...skal man godt nok lede længe efter!!
Lina er 25 uger og er i gang med galoperende 26-ugers-spring - i mailen fra vidunderlige uger, står der følgende om springet:
Når dit barn er omkring 26 uger gammel, omkring seks måneder, mærker du, at det gør sit femte spring i den mentale udvikling. Barnet broderer videre på det, det har lært om “begivenheder”, og er nu for første gang i stand til at opfatte og forstå “relationerne” mellem de ting, der omgiver det.
En af de vigtigste “relationer”, som dit barn nu kan opfatte, er afstanden mellem to ting. For os voksne er det ikke noget særligt, men for dit lille barn er det en alarmerende opdagelse, og den betyder en radikal forandring af hele dets erfaringsverden. Pludselig oplever det sig selv som den legendariske “nål i en høstak”. Men det er rigtignok en larmende nål. Barnet vil gerne have fat i noget, men det ligger højt oppe på en hylde, og det kan umuligt nå derop. Mor kan fjerne sig og gå ind i et tilstødende værelse, og når den lille ikke mere kan følge hende, kan hun lige så godt være forsvundet ud i intetheden. Selv om barnet måske kan kravle og godt kan følge efter hende, går det op for det, at det ikke kan holde trit med hende, og at mor altså kan smutte fra det.
Denne opdagelse gør naturligvis barnet meget ængstelig, og det klamrer sig da også mere til dig end nogensinde før. Hvis du forstår, hvor disse pludselige angstanfald stammer fra, kan du hjælpe dit barn igennem dem ved at trøste det og vise det kærlighed.
Naturligvis står ikke alt i de angstfulde følelsers tegn ved dette spring. Tværtimod: dit barn lærer med dette spring også at opdage, at der er sjove “relationer”. Det vinker farvel, når nogen går deres vej, det elsker at være sammen om at kigge i en billedbog og nyder klassiske sang- og bevægelseslege. Der venter kort sagt en masse gode oplevelser!
For pokker da, hvor det bare passer på Lina (altså det der med at kunne kravle så tidligt og sådan, det tager vi liiiige med et gran salt), hun er flere gange i dag stukket i sin "jeg er helt ulykkelig"-gråd ovre i kravlegården, bare fordi jeg er gået op i køkkenet for f.eks. at lave grød til hende - og der kan hun altså stadig godt se mig!! Hun blev heeeeelt utrøstelig ulykkelig-baby, da Pelle kom hjem og vendte hende om fra maven til ryggen, fordi det var blevet lidt for hårdt for hende at ligge der...men hjalp det, at han tog hende op? Næææh kun MOAR duede!! Fedt!...not...
...men altså sådan leger vi ikke herhjemme. Jeg skulle jo ligesom have lavet aftensmad til den sultne familie, så vi flyttede aktivitetstæppet op i køkkenet (bliver gladere og gladere for om-møbleringen fra forleden - det fungerer bare så meget bedre!) og 1 stk mor-syg bebs bliver placeret på gulvet...mor-syge bebs gør ihærdigt forsøg på at få beklaget sig op på mors arm, mor ignorerer mor-syg bebs, der så bestemmer sig for at give sig til at lege i stedet for ... hehe...da mor-syg bebs så begynder at beklage sig, tager far hende, mor-syg bebs er ikke helt tilfreds med forældrevalget og forsøger igen at beklage sig til en bedre, men mor og far synes at mor-syg bebs bestemt må "nøjes" med sin far, mor-syg bebs beslutter sig for at acceptere valget, give sig til at lege og hive træt storesøster i håret....
Nå men hvorom alting er, så er selvsamme morsyge bebs en vaskeægte pestilens at putte i de her dage. I lørdags brugte vi intet mindre end 3½ time på at få hende til at sove!!! Og det endte alligevel med at hun faldt i søvn på armen. Så der er virkelig dømt max tiger-basse-unge... Så nu bliver hun puttet i sin seng, hvor hun ligger og snakker lææænge (næsten en hel time igår), når hun så begynder at blive rigtig ked, kommer hun på armen, hvor hun får lov at falde i søvn. Så satser vi på, at når det her tigersprings-halløj forhåbentligt snart er overstået, så falder hun i søvn i sengen...og tror nu nok vi kan læse hende nok til at vide, hvornår det er ved at være tid til at kæmpe for alvor igen...
Og så må vi se, hvornår hun igen begynder at sove mere end 4-5 timer i træk!! Snart håber jeg!
/Ida
