Hejsa:0)
Vil sige at jeg ved lige hvordan du har det, men SLÅ KOLDT VAND I BLODET.
Da jeg var 22 fik jeg min datter. Var alene gennem hele graviditet og var single til hun blev 4 1/2 år. Havde ikke så meget som en mand.
Havde opgivet og havde taget den beslutning at hvis jeg ikke havde fundet han inden jeg blev 30 ville jeg kunstig befrugtes for at gøre min datter til storesøster og opfylde mit ønske om at få flere børn.
Jeg troede aldrig jeg skulle møde en, kunne ikke se hvordan og nød egentlig livet som alene mor lidt for meget.....
Men men men men så fik jeg pc og chattede og har nu mødt manden i mit liv. Vi bor sammen, venter vores første fælles barn, og skal giftes til foråret.
Jeg kan se du er 25, så mit råd er virkelig at vente. Forstår alle dine følelser for har vitterligt selv været der. Havde sågar fundet stedet hvor jeg ville have laver befrugtningen osv.
Sæt en grænse på de 30 år, og så vent og se. Der kan ske så meget på 5 år. For mig er alt dette sket på 1 1/2 år.
Knus, kæmpe knus
Christina
Anmeld