Jeg kan godt lide, du tænker i nordiske navne helt tilbage fra vikingetiden. Det symboliserer for mig noget stærkt og uforgængeligt. Personligt synes jeg, Vilbjørg og Bjørli klinger smukkest.
Det er ikke navne, der er svære at udtale, og i forhold til kommentaren om, at det lyder som noget, der “prøver lidt for hårdt”, ved jeg ikke, hvad det betyder.
Mindre børn aner ikke, om et navn er meget usædvanligt, når de hører det første gang - og større børn kan lige så vel mobbe Sofie som Bjørli, hvis de først har udset sig vedkommende som offer.
Mine egne tre børn har relativt almindelige navne, men jeg har nu aldrig tillagt forældre, der vælger mindre brugte navne, intentioner om at ville markere, at deres børn er mere unikke end alle andre. Jeg kan godt lide diversiteten i, at der er så mange navne i spil, og at nogen søger fx historisk inspiration til deres navnevalg. Sådan set søger du jo bare længere tilbage end de mange, der vælger navne fra oldeforældrenes generation.
Anmeld
Citér