skal jeg tale med en psygolog?

sidder og tænker tilbage på min barndom der er pluzli mange ting der går op for mig jeg føler mig forfærdet og forkert. Da jeg var 5 år gammel legede jeg med en fyr som jeg tror har været en 10-12 år han lokkede mig med ind i en skur og der skulle vi så bolle, jeg måtte ik sige det til nogen det var vores lille hemmelighed. Hemmeligheder er jo spændende når man er barn de gør at man føler sig vigtig og speciel. Som 6 årig havde jeg ikke nogen ide om hvad det var der skete da jeg ikke havde forstand på sex.

jeg lokkede en dreng der var yngre end mig et sted hen og ville han skulle gøre det samme med mig som ham den første, det her var nu vores hemmelighed. Så lokkede jeg min lillebror også jeg brugte lang tid på at lokke og overtale ham men han ville ikke HELDIGVIS. Den tid efter legede jeg meget teater og det handlede altid om nøgenhed. Engang havde jeg fødselsdag jeg blev 7 eller 8 og jeg fremførte et stykke for pigerne i klassen helt nøgen indtil nogle voksne opdagede det.

Som teenager havde jeg mange fyre og lå med dem for deres skyld ja det var ikke fordi jeg selv fik noget ud af det. Jeg blev mobbet hele mit teenageliv med alle mulige ting. Jeg har en del problemer nu i voksenlivet men de handler heldigvis ikke om seksuelle overgreb men andre ting. Jeg trøstespiser rigtig meget og har altid gjort det. De færreste forstår grunden til jeg er blevet som jeg er men jeg har aldrig haft det godt indvendig. Jeg sidder og tænker om min overvægt må være pga min fortid? Jeg sidder og tænker om jeg skal tale med en psygolog? Jeg er bange for min historie er kommet ned på tekst nu og er dermed mere virkelig nu. Jeg har ikke overskud til at høre jeres historier men jeg vil gerne hvis i fortæller mig hvad i synes om det jeg skriver.

Hilsen den ulykkeligev

kære ulykkelige

jeg kan godt forstå du ikke har overskud til at høre andres historier, når man begynder at huske den slags ting er de så dominerende, at der ikke er plads til andet end en selv og ens egen overlevelse.

jeg syntes du skal tale med en psykolog, og ja, jeg tror sagtens din trøstespisning kan hænge sammen med din fortid. for ikke at sige, at jeg er overbevist om det!

selv har jeg haft utrolig stor glæde af at bruge en healer i mit forløb, der gjorde mig i stand til at holde af min krop igen og dermed kræve at andre opførte sig ordentligt overfor "den".

Jeg håber du får den hjælp du har brug for, de her ting skal man aldrig gå med alene, og du må for guds skyld ikke nøjes med at lægge låget på gryden igen!! det skal bearbejdes på en eller anden måde, og du finder ud af hen ad vejen hvad der fungerer bedst for netop dig.

Vid at vi er andre i samme situation og at du ALDRIG er alene

Ved du hvad, søde - det tror jeg er en rigtig god ide, for det er da nogle triste minder at gå rundt med...

Jeg tror du ville have godt af at få dem vendt og drejet lidt af en som hverken dømmer dig eller sladrer eller tolker dem ind i en personlig sammenhæng.

Bed evt. din læge om en henvisning...

Og held og lykke med det!

Kh

Rosa

psykologistuderende

Rosa skriver:

Ved du hvad, søde - det tror jeg er en rigtig god ide, for det er da nogle triste minder at gå rundt med...

Jeg tror du ville have godt af at få dem vendt og drejet lidt af en som hverken dømmer dig eller sladrer eller tolker dem ind i en personlig sammenhæng.

Bed evt. din læge om en henvisning...

Og held og lykke med det!

Kh

Rosa

psykologistuderende

det handler om at jeg skammer mig fordi jeg har været ond imod den dreng og prøvet med min bror, det handler om skam. Hvad får et barn til at gøre sådanne ting mod andre børn og hvorfor? tror du der er sammenhæng mellem min overvægt og min barndom selv om det nu er så mange år siden det skete og egentlig ik er noget jeg tænker på til dagligt?

Anonym skriver:

det handler om at jeg skammer mig fordi jeg har været ond imod den dreng og prøvet med min bror, det handler om skam. Hvad får et barn til at gøre sådanne ting mod andre børn og hvorfor? tror du der er sammenhæng mellem min overvægt og min barndom selv om det nu er så mange år siden det skete og egentlig ik er noget jeg tænker på til dagligt?

Uhh det er svære spørgsmål du stiller, men nu arbejder jeg  (som praktikant) tilfældigvis et sted hvor man tilbyder behandling til alle mulige slags mennesker som har krænket andre seksuelt og det er slet slet ikke ualmindeligt at børn som har været udsat for seksuelle overgreb forsøger at bearbejde det de har været udsat for ved at gentage situationen med dem selv i rollen som krænker.. Ligesom børn som bliver udsat for vold også ofte ender med at være udagerende overfor andre børn.

Så tro mig - du er IKKE den eneste!!! Og uanset hvad så var du ET BARN!!!! Børn VED slet ikke hvad sex og seksuelle handlinger egentlig er og betyder... Uanset hvad så var det IKKE din skyld!!! Men du skal ikke gå rundt og bære på alle disse ting selv, det er meget skamfølelse at være helt alene med og jeg tror da at det kunne være en af grundende til at du trøstespiser?

Rosa skriver:

Uhh det er svære spørgsmål du stiller, men nu arbejder jeg  (som praktikant) tilfældigvis et sted hvor man tilbyder behandling til alle mulige slags mennesker som har krænket andre seksuelt og det er slet slet ikke ualmindeligt at børn som har været udsat for seksuelle overgreb forsøger at bearbejde det de har været udsat for ved at gentage situationen med dem selv i rollen som krænker.. Ligesom børn som bliver udsat for vold også ofte ender med at være udagerende overfor andre børn.

Så tro mig - du er IKKE den eneste!!! Og uanset hvad så var du ET BARN!!!! Børn VED slet ikke hvad sex og seksuelle handlinger egentlig er og betyder... Uanset hvad så var det IKKE din skyld!!! Men du skal ikke gå rundt og bære på alle disse ting selv, det er meget skamfølelse at være helt alene med og jeg tror da at det kunne være en af grundende til at du trøstespiser?

tak for dit svar og ja jeg ved godt det ikke er min skyld når jeg var et barn selv men det jeg ved og det jeg føler hænger ikke sammen, jeg skammer mig meget og kunne aldrig fortælle nogen om det her og det har jeg heller ikke gjort. jeg har ofte tænkt at finde ham drengen som nok er en mand i dag, ham som startede mit mønster og bare snakke med ham. man siger tit at børn der er blevet overgrebet også selv bliver det som voksne og det kan jeg så fortælle at det er heldigvis ikke rigtig for mit vedkommende. jeg har børn og kunne aldrig finde på at røre dem. men hvis nogen rørte dem så ved jeg ikke hvad jeg kunne finde på nu når jeg selv kender følelsen som voksen man sidder tilbage med. For dengang følte jeg mig ik misbrugt jeg vidste ik hvad det var og trode bare det var noget særligt når det var vores hemmelighed.

Anonym skriver:

tak for dit svar og ja jeg ved godt det ikke er min skyld når jeg var et barn selv men det jeg ved og det jeg føler hænger ikke sammen, jeg skammer mig meget og kunne aldrig fortælle nogen om det her og det har jeg heller ikke gjort. jeg har ofte tænkt at finde ham drengen som nok er en mand i dag, ham som startede mit mønster og bare snakke med ham. man siger tit at børn der er blevet overgrebet også selv bliver det som voksne og det kan jeg så fortælle at det er heldigvis ikke rigtig for mit vedkommende. jeg har børn og kunne aldrig finde på at røre dem. men hvis nogen rørte dem så ved jeg ikke hvad jeg kunne finde på nu når jeg selv kender følelsen som voksen man sidder tilbage med. For dengang følte jeg mig ik misbrugt jeg vidste ik hvad det var og trode bare det var noget særligt når det var vores hemmelighed.

Det der med at man selv vokser op og bliver krænker - det er simpelthen noget sludder! En helt bagvendt forståelse af statistikken!

Jeg kan sagtens forstå at du bærer rundt på en hel masse skam. Det er som regel den skam som gør at det er rigtigt svært at tilgive sig selv og komme videre i sit liv når man bliver ældre. Men den skam er ikke svejset fast til dig for tid og evighed... Den kan du nemlig få hjælp til at smide fra dig. Og det tror jeg du er klar til, det lyder ihvertfald sådan på mig i dine indlæg.

Det er rigtig svært at få det "sagt til en voksen" - også selvom man er blevet voksen i mellemtiden. For det der gør ondt inde i dig er den stærke skamfølelse der er forbundet med at blive trukket ind i en voksenverden man ikke forstår ALT for tidligt. Det er svært at komme ud med det og overhovedet forklare hvad der skete, så derfor vil mange børn forsøge at forstå det der er sket ved at udleve oplevelsen en gang til hvor de selv står i "den anden rolle". Det er en måde at forsøge at forstå hændelsen på - ikke et forsøg på at skade andre børn. Men hvordan skal man nu få det sagt når man selv "har været lige sådan selv?" Som voksen er det nemt at svare på - men "barnet" i dig føler sig dobbbelt skyldig og skamfuld... 

Men de fleste børn ved også at det at få det sagt til en voksen ofte er den allerbedste måde at få ro i sjælen på og komme videre. Personligt synes jeg det må være helt forfærdeligt tungt at bære rundt på sådan en hemmelighed hele sit liv...

Så op på trapihesten med dig! Der er masser af lys forude!