Far med temperament

Er der nogen af jer andre der mener at jeres mænd godt kan være lidt hårde i det over for de små? Uden at man er en pylret mor.

Jeg syntes min bedre halvdel godt kan være lige hård nok ved vores den bette og det er ikke bare fordi jeg er en hønemor. Men han kal altid råbe op hver gang den bette bare gør det mindste.
Normalt siger man jo nej på en pæn måde og hjælper det ikke så bruger man en lidt hårdere tone, men han starter med at råbe og kigge meget ondt som jeg kalder det på vores barn og tit får både mig og den bette et mega chok fordi han gør det.

Når han laver noget med den bette bliver der hele tiden sagt nej nej nej og nej og taget ting fra ham og ja vil faktisk sige at faren opføre sig på samme måde som 2 børn ville gøre hvis de var uenig om et stykke legetøj.

Vi har snakket om det tit og han har hver gang lovet at styre sit temperament men har ikke hjulpet overhovedet. Jeg havde selv en far der var skrap i munden og kan huske at til sidst selv op i teenage årene at hver gang han råbte begyndte jeg automatisk at tude, skal lige siges at min far aldrig har lagt hånd på mig og vi har et godt forhold den dag i dag, er vigtig for mig at sige så ingen misforstår det. Men jeg vil nødig have at det skal blive sådan med vores barn, kan huske hvordan det var og er ikke sjovt at tude pga respekt, for så er respekten i mine øjne alt for stor hvis man kan tude pga en der råber uden det handler om en selv.

Jeg ved ikke rigtig hvad jeg kan gøre mere ved det da jeg efter hånden har haft fat i ham så mange gange og intet er forbedret, nu er vi så kommet til det punkt at barnet provokere hans far fordi han ved at han hidser sig op på den måde som han gør, så ungen kan f.eks finde på at kaste mad i hovedet på hans far og så tænder han først af, og syntes bare at faren der burde indse at der ligesom er et problem når baarnet nu direkte går efter at få ham pist af også selvom barnet ved at det ender med selv at blive ked af det og vil have mor fordi far koger over i noget man ikke burde.

Er virkelig svært og er et godt råd jeg har brug for.

Ungen er 15 mdr

Aller først så tror jeg ikke at et barn på 15 mdr. smider mad i hovedet på sin far for at provokere.

Når det er sagt så har jeg også en mand som er noget hårdere end jeg og noget oftere hæver stemmen end jeg gør.
Jeg synes ind imellem det er for meget og så snakker vi om det senere når vores datter er kommet i seng.

Vi har en rimlig ens opfattelse af opdragelse, men jeg er dog nok mere blød end han er.
Ind imellem kører det fuldstændig op i en spids mellem de to og SÅ bryder jeg ind, men ellers gør jeg det aldrig da vi ikke absolut SKAL være 100% ens i opdragelsen.

Jeg tror bare så længe det ikke skader barnet så skal man lade faren opdrage selv på den måde han synes er den rigtige. Og er man meget uenige må man sætte sig ned og snakke om det når barnet ikke er der.
Jeg tror ind imellem vi mødre er lidt for gode til at det hele skal gøres på vores måde!

Der hvor jeg vil hen var så nemlig at det ikke er fordi jeg er god af mig, er selv meget stram i min opdragelse.

Og når barnet bevist smider mad i hovedet på faren så kan man vel godt kalde det at provokere, for råber faren så nej kigger ungen på ham med specielle øjne og så får han bare meget mere mad i hovedet og det er med hård hånd barnet så gør det.

Har skrevt det da det ikke bare er pga forskellig opdragelse men fordi at han ikke kan styre sit temperament, er også over for mig.