Hej alle
For at i kan forstår og kan svare, så få i lige min forhistorie, og skal prøve at gøre den kort.
Jeg er en muslim kvinde. For mange år siden flygtet jeg hjemmefra pga vold. Mødte så min nuværende mand som er dansker og vi har 4 børn sammen. En af dem døde ved fødslen for nogle år tilbage. Da min mand og jeg mødtes var det ca 6 måneder efter jeg flygtet hjemmefra. Ligesiden jeg tog hjemmefra så smidt jeg tørklædet og begynde at tag det på jeg ville og drak og spiste og gjort hvad der passede mig. Min mor og søskende tog også hjemmefra og kom på krisecenter og derefter fik de en lejlighed. Jeg besøgt dem i noget tid end til hvor jeg bliv bange for at se dem mere hvis jeg fortæller dem at jeg har været i seng med en og at vi var kærester, så Jeg havde heller ikke kontakt til min familie i mange år derefter. De første 3-4 måneder da vi mistet vores barn ved fødslen der boede jeg næsten i kirkegården hvor vores barn bliv begravet. Ligepludselig begyndte jeg at være bange for at dø mens jeg gør alle de ting gud har forbudt. Jeg stoppet med at spise svinekød og med at drikke alkohol. Der gik måske et halvt år eller et helt år så begyndte jeg at bede. Og ja i det her Ramadan er jeg også begyndte at faste.
Nu til problemet, jeg føler at vores liv vælter sammen ligenu. min mand nu efter der er gået de her år efter vi mistet vores barn, er han her de sidste 2 et halv månede siden begyndte at få et tilbagefald pga tabet af vores barn, fordi de første mange måneder var jeg ikke i stand til noget og han måtte tag sig af vores andre børn og huset. Og jeg prøver at støtte ham alt det jeg kan. For ca en uge siden fik jeg en besked på e-box at en af mine søskende ønsker at komme i kontakt med mig og har givet sit nr og min mors nr og andre søskendes nr. jeg kunne ikke tro mine egne øjne og læste beskeden mange gange. For har et kæmpe savn til dem og havde i alle de her år fortrudt at jeg ikke engang prøvede dengang at for det til at fungere, jeg prøvede ikke en gang jeg forladt dem fra sekund til sekund. Jeg tænkte at min mand skulle vide det for vil ikke skjule noget for ham. Men han kunne ikke overskue det og er bange for at der vil ske noget, selvom hvis det kun mig der tog over for at se dem. Jeg prøver at lade det ligge i lidt tid. Men det såre mig indvendig når nu at min familie ønsker kontakt til mig og at jeg savner dem frygteligt meget. Min mand var også til lægen og han skal til læge samtaler i de periode og han skal også til psykolog. Min svigerforældre var jeg meget tæt med dem indtil hvor jeg begyndte at stoppe med at spise svinekød og drikke alkohol og begynde at bede og nu hvor jeg faster. Men føler at de begyndte at tag for alvor afstand til mig, da jeg begyndte at bede og ha holdninger som ikke er efter deres hovede, og at jeg ikke længere er den pige der nikker ja til alt hvad de siger. For min svigerfar er det gået helt skævt, for nogle år tilbage der deler han ind på sociale medier kun at han synes at kriminelle udlændinge skal ud af landet. Men efter jeg begyndt at praktisere min religion, så bliv han agrasiv, han sidder dag ind og dag ud og deler på det sociale medier, at smid muslimer ud af landet. Islam er ondt og territorister. Han laver bogstaveligt talt intet hele dagen lang end at like og deler noget om islam og muslimer. Og hvor meget han foragter at en profet har giftet sig med en mindre årig. Mens han holder med en som pædofille trump og dem. Og jeg prøver at holde min kæft og æde det i mig og siger til mig selv, lad være med at lave en konflikt nu, for min mand har det ikke godt for tiden. Ved ikke hvad jeg skal stille op, føler mig alene i min mands og jeg livskrise ligenu. Alt er kommet på en gang.
Undskyld at det bliv så langt
Anmeld
Citér
