StortOgSmåt skriver:
Man skylder både sig selv og den ande to ting: ærlighed og ordentlighed. Så du siger det som det er: det har været hyggeligt, men jeg kan mærke at det ikke skal blive til mere mellem os.
Du bær alene ansvar for ordentlighed og ærlighed... men ikke for hans eventuelle følelser. Hvis han har udviklet følelser på de to sekunder I lyder til at have kendt hinanden, så bor det hos ham og er hans opgave at komme videre fra.
Jøsses altså... tænk hvis man skulle gå og skylde noget til alle de mænd, man havde fået kysset lidt på her og der igennem tiden... man kunne jo ikke lave andet så
Nej du har fuldstændig ret, og det er netop fordi jeg gerne vil gøre det her så ordentligt som muligt , at jeg har de tanker .
Jeg sendte ham en meget sød og pæn besked i aftes. Er på ingen måde typen der bare vil blokere , og vil helst altid behandle andre som jeg selv ønsker at blive behandlet.
Han var skuffet selvfølgelig, men tog det ellers pænt.
Eftersom jeg har været gift og loyal gennem ca 28 år, så er det en hel ny verden for mig at begive mig ud i og ved faktisk ikke hvad der er normalen her Derfor forsøger jeg også at møde folk ret hurtigt, men det er trods alt nemmere at lukke ned, hvis tingene kun har foregået på skrift, frem for hvis man kysser mv.
Men jeg er ret sikker i hvad jeg søger , og kan tydeligt mærke, at mænd på min alder, hurtigt ligger "følelser" i bare at se på en kvinde. Det er selvfølgelig også en grad af desperation, men det er stadig følelser jeg vælger at tage seriøst. Men jeg er bare nødtil at mærke dem fysisk, kysse holde i hånd og ikke mindst se dem agere sammen med mig, og derfor føler jeg måske lidt jeg sætter dem blår i øjnene,når jeg så senere afviser dem.
Men ja, de følelser ham her allerede har efter date nr to, er hans egne, og jeg kan ikke gengælde dem. Derfor er han afsluttet med en, synes jeg selv, værdig og respektfuld besked.
Sikke en dating verden at bevæge sig ind i