Kender du den rigtige historie om Mortens aften?

Så lige at der er mange der holder fast i traditionen om mortens aften og anden. Men hvor mange ved rent faktisk hvad traditionen går ud på? Hvem "Morten" er, hvorfor man spiser and osv?

Vi fejrer ikke Mortens aften og har heller aldrig gjort det hjemme. Men fik alligevel historien forleden dag (igen igen igen igen)

Kom gerne med kommentarer også!

Den historie jeg hørte er:

"Morten" er/var Morten Bisp. Han gad ikke være bisp og gemte sig derfor. Men der var en masse GÆS der skræppede op og afslørede hvor han var. Derfor slog han dem ihjel og man spiste GÅS Mortens aften. At traditionen er blevet til and i stedet for gås er højst sandsynligt kommet sig af at de danske familier er blevet mindre og så er en hel gås for voldsomt.

Nå..stem løs

samme fortælling har jeg også fået igen og igen, så sent som igår af min naturfagslærer

Hehe... jeg ANER ikke hvad historien bag Mortens Aften er, men jeg ELSKER and og glæder mig som et lille barn til i aften! Mums..

Jo jeg kender historien, og her får I den lige:

En udbredt legende fortæller, at de ri byen Tours i Frankrig var en præst, der hed Martin. Han var så god og mild, at byens borgere ønskede ham som biskop. Men Martin ville ikke være biskop, så da man kom for at udnævne ham, stak han af og gemte sig. Desværre valgte han at gemme sig i en gåsesti. Men gæs kan ikke lide fremmede, så de begyndte at skræppe op. Martin blev fundet og udnævnt til biskop. Men som hævn over gæssene påbød den ellers så rare Martin, at der for eftertiden skulle spises gåsesteg på denne dag, den 11. november.

Historien er beskrevet i Danmark omkring 1616, men det betyder ikke, at man fra dette tidspunkt tog skikken til sig i den brede befolkning. Det skete først langt senere. Selve Mortensdag var en helligdag med bøn og kirkegang indtil kalendereformen i 1770.

Man opdrættede nok gæs, men de var primært et betalingsmiddel, dels som afgift til kirke og herregårde, dels som en måde at skaffe sig varer eller penge på ved salg i købstæderne. I øvrigt havde almindelige mennesker ikke mulighed for at tilberede gåsesteg - den lille lukkede ovn var endnu ikke opfundet. Ildstederne var små - og desuden ville det kræve tid at spidstege en gås - tid, der ikke kunne tages fra det daglige arbejde. Det var derfor kun de allerrigeste der spiste gåsesteg.

I slutningen af 1800 tallet var komfuret med den lukkede ovn mere almindelig og havde vundet indpas hos de bedrestillede familier. Det højere borgerskab overtog dermed den lille overklasses tradition med at spise andesteg mortensdag. Samtidig var der kommet bedre kår for landboerne, hvor de bedst stillede begyndte at spise and på dagen. I løbet af 1900 tallet, hvor velstanden langsomt steg, var der flere og flere, der nu fik råd til at spise gåsesteg - men samtidig var der mindre og mindre folkehold, så mange steder var en gås simpelthen for stor. I stedet spiste man andesteg, der både var mindre og billigere. Af en eller anden grund begyndte man at spise stegen aftenen før mortensdag. Traditionen var mange hundrede år om at komme fra Frankrig til Danmark og brede sig i den almindelige befolkning. Og hvad var der så sket undervejs? Jo, Martins navn er blevet til Morten. Vi spiser det forkerte stykke fjerkræ, og vi gør det den forkerte aften!

Med mortensaften er det som med så mange andre legender - der er flere variationer og forklaringer. Visse steder mener man, at gåsestegensspisningen den 11. november ikke var et dekret fra Martin af Tours, men at skikken blev indført efter hans død den 11. november år 400. Martin af Tours levede i 300-tallet og var færst missionær og derefter biskop. Han døde den 8. november 397 og blev ifølge nogle kilder begravet den 11. november - ifølge andre døde han den 11. november. I 650 blev han ophøjet til vinavlernes helgen, Sankt Martin eller Den Hellige Martin med mindedag den 11. november, som i Frankrig og Tyskland blev den store festdag, hvor man hyldede Martin og fejrede, at vinhøsten var slut. Nogle mener derfor, at skikken med at spise stegen aftenen før hænger sammen med, at det i katolsk tid var almindeligt med "vågenætter" før vigtige kirkelige dage - som Den Hellige Martins mindedag - hvor man bad og fastede. Faste skal ikke tages bogstaveligt, man måtte gerne spise fisk og fjerkræ.

lidt langt, men jeg er jo en gigantisk nørd hvad den slags angår

Kender ikke historien Er også ligeglad. Syns vi har traditioner nok Elsker traditioner, men november er probfyldt med fødselsdage og den slags, sååee...

Elsker AND, men det ka man nu spise når som helst

I aften skal jeg ha MAC&CHEESE (for mig og Idun er alene hjemme!!! HEHE og har jo fået fra THE STATES) også skal jeg til kommende-skolebørns-møde på skolen

Så nixen med mortens aften til mig. Det er mor og Iduns aften (til kl. 1830)

Tjuhl skriver:

Jo jeg kender historien, og her får I den lige:

En udbredt legende fortæller, at de ri byen Tours i Frankrig var en præst, der hed Martin. Han var så god og mild, at byens borgere ønskede ham som biskop. Men Martin ville ikke være biskop, så da man kom for at udnævne ham, stak han af og gemte sig. Desværre valgte han at gemme sig i en gåsesti. Men gæs kan ikke lide fremmede, så de begyndte at skræppe op. Martin blev fundet og udnævnt til biskop. Men som hævn over gæssene påbød den ellers så rare Martin, at der for eftertiden skulle spises gåsesteg på denne dag, den 11. november.

Historien er beskrevet i Danmark omkring 1616, men det betyder ikke, at man fra dette tidspunkt tog skikken til sig i den brede befolkning. Det skete først langt senere. Selve Mortensdag var en helligdag med bøn og kirkegang indtil kalendereformen i 1770.

Man opdrættede nok gæs, men de var primært et betalingsmiddel, dels som afgift til kirke og herregårde, dels som en måde at skaffe sig varer eller penge på ved salg i købstæderne. I øvrigt havde almindelige mennesker ikke mulighed for at tilberede gåsesteg - den lille lukkede ovn var endnu ikke opfundet. Ildstederne var små - og desuden ville det kræve tid at spidstege en gås - tid, der ikke kunne tages fra det daglige arbejde. Det var derfor kun de allerrigeste der spiste gåsesteg.

I slutningen af 1800 tallet var komfuret med den lukkede ovn mere almindelig og havde vundet indpas hos de bedrestillede familier. Det højere borgerskab overtog dermed den lille overklasses tradition med at spise andesteg mortensdag. Samtidig var der kommet bedre kår for landboerne, hvor de bedst stillede begyndte at spise and på dagen. I løbet af 1900 tallet, hvor velstanden langsomt steg, var der flere og flere, der nu fik råd til at spise gåsesteg - men samtidig var der mindre og mindre folkehold, så mange steder var en gås simpelthen for stor. I stedet spiste man andesteg, der både var mindre og billigere. Af en eller anden grund begyndte man at spise stegen aftenen før mortensdag. Traditionen var mange hundrede år om at komme fra Frankrig til Danmark og brede sig i den almindelige befolkning. Og hvad var der så sket undervejs? Jo, Martins navn er blevet til Morten. Vi spiser det forkerte stykke fjerkræ, og vi gør det den forkerte aften!

Med mortensaften er det som med så mange andre legender - der er flere variationer og forklaringer. Visse steder mener man, at gåsestegensspisningen den 11. november ikke var et dekret fra Martin af Tours, men at skikken blev indført efter hans død den 11. november år 400. Martin af Tours levede i 300-tallet og var færst missionær og derefter biskop. Han døde den 8. november 397 og blev ifølge nogle kilder begravet den 11. november - ifølge andre døde han den 11. november. I 650 blev han ophøjet til vinavlernes helgen, Sankt Martin eller Den Hellige Martin med mindedag den 11. november, som i Frankrig og Tyskland blev den store festdag, hvor man hyldede Martin og fejrede, at vinhøsten var slut. Nogle mener derfor, at skikken med at spise stegen aftenen før hænger sammen med, at det i katolsk tid var almindeligt med "vågenætter" før vigtige kirkelige dage - som Den Hellige Martins mindedag - hvor man bad og fastede. Faste skal ikke tages bogstaveligt, man måtte gerne spise fisk og fjerkræ.

lidt langt, men jeg er jo en gigantisk nørd hvad den slags angår

LOL .. Jeg vil så også sige: Nørd, hvis du bare rystede det der ud af ærmet

Men tak for dagens historie lektion

Tænkte nok det var noget kristent halløj - Længe leve hedenskabet

Zafir skriver:

LOL .. Jeg vil så også sige: Nørd, hvis du bare rystede det der ud af ærmet

Men tak for dagens historie lektion

Tænkte nok det var noget kristent halløj - Længe leve hedenskabet

ja længe leve hedenskaben, det er også derfor Mortens Aften for os herhjemme er en fejring af vinterens begyndelse. Stort set alle de kristne fejringer er jo placeret ovenpå gamle hedenske festdage, for det var den eneste måde man kunne få omvendt folk dengang (og nu), så det handler blot om hvad man gør med datoerne og festerne

"I brudstykker"

Jeg kan skisme ikke huske steder og navne osv. Men jeg ved nok til at kunne fortælle Mathias om det

Tjuhl skriver:

ja længe leve hedenskaben, det er også derfor Mortens Aften for os herhjemme er en fejring af vinterens begyndelse. Stort set alle de kristne fejringer er jo placeret ovenpå gamle hedenske festdage, for det var den eneste måde man kunne få omvendt folk dengang (og nu), så det handler blot om hvad man gør med datoerne og festerne

Så er det også nemmere at sælge festerne

Tjuhl skriver:

Jo jeg kender historien, og her får I den lige:

En udbredt legende fortæller, at de ri byen Tours i Frankrig var en præst, der hed Martin. Han var så god og mild, at byens borgere ønskede ham som biskop. Men Martin ville ikke være biskop, så da man kom for at udnævne ham, stak han af og gemte sig. Desværre valgte han at gemme sig i en gåsesti. Men gæs kan ikke lide fremmede, så de begyndte at skræppe op. Martin blev fundet og udnævnt til biskop. Men som hævn over gæssene påbød den ellers så rare Martin, at der for eftertiden skulle spises gåsesteg på denne dag, den 11. november.

Historien er beskrevet i Danmark omkring 1616, men det betyder ikke, at man fra dette tidspunkt tog skikken til sig i den brede befolkning. Det skete først langt senere. Selve Mortensdag var en helligdag med bøn og kirkegang indtil kalendereformen i 1770.

Man opdrættede nok gæs, men de var primært et betalingsmiddel, dels som afgift til kirke og herregårde, dels som en måde at skaffe sig varer eller penge på ved salg i købstæderne. I øvrigt havde almindelige mennesker ikke mulighed for at tilberede gåsesteg - den lille lukkede ovn var endnu ikke opfundet. Ildstederne var små - og desuden ville det kræve tid at spidstege en gås - tid, der ikke kunne tages fra det daglige arbejde. Det var derfor kun de allerrigeste der spiste gåsesteg.

I slutningen af 1800 tallet var komfuret med den lukkede ovn mere almindelig og havde vundet indpas hos de bedrestillede familier. Det højere borgerskab overtog dermed den lille overklasses tradition med at spise andesteg mortensdag. Samtidig var der kommet bedre kår for landboerne, hvor de bedst stillede begyndte at spise and på dagen. I løbet af 1900 tallet, hvor velstanden langsomt steg, var der flere og flere, der nu fik råd til at spise gåsesteg - men samtidig var der mindre og mindre folkehold, så mange steder var en gås simpelthen for stor. I stedet spiste man andesteg, der både var mindre og billigere. Af en eller anden grund begyndte man at spise stegen aftenen før mortensdag. Traditionen var mange hundrede år om at komme fra Frankrig til Danmark og brede sig i den almindelige befolkning. Og hvad var der så sket undervejs? Jo, Martins navn er blevet til Morten. Vi spiser det forkerte stykke fjerkræ, og vi gør det den forkerte aften!

Med mortensaften er det som med så mange andre legender - der er flere variationer og forklaringer. Visse steder mener man, at gåsestegensspisningen den 11. november ikke var et dekret fra Martin af Tours, men at skikken blev indført efter hans død den 11. november år 400. Martin af Tours levede i 300-tallet og var færst missionær og derefter biskop. Han døde den 8. november 397 og blev ifølge nogle kilder begravet den 11. november - ifølge andre døde han den 11. november. I 650 blev han ophøjet til vinavlernes helgen, Sankt Martin eller Den Hellige Martin med mindedag den 11. november, som i Frankrig og Tyskland blev den store festdag, hvor man hyldede Martin og fejrede, at vinhøsten var slut. Nogle mener derfor, at skikken med at spise stegen aftenen før hænger sammen med, at det i katolsk tid var almindeligt med "vågenætter" før vigtige kirkelige dage - som Den Hellige Martins mindedag - hvor man bad og fastede. Faste skal ikke tages bogstaveligt, man måtte gerne spise fisk og fjerkræ.

lidt langt, men jeg er jo en gigantisk nørd hvad den slags angår

Så vidt jeg altid er blevet fortalt, så passer din historie bortset fra den fact at det var den 10. om aftenen han stak af og gemte sig ved gæssene, også derfor det er den 10. man får and/gås eller hvad man nu får, men det var den 11. han blev udnævnt til biskop, og derfor hedder den 11. Mortens dag, men den 10. er altså så Mortens aften.

Selv får vi altid and, og har da også fået det i dag. Og det er noget der passer manden rigtig godt, for han har nemlig fødselsdag i dag på Mortens aften