Min søn bider, hvad kan jeg gøre??

Hejsa alle sammen!!

Min søn er desværre begyndte at bide de andre børn han leger med, syntes det er helt forfærdeligt, og aner ikke hvad jeg kan stille op.

Han gjorde det for første gang for 14 dage siden, ved en dreng i dagplejen. Han har gjort det i alt 5 gange siden. 2 gange hvor jeg har været sammen med ham. Ellers er det sket i dagplejen.

Jeg tager ham selvfølgelig væk fra det andet barn og giver ham skæld ud, sætter mig ned på hans niveau og kigger ham alvorligt i øjnen og fortæller med vred stemme, at han ikke må bide, det gør ondt og det vil jeg ikke have. Kan ikke huske de præcise ord. Får ham til at ae ae det andet barn, han kan ikke sige undskyld.

Jeg ved bare ikke om jeg takler det rigtigt, om man kan gøre det på en anden måde så han forstår, at man ikke må bide. Fordi det lader jo ikke til at have virket. 

Han bliver 2 år i slutningen af december og er ikke begyndt at snakke endnu. Så det er jo svært at vide om han forstår hvad jeg siger til ham. Håber jo lidt på at det andet barn siger fra overfor ham, men det er ikke sket endnu. Årh har bare så dårlig samvittighed overfor det andet barn og forældre, det må jo ikke være særlig sjovt, at komme og hente sit barn i dagpleje og så har de bide mærker efter min søn. Og han er jo normalt ikke et ondt barn, men meget sød og kærlig og han elsker at lege med andre børn.

Og havd gør man lige som forældre når det er i dagplejen det er sket, tror i han vil forstå hvis jeg snakkede med ham om det herhjemme, han er jo trods alt kun 22 mdr og snakker ikke endnu.

Åhh håber der er nogle som ligger inde med nogle guldkorn som virker på ham.

Venlig hilsen Christine

Din søn er ikke ond eller gør det ikke i ond mening og du skal ikke have det dårligt over det sker..det er helt normalt og sker for mange børn. Nok især dem der passes ude og derfor skal prøve at gøre sig forståelige uden et sprog.

Han kan som du selv skriver ikke sætte ord på og derfor handler han og det er ved at bide. Prøv at hjælpe ham med at sætte ord på hans følelser og på hvad der sker. Jeg ville ikke skælde ud eller se i øjnene eller alt det negative for det er ikke noget han gør overlagt og bevidst og slet ikke for at være ond. Det er bare noget du ser med dine voksenøjne, det er ikke dem han har.

Så tal med ham i stedet, sig at du kan se han er gal, ked, eller hvad det kan være...sæt de ord på for ham og sig giv ham nogle redskaber i stedet...feks at han kan hive dagplejeren i benet hvis han har brug for hjælp eller på anden måde bede om det. For det er jo bare et tegn på at han ikke kan sige til hende eller det andte barn hvad han vil...og hvis dp ikke er obs på hans behov hele tiden og det kan hun jo ikke så godt med flere børn, så sker det jo, da det er hans måde at sige fra eller til.

Så jeg ville ikke skælde ud, men bare hjælpe ham og det håber jeg også dp gør...for tænk at sidde der og have en masse tanker og ord og forståelse for verden men ikke kan komme ud med det og så samtidig ikke blive set og forstået på ens handlinger men i stedet blive skældt ud. Det gør ham nok ikke mindre frustreret, det lille pus.

Så væk med de dumme tanker og ind med at hjælpe ham..

Knus Eva.

det er bare en periode det går over det er den måde han vil vise følelser på det eneste du kan er at blive ved at sige at det må han ikke

Mange tak for svaret.

Er glad for at du ikke ser ham som ond, for det mener jeg heller ikke han er når han gør det, men bare frustret. Men kan godt frygte at forældrene til det andet barn ser ham sådan, de kender ham jo ikke.  Det har været i gæstedagplejen det er sket, og "kun" 1 gang hos hans faste dagplejemor.

Syntes bare det er svært at takle det, når jeg ikke er sikker på han forstår hvad jeg siger til ham. Og endnu mere svært når det er sket i dagplejen, for ved ikke hvor meget jag kan gøre når jeg ikke har været tilstede, vil jo gerne tage min del af ansvaret.

Men vil helt sikkert prøve at snakke mere med ham, kan jo også være han forstår mere end jeg regner med.

Håber bare det er en fase der hurtigt går over, fordi han er jo i virkeligheden verdens dejligste og kærligste dreng.

Knus Christine

bagger26 skriver:

Mange tak for svaret.

Er glad for at du ikke ser ham som ond, for det mener jeg heller ikke han er når han gør det, men bare frustret. Men kan godt frygte at forældrene til det andet barn ser ham sådan, de kender ham jo ikke.  Det har været i gæstedagplejen det er sket, og "kun" 1 gang hos hans faste dagplejemor.

Syntes bare det er svært at takle det, når jeg ikke er sikker på han forstår hvad jeg siger til ham. Og endnu mere svært når det er sket i dagplejen, for ved ikke hvor meget jag kan gøre når jeg ikke har været tilstede, vil jo gerne tage min del af ansvaret.

Men vil helt sikkert prøve at snakke mere med ham, kan jo også være han forstår mere end jeg regner med.

Håber bare det er en fase der hurtigt går over, fordi han er jo i virkeligheden verdens dejligste og kærligste dreng.

Knus Christine

 

Jeg mener ikke du kan eller skal gøre noget når det er i dp det sker og egentlig er det jo tydeligt at det er fordi han ikke bliver forstået når det er hos en anden end den dp han kender.  Så det handler om at dp skal finde en måde at tackle det på, du kan ikke skælde dit barn ud eller på anden måde rette på en adfærd som er følelsesstyret og ikke sker her og nu og der hvor du er.

Jeg hader virkelig det gæstedagpleje system, det er dælme ikke godt for de små børn...når, det var lige noget helt andet.

Knus Eva..

nej jeg har heller ikke gjort noget idag for at forklare ham at han ikke må, jeg hentede ham først 3 timer efter det var sket, så syntes ikke der var så meget jeg kunne gøre, nu når han ikke snakker endnu.

Men var bare så ked af det på hans vegne da jeg kom hjem og selvfølgelig også det andets barns vegne. Fordi jeg blev mødt med sætningen "jeg har lige en høne jeg skal have plukket med dig" og så bliver jeg lidt ked af det, ved ikke rigtig hvad jeg skulle have gjort for at forebygge det. + mine graviditethomoner hjælpe ikke på følelserne.  

Knus

bagger26 skriver:

nej jeg har heller ikke gjort noget idag for at forklare ham at han ikke må, jeg hentede ham først 3 timer efter det var sket, så syntes ikke der var så meget jeg kunne gøre, nu når han ikke snakker endnu.

Men var bare så ked af det på hans vegne da jeg kom hjem og selvfølgelig også det andets barns vegne. Fordi jeg blev mødt med sætningen "jeg har lige en høne jeg skal have plukket med dig" og så bliver jeg lidt ked af det, ved ikke rigtig hvad jeg skulle have gjort for at forebygge det. + mine graviditethomoner hjælpe ikke på følelserne.  

Knus

"En høne at plukke med dig....." Ej, det lyder da mere som om det er den dp du skal tale med....Hmm...

Ja hun er nu ellers meget sød, og han plejer at være glad for at komme i gæstedagpleje dernede. Men han har bare været rigtig ked af det og mor syg idag efter han er kommet hjem, og det plejer han ikke. Er glad for han skal ned til sin normale dagplejer i morgen og få lidt ro på igen.

Men blev lidt paf da hun sagde det. Men ja, jeg må tage det stille og roligt, takle det så godt som muligt og håbe det snart er over og han lærer at udtrykke sig på en anden måde.

jeg hørte en børne psykolog give råd om dette på TV :0) det kan evt. hjælpe hvis i minimerer brugen af ordet nej derhjemme :0) når han gør noget og i vil sige nej, så afled ham i stedet :0) mange gange lykkes det og det skulle altså hjælpe....

Okay, jamen det vil jeg da helt sikkert prøve, tror nemlig godt jeg kan have en tendens til at bruge ordet nej for meget.