“Til døden os skiller?”

Åh nej! �� 

Der er dårlig stemning herhjemme fordi vi kom til at snakke om hvad vi ønsker når vi dør. 
Min kæreste ønsker at komme ud i vandet (aske) ude hos hans far og mor. 
Jeg vil nedsættes i en skov. 

Nu mener han, at jeg svigter ham, at jeg nærmest er ham utro, at jeg inderst inde ikke har vilje til ham og at det hele kan være lige meget. For ham er sommerferien ødelagt og det hele kan være lige meget. 

Jeg er i vildrede. Jeg har ingen relation til fjord og hav. Ikke andet end at mine svigerforældre ligger derude. 
Skoven tilgengæld elsker jeg. Vi har som familie mange gode stunder sammen på vores ture rundt i Danmark i skoven. Det giver mest mening for mig. 

Jeg har foreslået ham at man kan dele asken op og den ene halvdel kan jeg gå med til kommer i vandet og den anden i skoven. Men det går han ikke med til. 

Hvad gør jeg? Jeg føler mig forkert og er i vildrede nu. Svigter jeg ham virkelig?? 

Hej. 
jeg synes ikke at du svigter ham. Jeg synes tværtimod det er noget underligt noget at skændes om. Man behøver jo ikke at ligge sammen. 
jeg vil ligge sammen med min storebror. Og forhåbentlig dør mine forældre før mig, så de ikke skal miste endnu et barn. Jeg har ikke et behov for at min mand kommer ned i samme urnegrav som mig og min bror og mine forældre. 
jeg ved ikke om mine ønsker ændrer sig. Det er kun to år siden min bror døde, hvorfor det er et ønske. Før han døde havde jeg en ide om at jeg skulle ligge sammen med min mand. Men det har ændret sig grundet min sorg. 
det jeg vil med ovenstående er at fortælle at ens ønsker og drømme for eftertiden jo sagtens kan ændre sig afhængig af hvad der sker i ens liv. 
jeg håber at i finder ud af at blive gode venner og får en god sommerferie på trods af hvert jeres ønske. 
man behøver ikke som kærester/ægtefolk at begraves/bisættes/spredes samme sted. Det ændrer jo ikke kærligheden imens man var i live. 

Anonym skriver:

Hej. 
jeg synes ikke at du svigter ham. Jeg synes tværtimod det er noget underligt noget at skændes om. Man behøver jo ikke at ligge sammen. 
jeg vil ligge sammen med min storebror. Og forhåbentlig dør mine forældre før mig, så de ikke skal miste endnu et barn. Jeg har ikke et behov for at min mand kommer ned i samme urnegrav som mig og min bror og mine forældre. 
jeg ved ikke om mine ønsker ændrer sig. Det er kun to år siden min bror døde, hvorfor det er et ønske. Før han døde havde jeg en ide om at jeg skulle ligge sammen med min mand. Men det har ændret sig grundet min sorg. 
det jeg vil med ovenstående er at fortælle at ens ønsker og drømme for eftertiden jo sagtens kan ændre sig afhængig af hvad der sker i ens liv. 
jeg håber at i finder ud af at blive gode venner og får en god sommerferie på trods af hvert jeres ønske. 
man behøver ikke som kærester/ægtefolk at begraves/bisættes/spredes samme sted. Det ændrer jo ikke kærligheden imens man var i live. 

Tak for dit input. 

Jeg har også prøvet at forklare ham, at det har INTET med ham at gøre, men det forstår han ikke. Jeg kan også sagtens se det fra hans side af. Betydningen og meningen i at man kommer det samme sted hen, selv efter døden. Det er også derfor jeg bliver så usikker om jeg er forkert på den. 

Anonym skriver:

Åh nej! �� 

Der er dårlig stemning herhjemme fordi vi kom til at snakke om hvad vi ønsker når vi dør. 
Min kæreste ønsker at komme ud i vandet (aske) ude hos hans far og mor. 
Jeg vil nedsættes i en skov. 

Nu mener han, at jeg svigter ham, at jeg nærmest er ham utro, at jeg inderst inde ikke har vilje til ham og at det hele kan være lige meget. For ham er sommerferien ødelagt og det hele kan være lige meget. 

Jeg er i vildrede. Jeg har ingen relation til fjord og hav. Ikke andet end at mine svigerforældre ligger derude. 
Skoven tilgengæld elsker jeg. Vi har som familie mange gode stunder sammen på vores ture rundt i Danmark i skoven. Det giver mest mening for mig. 

Jeg har foreslået ham at man kan dele asken op og den ene halvdel kan jeg gå med til kommer i vandet og den anden i skoven. Men det går han ikke med til. 

Hvad gør jeg? Jeg føler mig forkert og er i vildrede nu. Svigter jeg ham virkelig?? 

Jeg forstår ikke hans krav til dig overhovedet. Han opdager jo ikke hvor du er, når han selv er væk. 

Jeg har købt en urne plads på en skov Begravelsesplads. Jeg er mor til 5 og fra skilt. Min ex mand har plads på et familiegravsted for hans familie og hvad vores børn vælger, må de selv bestemme. De skal ikke føle de svigter mig, hvis de vælger at ligge på hans plads. Når jeg ligger under jorden, kunne jeg ikke være mere ligeglad med hvor de ligger. Jeg elsker dem overalt på jorden, men at din mand er så påståede virker total unfair overfor dine ønsker . Tilgengæld synes jeg at dit foreslag med at dele jeres aske op, lyder som en super god løsning for begge parter.

Er det ikke, undskyld mit sprog f*cking ligemeget , I er døde, så er det da bedøvende ligegyldigt hvad der sker med asken, det var da noget latterligt noget der blive uvenner over og sikke en overreaktion

Anonym skriver:

Er det ikke, undskyld mit sprog f*cking ligemeget , I er døde, så er det da bedøvende ligegyldigt hvad der sker med asken, det var da noget latterligt noget der blive uvenner over og sikke en overreaktion

Han mener ikke det er lige meget

Tin skriver:

Jeg forstår ikke hans krav til dig overhovedet. Han opdager jo ikke hvor du er, når han selv er væk. 

 

Jeg har købt en urne plads på en skov Begravelsesplads. Jeg er mor til 5 og fra skilt. Min ex mand har plads på et familiegravsted for hans familie og hvad vores børn vælger, må de selv bestemme. De skal ikke føle de svigter mig, hvis de vælger at ligge på hans plads. Når jeg ligger under jorden, kunne jeg ikke være mere ligeglad med hvor de ligger. Jeg elsker dem overalt på jorden, men at din mand er så påståede virker total unfair overfor dine ønsker . Tilgengæld synes jeg at dit foreslag med at dele jeres aske op, lyder som en super god løsning for begge parter.

Jeg synt es og det ville være en god løsning men det accepterer han ikke

Tak for dit input. 

Jeg har også prøvet at forklare ham, at det har INTET med ham at gøre, men det forstår han ikke. Jeg kan også sagtens se det fra hans side af. Betydningen og meningen i at man kommer det samme sted hen, selv efter døden. Det er også derfor jeg bliver så usikker om jeg er forkert på den. 

Dels forstår jeg ikke logikken ... hvorfor skulle hans ønsker veje tungere end dine? Hvis han absolut vil begraves sammen, så kan ham vel bare hoppe i skoven sammen med dig? 

Dernæst... hvorfor skulle kærester være forpligtede til blive begravet samme sted? Det har jeg aldrig hørt om før... 

Sidst, men ikke mindst - hans opførsel lyder urimelig og skabagtig... og alligevel får dig til at føle sig som den skyldige part. Kæmpe red flag. Er han sådan i andre sammenhænge?

Øhm, er din kæreste okay? Han har en meget voldsom reaktion på noget der er fuldstændig ligegyldigt. I vil jo døde og væk. I vil være ligeglade. 

synes godt nok det er en vildt at han ligefrem mener sommeren er ødelagt, du nærmest er utro og han slet ikke kan komme sig over det. Det lyder til at han har nogle dybere issues udover det her og det handler om noget andet. 

For mig lyder han som ekstrem toxic og kan blive helt bekymret hvordan han mon egentlig behandler dig helt generelt. 
Hvor og hvordan du ønsker at blive begravet vedkommer ikke han på nogen som helst måde. 
det hedder netop “til døden os skiller” ikke “til når asken er spredt”.