, mens jeg var gravid. En frygt.
At jeg fik min baby, og selvom mit barn græd, så var jeg fuldstændig ligeglad. Tog ikke mit barn op og trøstede det.
Jeg vendte bare ryggen til og ignorede det.
Følte sådan en skam da jeg vågnede, og var bange for at jeg kunne være sådan en forfærdelig mor, som ikke ville elske det næste barn ligeså højt. Men de drømme er vist ikke så unormale endda.
Og de har jo slet slet ikke hold i virkeligheden. Nok nærmest lige tvært imod

Så bare rolig, Susanne. Det er helt normalt.
Og virkeligheden er bare meget overraskende ukompliceret.
Man rummer så uendelig meget kærlighed, ubetinget til alle ens børn.

Det vil jeg slet ikke være i tvivl om (tror jeg da ikke, hehe) hvis vi engang skal have nummer tre...

JustAnotherName skriver:

Jeg havde en lignende drøm, flere gange, mens jeg var gravid. En frygt.
At jeg fik min baby, og selvom mit barn græd, så var jeg fuldstændig ligeglad. Tog ikke mit barn op og trøstede det.
Jeg vendte bare ryggen til og ignorede det.
Følte sådan en skam da jeg vågnede, og var bange for at jeg kunne være sådan en forfærdelig mor, som ikke ville elske det næste barn ligeså højt. Men de drømme er vist ikke så unormale endda.
Og de har jo slet slet ikke hold i virkeligheden. Nok nærmest lige tvært imod

Så bare rolig, Susanne. Det er helt normalt.
Og virkeligheden er bare meget overraskende ukompliceret.
Man rummer så uendelig meget kærlighed, ubetinget til alle ens børn.

Det vil jeg slet ikke være i tvivl om (tror jeg da ikke, hehe) hvis vi engang skal have nummer tre...

Tror også det bliver til en til, engang. For syntes jo heller ikke at han skal være ene barn, ved godt han har en søster men det er jo kun hver anden weekend hun er her.