Mærkeligt spørgsmål …

- men I får det alligevel, for jeg vil virkelig gerne høre andres bud: Jeg har strikket en trøje til min mor, som fylder rundt. Jeg er ikke helt tilfreds. Der er ikke noget galt med den som sådan, men farverne er lidt ferske, og den er også blevet lidt tæt. 
Så gik jeg i gang med et sjal med restegarnet derfra, egentlig tænkt som gave til en anden, med tykkere pinde og samme farver og mønster, men omvendt hhv. bundfarve og farve på mønsteret. Det er bare SÅ meget flottere! Og de tykkere pinde gør det mindre tæt og mere blødt. 

Jeg kan ikke nå at strikke en ny trøje med disse ændringer. Men jeg har virkelig lyst til at give hende sjalet i stedet. Jeg står så med mange timers spildt arbejde og en trøje, jeg ikke ved, hvad jeg skal gøre med, men på den anden side har jeg nydt strikkeprocessen i sig selv. Jeg tror ikke, jeg vil føle mig helt tilfreds ved at give hende trøjen, selvom den altså ikke er en katastrofe. Jeg vil tænke på hvor meget lækrere, den kunne være blevet. 

Min mand synes, det er skørt af mig at droppe at give hende trøjen. Han ved, det er mange timers arbejde, der ligger bag. Men skal jeg ikke gå med min mavefornemmelse og forære hende sjalet i stedet? 

Ingen gider da have en grim trøje bare fordi det har taget lang tid at lave den. Hvis du giver hende trøjen vil din mor nok også synes den er fersk og kedelig. Men hun kommer måske til at gå med den fordi hun synes det har taget lang tid for dig at lave den. Og så en dag, ved et “uheld”, kommer hun til at krympe den i vask så hun “desværre” ikke kan bruge den længere. Og I ved begge godt trøjen ikke er pæn men i siger ikke noget om det for din mor vil ikke skuffe dig.  

Giv hende sjalet og sig at hvis hun vil have en sweater i det garn, vil du gerne give det et forsøg igen. 

Giv hende sjalet. Der er ingen der har lyst til at give noget, man ikke selv er glad for. Bare fordi det har kostet tid og penge, betyder det ikke at hun skal have den. Det mislykkedes, ærgerligt. Og så skidt pyt. 

Fortæl evt at du også havde strikket en bluse men at den slog helt fejl. Historien og tanken er jo sød. 

Giv hende begge ting, så kan hun jo bruge den hvis hun har lyst ?

Hvor er du dog sød og betænksom. Din mor er heldig uanset hvad. Forær hende begge ting og fortæl den søde anekdote - hun bliver vel lykkelig for tanken ... og så kan hun jo evt. ønske sig en ny sweater næste år, hvis hun også oplever, at det vil udgøre den perfekte sweater....

Hvis det er muligt kunne du overveje at trevle sweateren op og strikke en ny eller måske en hue til at matche sjalet - ved godt der ligger meget arbejde, men hvis den ellers ender sit liv bagerst i et skab, så er det måske den bedste løsning.

Du kan evt. vise din mor trøjen og spørge om hun vil have den, men tilbyde at lave den om - Kender desværre alt for godt det med strikke projekter som ikke ender helt som man ønskede.

Minime2018 skriver:

Ingen gider da have en grim trøje bare fordi det har taget lang tid at lave den. Hvis du giver hende trøjen vil din mor nok også synes den er fersk og kedelig. Men hun kommer måske til at gå med den fordi hun synes det har taget lang tid for dig at lave den. Og så en dag, ved et “uheld”, kommer hun til at krympe den i vask så hun “desværre” ikke kan bruge den længere. Og I ved begge godt trøjen ikke er pæn men i siger ikke noget om det for din mor vil ikke skuffe dig.  

Giv hende sjalet og sig at hvis hun vil have en sweater i det garn, vil du gerne give det et forsøg igen. 

Den er overhovedet ikke grim - det skriver jeg ikke nogen steder. Og min mor kunne ikke drømme om at ødelægge den ved et “uheld”. Sådan er der da forhåbentlig ikke nogen mennesker, der kunne finde på at gøre. 
Hun vil være taknemmelig og gå med den - og jeg vil tænke, at den kunne være blevet meget flottere. Det er der, problemet ligger. 

StortOgSmåt skriver:

Hvor er du dog sød og betænksom. Din mor er heldig uanset hvad. Forær hende begge ting og fortæl den søde anekdote - hun bliver vel lykkelig for tanken ... og så kan hun jo evt. ønske sig en ny sweater næste år, hvis hun også oplever, at det vil udgøre den perfekte sweater....

Tak Hun mangler ingenting; fylder 80 og har som sådan ikke “brug for” en ny sweater. Nok også derfor, jeg synes, at den skal være noget særligt, hvis det giver mening. 
Jeg kom så også lige i tanker om, at jeg gav hende en cardigan, jeg selv havde strikket, sidste år, så i virkeligheden er det nok lidt uopfindsomt med en trøje mere. 
Hun får sjalet, fordi det bliver skideflot, og så må jeg finde ud af, om en anden skal have trøjen, eller om jeg skal trevle den op (hvis jeg orker). 

drabo skriver:

Hvis det er muligt kunne du overveje at trevle sweateren op og strikke en ny eller måske en hue til at matche sjalet - ved godt der ligger meget arbejde, men hvis den ellers ender sit liv bagerst i et skab, så er det måske den bedste løsning.

Du kan evt. vise din mor trøjen og spørge om hun vil have den, men tilbyde at lave den om - Kender desværre alt for godt det med strikke projekter som ikke ender helt som man ønskede.

Og hvorfor er det, man ikke stopper projektet, så snart man kommer i tvivl, om det bliver helt som ønsket?

Jeg går med sjalet, og så må jeg se hvilken skæbne, jeg giver trøjen. Jeg er ikke helt klar til at trevle den op, men nu ser jeg, om den ligger urørt hen om nogle måneder, for så kan den lige så godt “dø”. 

Fortvivlet skriver:

Giv hende begge ting, så kan hun jo bruge den hvis hun har lyst ?

Godt bud, men jeg synes, sjalet “overstråler” trøjen - det er jo samme garn og mønster - så trøjen bliver faktisk mere utilfredsstillende ved sammenligning. 
Hun får sjalet, og så ser jeg, hvad der skal ske med trøjen.