Bid i dagplejen

Lillehjerte skriver:

Jeg synes det er lidt meget at halvt anklage dagplejemor for, at bid er skyld i, at andre har flyttet deres barn. Der bliver jo løbende plads når de rykker i børnehave, hvis de flytter til en anden by, hvis barnet har stået på venteliste til en ønsket vuggestue eller andet. 

Måske er der mange helt små børn hos dagplejemor for tiden? Det er jo typisk i en bestemt alder, at børn bider. Når de ikke rigtig har sprog endnu og når de er bevidste om "dit og mit". 

Måske kommer dagplejemor en dag og siger at det er jeres barn der har bidt. Jeg vil sige, at man må vente til børnene bliver større. Der er ikke rigtig noget at gøre ved det fra jeres side. Jeg er sikker på at dagplejemor tackler situationen fint når den opstår. Jeg er dog overrasket over at hun har fortalt hvem der har bidt? Det har de aldrig gjort i vores vuggestuer. 

Kan jo være ts eget barn som kan fortælle det ?

For ja håber da ikke dagplejer fortæller hvem det er, det er virkelig uprofessionelt 

Anonym skriver:

Det tænker jeg egentligt heller ikke. Det er lige første gang, vi støder på sådan en... Her med barn nr. 3. De ældste er 6 og 9, så vi har da været igennem nogle banditter gennem tiden. Og vores egen er heller ikke altid lige søde. Men hvad søren gør man i denne situation? Udover at give plaster på og sørge for at holde sårene rene? Har nogen haft gode dialoger eller en anden god håndtering af sagen eller "venter man bare til, det går over"? 

Mine har aldrig selv bidt, men som minimum er min søn blevet bidt et par gange af en pige i børnehaven. Hun var 3-4 år, og i den alder er det et udtryk for afmagt. Tror hun var lidt kommunikativt langsom. Pædagogerne nævnte aldrig, at det var hende, men min søn var jo gammel nok til at sige, hvem det var.

Når barnet i din situation er halvandet år, så tænker jeg, at jeg ville tage det med ro. Men selvfølgelig forvente, at dagplejer har styr på situationen og er opmærksom og hjælper det bidende barn (og dit selvfølgelig). Hvis det sker hyppigt, ville jeg spørge ind til, hvad hendes “plan” er for at få det stoppet.

Jeg ville i øvrigt reagere heftigere, hvis det er i ansigtet. Det er meget aggressivt at gå efter ansigtet, synes jeg.

Anonym skriver:

Det tænker jeg egentligt heller ikke. Det er lige første gang, vi støder på sådan en... Her med barn nr. 3. De ældste er 6 og 9, så vi har da været igennem nogle banditter gennem tiden. Og vores egen er heller ikke altid lige søde. Men hvad søren gør man i denne situation? Udover at give plaster på og sørge for at holde sårene rene? Har nogen haft gode dialoger eller en anden god håndtering af sagen eller "venter man bare til, det går over"? 

Gode dialoger med hvem? Jeres barn? Dagplejeren? Og hvorfor?

Det er sket to gange på tre uger. Jeres barn er blevet bidt én gang. Du ved, at den slags sker blandt små børn. Det virker til, at du forventer, det vil gentage sig, men hvorfor gå ud fra dét? 
Jeg kan ikke se nogen grund til at tackle det anderledes, end hvis et barn havde slået eller kradset et par gange - tænke “øv” og så gå ud fra, dagplejeren har helt styr på det. 

Jeg synes det er lidt meget at halvt anklage dagplejemor for, at bid er skyld i, at andre har flyttet deres barn. Der bliver jo løbende plads når de rykker i børnehave, hvis de flytter til en anden by, hvis barnet har stået på venteliste til en ønsket vuggestue eller andet. 

Måske er der mange helt små børn hos dagplejemor for tiden? Det er jo typisk i en bestemt alder, at børn bider. Når de ikke rigtig har sprog endnu og når de er bevidste om "dit og mit". 

Måske kommer dagplejemor en dag og siger at det er jeres barn der har bidt. Jeg vil sige, at man må vente til børnene bliver større. Der er ikke rigtig noget at gøre ved det fra jeres side. Jeg er sikker på at dagplejemor tackler situationen fint når den opstår. Jeg er dog overrasket over at hun har fortalt hvem der har bidt? Det har de aldrig gjort i vores vuggestuer. 

Hun har ikke fortalt hvem, der har bidt. Vores datter er jo 26 måneder, så hun snakker i lange sætninger og har nævnt situationen flere gange.

Det var ikke min intention at anklage dagplejemor for noget. Det er min bekymring at det kan være derfor. Men årsagen kender jeg naturligvis ikke. Jeg er egentligt lidt glad, hvis det skyldes bid, for det går jo nok over. Det er da meget værre, hvis det var pga. dagplejemoren. Hun er heldigvis fuldstændigt fænomenal.

Mor og meget mere skriver:

Gode dialoger med hvem? Jeres barn? Dagplejeren? Og hvorfor?

Det er sket to gange på tre uger. Jeres barn er blevet bidt én gang. Du ved, at den slags sker blandt små børn. Det virker til, at du forventer, det vil gentage sig, men hvorfor gå ud fra dét? 
Jeg kan ikke se nogen grund til at tackle det anderledes, end hvis et barn havde slået eller kradset et par gange - tænke “øv” og så gå ud fra, dagplejeren har helt styr på det. 

Ja det ved jeg ikke helt. Jeg tror egentligt bare jeg havde brug for at snakke om det og hvad der gøres eller bliver gjort. Det er jo heller ikke sikkert, det fortsætter. Forhåbentligt ikke. Vi har ikke lige stået med bid før, men det lyder jo til, at det nok skal gå over af sig selv... Det må vi satse på jo.

Min datter blev et par gange gennem hendes dagplejetid bidt af den samme pige. De er bedste veninder i børnehaven idag 

Jeg ville ikke tænke så meget over det. Men har I brug for noget mere, så snak med jeres dagplejer .