Partner med porno-/onani-afhængighed

Spring til sidste ulæste indlæg
Følg denne tråd

627 visninger
4 svar
0 synes godt om

Du kan svare anonymt i tråden
30. april

Anonym trådstarter

Beklager mit meget lange skriv. Jeg ved ikke helt hvad jeg vil med det. Jeg føler, jeg har brug for at sige det højt, men jeg er så flov over problemet og synes det er meget privat, så jeg har ikke lyst til at nævne det til veninderne.

Jeg føler mig alene og forvirret og efter en periode hvor jeg har svinget meget i mellem at være sur og ked af det, føler jeg pludselig at der er noget galt med mig og at jeg måske overreagerer og at jeg er en dårlig kone.

 

Først og fremmest vil jeg sige, at jeg ikke har noget imod porno og onani. Det er selvfølgelig normalt også i parforhold. Men jeg synes der skal være en balance og det er vigtigt at ens sexliv med partneren også fungerer ved siden af.

Vil også nævne at min mand og jeg har været hinanden bedste venner i rigtig mange år så vores tlf., computere osv. ser vi som hinandens og ikke private, så vi låner tit tlf. af hinanden.

 

Min mand og jeg har været sammen i ca. 15 år og har en datter på 1,5 år som vi fik ved hjælp af IVF. Min mand er en fantastisk far og jeg elsker ham højt og kan ikke forestille mig et liv uden ham.

Desværre opstod der hurtigt problemer med vores sexliv i vores forhold. I de første par år døjede han med jalousi overfor mine mandlige venner pga. hans ekskones utroskab (det arbejde han på og er ikke længere et problem).

Udover mine venner blev han også jaloux på mit sexlegetøj og brød sig ikke om at jeg havde den slags og han blev ikke opstemt når jeg klædte mig frækt for ham. Han gav mig ind i mellem en følelse af at jeg var et pervers sexmonster og han syntes jeg havde prøvet for meget inden for sex i forholdet til ham. Men jeg accepterede at sex ikke fyldte hos ham og at han nok var aseksuel. Vi havde det jo heldigvis godt sammen på alle andre punkter og vi var ellers et godt team.

 

For 9 år siden under oprydning på vores kontor fandt jeg en USB-nøgle jeg ikke kendte til, så jeg satte den selvfølgelig i computeren. Her fandt jeg en meget stor mængde porno samt en lang liste med navne på kvindelige pornoskuespiller. Jeg blev virkelig chokeret da han ellers ikke virkede interesseret i sex. Vi havde måske en hurtig omgang sex hver 5.-7. uge. Jeg selv er vild med sex og ville ønske vi havde sex 3-5 gange om ugen, så man kan sige jeg var i et stort underskud. Det gav mig også en følelse af, at jeg ikke var god nok og heller ikke attraktiv i hans øjne.

Da jeg konfronterede ham fandt jeg ud af at han onanerede til porno ca. 5 gange i døgnet. Jeg mente det var problematisk og han skulle have hjælp, men han blev sur og sagde at han fremadrettet nok skulle skjule sin porno bedre.

 

Livet forsatte og vi havde det godt igen indtil for 5 år siden da vi ville prøve at få børn. Det var hårdt for ham at holde sin rejsning og få udløsning, så efter et års forsøg startede vi op på IVF.

Den her gang kunne han godt se, at han havde et problem og han startede op med samtaler hos en sexolog. Sexologen konkluderede at min mand var Dopamin-afhængig og han havde nu noget at gå ud fra og han arbejde med sit problem. Det blev bedre og vi fik også et sexliv igen.

 

Vi havde det godt sammen igen og fik vores datter som naturligvis påvirkede vores sexliv i perioder. Min mand fik en efterfødselsreaktion, som også gjorde vi ikke havde meget sex. Så at han slet ikke lagde op til sex eller reagerede på at jeg lagde op til sex i et halv år, tænkte jeg nok skyldtes træthed og efterfødselsreaktionen.

Men så for 3 uger siden, ville jeg låne min mands tlf. for at se nogle billeder han havde taget af vores datter. Hans tlf. åbnede op i Chat GBT hvor han havde skrevet noget der væltede min verden. Han skrev at han havde lyst til at kneppe og onanere hele tiden og at han onanerede så snart han havde mulighed for det. Han onanerede på toiletterne på hans arbejde, på min arbejdsplads, i golfklubben, i fitnesscentret, selv imens han kørte bil onanerede han. Han skrev, at han elskede sin konen rigtig højt, men fordi han har så meget lyst til at onanere og vi ikke havde været intime i et halvt år overvejer han sex med andre kvinder. Han skrev, at han følte det havde taget overhånd og at han var bange for vores datter en dag ville tage ham i at onanere, hvis han fx nu glemte at låse døren.

 

Jeg blev sindssyg ked af det og sur, og følte pludselig at jeg ikke kendte ham længere og han levede et dobbeltliv. Vi fortæller ellers hinanden alt og vi har aftaler om at tale sammen om problemer inden de bliver for store.

Jeg holdte dog masken og et par timer efter jeg havde opdaget beskeden, spurgte jeg ham om han var tilfreds med sit liv og vores hverdag. Til det svarede han, at han ikke kunne ønske sig bedre og han følte sig heldig. Det gav mig en følelse af at han løj mig direkte ind i ansigtet. Jeg ville ellers gerne have han selv indrømmede hans onani-afhængighed til mig.

Efter en uge havde han stadig ikke indrømmet noget, så jeg fortalte ham at jeg var begyndt at føle mig utryg i forholdet og føle jeg ikke kunne stole på ham. Han endte med at blive sur, for han følte jeg kaldte ham for en løgner og han mente han var en meget ærlig person. Jeg prikkede mere til ham, men han blev bare mere sur og til sidst sagde jeg til ham, at jeg havde set noget på hans Chat GBT der gjorde jeg ikke følte han var ærlig og om han kunne gætte hvad jeg mente? Han blev straks stille, rød i ansigtet og fik tårer i øjnene og hviskede at det måtte være hans problem med onani.

 

Vi havde ellers en fornuftig diskussion. Hans onani var ellers kommet under kontrol efter sexologen, men for et par måneder siden var problemet pludselig kommet tilbage. Jeg påpegede at mit største problem i det her var hans uærlighed og at han havde gået bag min ryg, og jeg følte ikke at jeg vidste hvem ham var. Han nævnte at han havde holdt det skjult, fordi han var flov over problemet og han var bange for at jeg ville smutte fra ham med vores datter.

Han nævnte selv at han ville bestille tid hos lægen næste dag og snakke om problemet for at høre hvad man kunne gøre. Han ville dog helst undgå terapi igen, da han ikke følte han kunne lære noget nyt. Derudover forslog han selv, at han ville tage en kold tyrker fra porno og han bad mig om at sætte børnelås på hans telefon, så han ikke kunne søge på pornografisk indhold.

Jeg fortalte ham at jeg ikke smuttede nogle steder, men der SKULLE ske ændringer den her gang og han skulle tage ansvar og opsøge hjælp, hvilket han lovede.

 

Men næste dag da jeg kommer hjem fra arbejde, fik jeg en mærkelig fornemmelse i maven da jeg så vores iPad ligge på køkkenbordet. Så snart jeg åbnede den op var der porno på skærmen. Jeg blev stiktosset efter hans tale om at forbedre sig aftenen før og så kun 10 timer efter vores samtale, så han porno igen. Og så endda på vores fælles iPad, som vores datter også låner ind i mellem til at se Minisjang, så vi kunne risikere det var hende der opdagede pornoen. Ikke at hun forstår det i den alder, men den slags skal hun bare ikke se alligevel, efter min mening.

Da min mand kom hjem fra arbejde, konfronterede jeg ham med det og han sagde straks, at det var fra den anden dag, inden vores snak. Jeg nævnte, at jeg kunne se hvilke klokkeslæt der var set porno og at det havde være denne morgen, så jeg vidste han løj for mig. Han brød ud i gråd og indrømmede at efter han havde afleveret vores datter i vuggestuen, var han taget hjem for at se porno. Han påstod det kun skulle være denne ene gang, som en sidste gang inden hans behandling og kolde tyrker. Han prøvede at forklare mig at det var ligesom alkohol og stofmisbrug og at det ikke var så simpelt at stoppe. Den her gang blev jeg virkelig sur, især efter han aftenen før havde grædt og sagt han ikke ville miste sin hverdag med vores datter .
Jeg sagde, at jeg ikke tolerere flere løgne. Jeg vil hellere såres af sandheden end blevet spist af med løgne. Så hvis han ønskede et forhold med mig, så skulle løgnene stoppe omgående og jeg ville have han skulle starte op i terapi igen.

 

Vreden har nu lagt sig lidt og nu er jeg pludselig forvirret og i tvivl om jeg har været for hård ved ham og overreageret. Måske er det normalt porno- og onani-adfærd hos en mand og måske bare mig som er sart? Jeg ved ikke længere, hvad jeg skal tænke. Jeg føler mig holdt for nar og føler mig holdt udenfor i mit eget ægteskab. Jeg er gået fra at stole 100% på ham til at tro han lyver for mig hele tiden. Jeg føler mig også vred over at jeg allerede for 9 år siden så tegnene på usundt forbrug af porno, men at han dengang påpeget at han ikke havde et problem, men derimod mig som havde et problem og var sippet.

Men jeg elsker ham stadig rigtig højt og vil gerne at vi får løst problemet sammen. Mit hoved er bare så forvirret for tiden.

Han har heldigvis en tid hos lægen i morgen, så vi må se hvad lægen siger til det eller om lægen mener det er useriøst.

Anmeld Citér

Køb et abonnement på Vores Børn

Magasinet til dig med børn på 0-12 år

Priser fra 149 kr.

30. april

Unicorn1

Profilbillede for Unicorn1

Det er ikke normal adfærd hos et normalt menneske. Det er dog de færreste mænd, der onanerer og ser porno 5 gange om dagen HVER dag, og jeg vil klart mene, at han er dybt afhængig. 

Men din mand har ret i, at det kan sammenlignes med andet afhængighed/misbrug, og her hjælper det kun, hvis han selv (overfor sig selv) indrømmer, at han har et problem, og at han selv er interesseret i at ændre det. 

Det hjælper desværre ikke, at du bliver sur og forlanger det af ham, for så vil han bare skjule det endnu bedre. 

Han skal selv ville det, og du skal støtte ham i det 

Anmeld Citér

2. maj

Mariposa26

Profilbillede for Mariposa26

Din mand har vist røde flag helt fra starten af jeres forhold, du har bare ignoreret dem. 

Han er afhængig af porno og det går udover dig og jeres liv. Han skal have hjælp, helst en dygtig psykolog så han kan arbejde med de traumer der gør at han opsøger porno konstant som en slags trøst for nogle uforløste følelser inde i ham eller hvad det nu må være. 
misbrugere lyver også og det er det han gør.

 

Føler du at din tillid er væk? Uden tillid har I intet og han har brudt den flere gange.

selv havde jeg afsluttet forholdet da jeg ikke har lyst til at være i forhold med en der lyver og jeg vil altid gå og tænke ‘siger han nu sandheden’ og det gider jeg ikke leve mit liv i. Derudover ville jeg miste lysten og respekten for en mand der er så afhængig af porno og onani. 

jeg tror ikke det bliver bedre, det har jo været sådan her altid, hvorfor skulle han pludselig ændre sig?

Anmeld Citér

2. maj

StortOgSmåt

Profilbillede for StortOgSmåt

Nej, det er ikke en normal adfærd. Til gengæld viser din mand helt klassiske tegn på misbrug:

- Langvarige problemer uden adfærdsændring, trods lyst til at stoppe

- Løgne, løftebrud, manipulation

- Afviser behandling med forskellige undskyldninger (for at undgå at slippe misbruget)

Du viser også klassiske tegn som pårørende til misbruger:

- Tvivl på egen dømmekraft 

- Løbende skubben til egne grænser

- Gentagende episoder, fortsat tilgivelse og håb om bedring

Din mand har brug for behandling.

 

Anmeld Citér

2. maj

*.*

Profilbillede for *.*
Mor til 3 + en engel

Det er som de andre siger ikke normal adfærd. Han er tydeligvis afhængig og har behov for behandling/hjælp med det her. Selvfølgelig kan mænd se porno og onanere selvom de er i forhold, men ikke i det omfang der, det er ekstremt.

 

håber han får hjælp

Anmeld Citér

[ Spring til toppen ]

Gå til forsiden

Gratis eksperthjælp

Det er gratis at søge hjælp hos vores eksperter - se alle eksperterne her.