Børns fornemmelser

Vi oplevede det samme i går, med Ida. Vi var ude hos Jans mor og mand.............og da farmor "overfaldt" Ida, og ville tage hende over, begyndte hun at græde helt utrøsteligt. Bare hun kiggede på hende hele aftenen stak ungen i et hyl...............så jeg tror godt at børn, kan føle noget i den retning.

Anna-jonas skriver:

Vi oplevede det samme i går, med Ida. Vi var ude hos Jans mor og mand.............og da farmor "overfaldt" Ida, og ville tage hende over, begyndte hun at græde helt utrøsteligt. Bare hun kiggede på hende hele aftenen stak ungen i et hyl...............så jeg tror godt at børn, kan føle noget i den retning.

Det er bare ikke sjovt, for  man kan jo ikke rigtig gøre noget andet end bare trøste og trøste, jeg troede at det kun lige var i starten, men var lige til de gik, blev næsten helt ked af det selv for kunne virkelig mærke at han nærmest virkede bange for dem på en elelr anden måde.

Men må heller ikke være sjovt at være dem

suanne85 skriver:

Tror i på den med at børn kan føle mere om et andet mennesker hvordan de i virkeligheden er indeni end vi voksne kan?

Oplevede bare noget meget spøjs i dag, vi var ude ved Emils oldemor og få kage og kaffe er i eftermiddags og han var glad og snakkede løs og rigtig gjorde sig til, min moster ringede så og sagde at de kom forbi (der er lidt gnidninger med hende pga noget arv hun ikke er tilfreds med, men vi snakker pænt sammen) og hun tager hendes datter med min kusine, vi har altid haft en godt forhold og Emil har altid kunne kende dem, men pga det der er så har vi ikke rigtig set dem længe. Og som sagt er Emil glad og tilfreds indtil de træder ind af døren, han bliver pylret og små græder og skriger og på et tidspunkt røre min kusine hans hånd og han tænder fuldstændig af, græder og græder og vil kun sidde på arm og hvis vi gik rundt med ham, græd han højere når vi nærmede os dem. Da de tog hjem så ændrede han bare tilbage til godt humør igen og grinede og lavede ulykker og snakker løs til hans olde med en masse uforståeligt hehe som han plejer.

Vi har alle snakket pænt til hinanden og har slet ikke været snak om det hun laver problemer med, men tænkte om Emil måske har kunne mærke at min moster ikke er så sød som hun plejer at være eller sådan, for har aldrig set ham sådan før, og hans olde kunne han heller ikke kende og der kiggede han hende bare an og der var iintet, men de var der altså i 1½ time næsten uden han accepterede de var der

Måske... i ekstreme tilfælde... men jeg tror endnu mere på, at de kan mærke hvordan deres mor har det med folk.

Jeg er ikke helt vild med at aflevere Emma i DP, da jeg ikke KENDER DP'en og Emma græd da osse, når hun blev afleveret om morgenen i en hel måned... og gør det sikkert osse, når hun bliver afleveret i morgen, for hun har ikke været hos hende i en hel måned nu.

Meen i 3 uger har hun været i gæsteDP hos en jeg har gået i klasse med sin mor... Hende KENDER jeg da heller ikke, men har altid syntes hun var så rar, så der var jeg overhovedet ikke nervøs for at aflevere hende, og DET er jeg sikker på Emma har kunnet mærke, for hun græd overhovedet ikke deromme....

bondepigen skriver:

Måske... i ekstreme tilfælde... men jeg tror endnu mere på, at de kan mærke hvordan deres mor har det med folk.

Jeg er ikke helt vild med at aflevere Emma i DP, da jeg ikke KENDER DP'en og Emma græd da osse, når hun blev afleveret om morgenen i en hel måned... og gør det sikkert osse, når hun bliver afleveret i morgen, for hun har ikke været hos hende i en hel måned nu.

Meen i 3 uger har hun været i gæsteDP hos en jeg har gået i klasse med sin mor... Hende KENDER jeg da heller ikke, men har altid syntes hun var så rar, så der var jeg overhovedet ikke nervøs for at aflevere hende, og DET er jeg sikker på Emma har kunnet mærke, for hun græd overhovedet ikke deromme....

 

 

Dét tror jeg også rigtig meget på. Børn er supergode til at opfange stemninger og til at aflæse deres mors(forældres) ubevidste signaler!

Min Bedstefar er jo som bekendt næsten lige gået bort og i den sidste tid, hvor han var meget syg (og før han blev sengeliggende), var det tydeligt, at Annika opfangede, at der var noget med ham - hun var meget mere omsorgsfuld og kærlig over for ham og gav ham uopfordret kram og kommunikerede mere blidt med ham på en måde - det var ret vildt at opleve! Så jeg tror bestemt, at børn læser mennesker og stemninger på en anden måde, end vi voksne gør...de har ikke de tillærte filtre, som vi har!

/Ida

idamaria83 skriver:

Dét tror jeg også rigtig meget på. Børn er supergode til at opfange stemninger og til at aflæse deres mors(forældres) ubevidste signaler!

Min Bedstefar er jo som bekendt næsten lige gået bort og i den sidste tid, hvor han var meget syg (og før han blev sengeliggende), var det tydeligt, at Annika opfangede, at der var noget med ham - hun var meget mere omsorgsfuld og kærlig over for ham og gav ham uopfordret kram og kommunikerede mere blidt med ham på en måde - det var ret vildt at opleve! Så jeg tror bestemt, at børn læser mennesker og stemninger på en anden måde, end vi voksne gør...de har ikke de tillærte filtre, som vi har!

/Ida

Åååh det lyder bare så dejligt.

Ja, det er en skam , at vi lærer en hel masse dumme ting, når vi bliver voksne...