Nybagt far, hjælp.

Spring til sidste ulæste indlæg
Følg denne tråd

357 visninger
9 svar
4 synes godt om
2. oktober

Nyfarhjælp

Profilbillede for Nyfarhjælp

Hejsa derude.

Ny far her, 3 uger gammel baby.

Mit problem er at jeg føler mig utilstrækkelig.

Baby vil primært ligge hos mor og amme, og det tager hårdt på hende, jeg vil virkelig gerne aflaste men baby vil bare mor og vil bare brystet.

Det eneste jeg kan bidrage med er  husarbejde, og service af hvad end mor skal bruge, jeg gør det glædeligt. 

 

Heldigvis har jeg 6 ugers barsel i opstart.

Vores problem er nu at baby græder utrolig meget, ingen af os kan stoppe hende, medmindre hun får brystet i munden. Hun gylper også, men insisterer stadig på bryst.

 

Nogen der har lidt tips?

Mvh

Fortvivlet far

Anmeld Citér

Køb et abonnement på Vores Børn

Magasinet til dig med børn på 0-12 år

Priser fra 149 kr.

2. oktober

Ekko

Profilbillede for Ekko

Jeg tænkte på problematikken i dag og min søn er næsten 16. Han ville på ingen måde acceptere sutteflaske eller blot sut. Jeg ammede ham til han var 2 år. Set i bakspejlet ville jeg have taget kampen og insisteret på at vænne ham til flaske, netop for at far, bedsteforældre mm kunne aflaste. Jeg havde fødselsdepression så det var sindssygt hårdt. Så jeg kan kun anbefale, at man indretter sig så hele familien trives.

Anmeld Citér

2. oktober

StortOgSmåt

Profilbillede for StortOgSmåt

Kære nye far (og mor)

Hold ud! Det er som med alt andet omkring babyer: en fase!! Det hele er nyt og amningen er kun lige ved at blive etableret. Det bliver bedre, og det bliver mere rutine. Hendes bryster holder op med at gøre ondt. Baby 'vågner' lidt mere. Tarmene hos baby holder op med at gøre så ondt. 

Jeg tror at rigtig mange mænd føler sig lidt rådvilde og magtesløse i den fase. Man har glædet sig så meget, men man kan ikke lige nu give det baby beder om. Du er stadig uundværlig... og baby kommer om ganske kort tid til at have (endnu) mere brug for dig. Fedt med 6 ugers barsel. Lige nu: ros hende, sig hun er tapper, køb hendes yndlingsslik, skift nogle bleer, og bær over med hende når hun er udmattet og skælder dig ud... du gør det godt! Og din baby kommer til at opdage dig, bare vent!!

Min mellemste gylpede og ammede i et væk. Skide hårdt... også ift. at blive aflastet. Sutten hjalp ikke, men i perioder forsøgte jeg på bedste vis at 'trække' den lidt mellem amningerne, så der ikke var gang i maven konstant og hele tiden. Men det er lidt svært, når det samtidig er den eneste trøst som virker. At bære ham i vikle på maven blev guld værd. Og når far gik rundt med ham, hvor han lå på fars underarm.

Igen: Hæng på! Så længe I gør hvad I kan, så mærker baby al jeres kærlighed og så er det godt nok. Og finder I noget som virker, så gør det endelig. Frygt ikke 'dårlige vaner'....det vigtigste er at trives og så må man lave tingene om hvis det en dag ikke virker længere. 

Held og lykke med det hele! 

Anmeld Citér

2. oktober

Mor og meget mere

Profilbillede for Mor og meget mere

Hun er kun tre uger - det er helt normalt, at hun hænger ved brystet konstant, og hvor opslidende det end er for mor, er der ikke meget andet at stille op end at bide tænderne sammen og give den lille den trøst, hun finder ved amningen. 
Du har sikkert prøvet det allerede, men nogle gange hjælper det at trille en tur med baby i barnevognen ( - og andre gange ikke. )

Som far og mand gør du præcis det rigtige og det eneste, du kan, ved at støtte mor, så hun kan fokusere 100 % på at give bryst. Jeg ville ikke introducere flasken for hende så tidligt - amningen er stadig i sin opstartsfase. 

Anmeld Citér

I forgårs

Nyfarhjælp

Profilbillede for Nyfarhjælp

Hej alle 

 

Tak for jeres svar, jeg glemte selvfølgelig at skrive at jeg selvfølgelig tager bleerne.

 

Vi holder ud (selvfølgelig) og satser på det bedste ❤️

Anmeld Citér

I forgårs

Savanna

Profilbillede for Savanna

I gør det mega godt begge to. 

I forhold til behovet for at amme, selvom “maven” er fuld, er der formentlig lidt mavekneb eller luft i maven. 
Her var løsningen at lægge baby på maven på underarmen (og det kan sagtens være fars), så han endelig fik pruttet. Samtidig kan det tage overraskende lang tid at få gylpet af efter amning. Min søn nægtede både sut og flaske.

Selvom han blev ammet i søvn af mig, fandt far og ham sin egen måde at putte på lidt senere (bare så du ved, at baby sagtens kan finde forskellige rutiner med jer senere).

Anmeld Citér

I forgårs

StortOgSmåt

Profilbillede for StortOgSmåt
Nyfarhjælp skriver:

Hej alle 

 

Tak for jeres svar, jeg glemte selvfølgelig at skrive at jeg selvfølgelig tager bleerne.

 

Vi holder ud (selvfølgelig) og satser på det bedste ❤️



Som en anden skriver: Der vil komme nye rutiner til og med tiden får du og baby jeres egne. Min mand og min baby er fx lige nu på vej i bad... og hver aften ligger baby en time eller tre på sin fars mave og snorksover sin tungeste søvn, imens jeg nyder at have hænderne frie og fx går i bad eller bare tidligere i seng (indtil næste amning). Hæng på!!! Og hvis du har venner som er fædre, så del det med dem. Der er med sikkerhed nogen, som kender dine følelser!

Anmeld Citér

I forgårs

Roselil

Profilbillede for Roselil
Nyfarhjælp skriver:

Hejsa derude.

Ny far her, 3 uger gammel baby.

Mit problem er at jeg føler mig utilstrækkelig.

Baby vil primært ligge hos mor og amme, og det tager hårdt på hende, jeg vil virkelig gerne aflaste men baby vil bare mor og vil bare brystet.

Det eneste jeg kan bidrage med er  husarbejde, og service af hvad end mor skal bruge, jeg gør det glædeligt. 

 

Heldigvis har jeg 6 ugers barsel i opstart.

Vores problem er nu at baby græder utrolig meget, ingen af os kan stoppe hende, medmindre hun får brystet i munden. Hun gylper også, men insisterer stadig på bryst.

 

Nogen der har lidt tips?

Mvh

Fortvivlet far



Acceptere situationen

Baby har stærke overlevelsesinstinkter, alt er som det skal være.

indstil jer på det, i det store billede er det virkelig kort tid, i jeres og jeres barns liv.

Anmeld Citér

I går kl. 06:03

Timf

Profilbillede for Timf

Hej nye far.

Hvor meget gylper baby og hvordan dufter det.

Grunden til jeg spørger at jeg har haft to børn med forholdsvis refluks og silent refluks. Ham der havde refluks gylpede ret meget og duftede syrligt og han græd derfor også rigtig meget da der er lukke mekanismen i spiserøret som ikke er modent som gør der kan komme syre op fra mavesækken som kan gøre at man får sår i spiserøret. 

Jeg er IKKE læge så kan ikke sige om det er det men det er en god ting at være OBS på. Hvis I kunne være i tvivl så insistere på at blive sendt til en børnelæge, som min læge sagde de er eksperter i almene sygdomme ikke børn. Og min børnelæge vidste det med det samme. 

 

Anmeld Citér

I går kl. 10:35

Aalborgtøsen

Profilbillede for Aalborgtøsen
Nyfarhjælp skriver:

Hej alle 

 

Tak for jeres svar, jeg glemte selvfølgelig at skrive at jeg selvfølgelig tager bleerne.

 

Vi holder ud (selvfølgelig) og satser på det bedste ❤️



Enig med de andre, at det gælder om at holde ud. Baby skal også lige lære at være i verdenen. Pludselig vækkes hendes sanser mere og mere og verdenen udenfor Mors bryst bliver mere og mere spændende. 

Det er godt, at du tager bleerne. Lad tiden på puslepuden vare lidt længere. Hold øjenkontakt og syng, massér eller hvad du og baby synes er rart. Det er et godt sted at bonde. Også fordi baby endnu ikke kan se så langt, så ved det du bøjer dig ind over hende så opstår der god kontakt for jer begge. 

Du lyder allerede som en god og kærlig far, så alt det andet det skal nok komme. 

Anmeld Citér

[ Spring til toppen ]

Gå til forsiden

Gratis eksperthjælp

Det er gratis at søge hjælp hos vores eksperter - se alle eksperterne her.