Uenighed om kendskab til køn..

Halløj 

jeg har sådan brug for at luftet ud ! 

sagen er den at vi her hjemme er på ingen måde enig om vi skal vide kønnet eller ej.

Min mand mener at vi først skal vide det til fødselen da det er noget han åbenbart har gået og drømt.

Mens jeg gerne vil vide kønnet nu, fordi det stresser mig utrolig meget. 

Det som stresser mig er at jeg følere ikke at jeg kan forberede en ordentlig velkomst, jeg følere at jeg på en eller måde svigter den lille (dumt ja men jeg er fuld af hormoner)  ja jeg kan bare gøre alt det efter fødselen men der har jeg ikke rigtig overskud eller tid.. 

Og lige nu følere jeg ikke vi kommer længere, han giver sig ikke og jeg giver mig ikke..

Så hjælp tak ! 

så hvad fuck gør vi nu ? Har i nogle ideer eller forslag til en mulig løsning ? 

Vi fik kønsscanning de tre første gange.

Så havde vi begge køn. Fjerde gang ville jeg gerne vente til fødslen, kompromiset blev ved MD scanning

Jeg har hørt om flere par, der har aftalt, at den ene får besked om kønnet før fødslen, mens det for den anden er en hemmelighed. Det kræver selvfølgelig at den, der ved besked, kan holde mund om det. 
Der er ikke nogen af jer, der har mere ret eller bedre argumenter end den anden, så når ingen af jer vil bøje jer, er det måske løsningen. 

Jeg tænker i skal vide det. Du fortæller at der er en stress faktor, ergo påvirker det dig psykisk. Stress går direkte ned til fosteret og kan faktisk påvirke dem og også senere i voksenlivet, det er ikke til at spøge med. Selvom situationen her dog ikke er så alvorlig, men princippet i det. 

Den der lider mest af denne beslutning vil være dig (og baby i sidste ende), modsat ham, han synes sikkert bare det er sjovt at finde ud af det i sidste øjeblik. Han lider ikke overlast af at han kender kønnet, andet end han synes det er lidt nederen. 

alternativt må du alene få kønnet at vide og ikke fortælle ham det. 

En spændende test ift jeres fremtidige forældreskab og hvordan man håndterer standpunktet og holdninger omkring barnet.

før vores søn blev født talte min mand og jeg om forskellige opdragelses og familiemæssige potentielle udfordringer, og hvordan vi ville forsøge at håndtere dem. Det var faktisk meget godt at have talt om. For der kommer mange situationer hvor man er uenige om tingene. 

Minime2018 skriver:

En spændende test ift jeres fremtidige forældreskab og hvordan man håndterer standpunktet og holdninger omkring barnet.

før vores søn blev født talte min mand og jeg om forskellige opdragelses og familiemæssige potentielle udfordringer, og hvordan vi ville forsøge at håndtere dem. Det var faktisk meget godt at have talt om. For der kommer mange situationer hvor man er uenige om tingene. 

Det tænkte jeg også. Hvis det bliver jeres tilgang omkring barnet at I hver især ikke vil give jer, så kan det dælme blive op ad bakke.

Jeg ville da klart gå med at du får det at vide og han ikke gør. Så må du lægge i selen for at tale neutralt om baby indtil fødsel og lade være med at lave eventuelle afslørende tøjindkøb ligge frit fremme. Navnediskussionen må I jo så også vente med.

Vores første viste vi det ikke og med nr2 ville vide det for at kunne forbedre søster på hvad det blev. 

Det er meget smukt i at det er en overraskelse. Dem jeg har snakket med har gjort lige sådan endt med nr 1 hvor de ikke viste det eller med nr 2. 

Så har man præ et begge dele 

Umiddelbart så synes jeg en drøm vejer tungere end hormoner/praktisk forberedelse. Du er så heldig at bære barnet og kunne mærke barnet, mens far kigger på fra sidelinjen. Ikke at du skylder ham noget (overhovedet!), men at give ham den gave, at vente med kønnet, synes jeg ville være fint. 

Jeg kan slet ikke se det for mig, hvordan det kunne fungerer hvis du ved det og ikke din mand. Han vil hurtigt lure dig igennem jeres samtaler. 

At gå på kompromis er livets kunst. Og der kommer MANGE fremover. Så øv jer. Begge to. 

Jeg kan slet ikke forstå, man vil pakke julegaven op 5 måneder før juleaften!

Vi kendte ikke kønnet på vores to børn. Det var den fedeste oplevelse. Min mand ville gerne kende kønnet, så han bedre kunne connecte med babyen. Vi lavede et kompromis. Vi fik aldrig kendskab til kønnet før fødslen, men til gengæld meldte vi navnet ud på børnene til offentligheden, da vi var klar til det. Det var min mands ønske, hvor vi i min familie er vant til at holde navnet hemmeligt til barnedåben.

Så. Kompromis. Én må jo give sig...

GodKarma skriver:

Umiddelbart så synes jeg en drøm vejer tungere end hormoner/praktisk forberedelse. Du er så heldig at bære barnet og kunne mærke barnet, mens far kigger på fra sidelinjen. Ikke at du skylder ham noget (overhovedet!), men at give ham den gave, at vente med kønnet, synes jeg ville være fint. 

Jeg kan slet ikke se det for mig, hvordan det kunne fungerer hvis du ved det og ikke din mand. Han vil hurtigt lure dig igennem jeres samtaler. 

At gå på kompromis er livets kunst. Og der kommer MANGE fremover. Så øv jer. Begge to. 

Så fars ønsker er vigtigere end mors ?

Ej stop da, det er jo ikke et kompromis? Men at give far sin vilje

Så må man jo lave et kompromis, der enten hedder ved MD eller en selvbetalt scanning senere i graviditeten, på den måde gemmes spændingen lidt for far, men mor når at vide kønnet inden fødslen