Eksperthjælp: Baby på 5 mdr. ruller ikke

Spring til sidste ulæste indlæg
Følg denne tråd

9.502 visninger
0 svar
0 synes godt om
4. november 2009

Stine Winther

"Baby på 5 mdr. ruller ikke"

Hej Stine.

jeg har en søn på knap 5 måneder og han vil ikke rigtig trille mere han var ellers rigtig hurtig til at finde ud af at han kunne det han var knap 2½ månede da han kom fra mave til ryg. men nu gør han det næsten ikke mere.

Er det noget jeg skal være nervæs for eller er det normalt? han udvikler sig ellers rigtig fint, han er på mange punkter meget hurtig fremme. og kommer op på benene og møver sig frem ad. han er lige begyndt at kunne komme op på armene samtidig nu

Hilsen Ny mor



Stines svar

Kære ny mor!

Ja, det er helt normalt, at de små "glemmer" noget, de egentlig havde lært. Fokus flytter sig til en ny udfordring.

Man kan sige, at skridtet efter at have lært at rulle, er at ligge på maven uden at blive træt i nakke og ryg. Og her er han jo rigtig godt med, lyder det til. At begynde at møve sig rundt og forsøge at komme op på armene er bestemt ikke noget alle 5 mdr. babyer gør! Så han er bare gået hurtigt videre til næste step;-)

Det er selvfølgelig stadig en god ting at rulle, for det stimulerer bla. balancesansen, som han jo også har brug for i sine forsøg på at kravle. Det ville derfor være fint, hvis du lavede nogle rulle-lege med ham og prøvede at motivere ham til at rulle.

Start med at lægge ham på ryggen og vis ham noget legetøj, så han får lyst til at få fat i det. Hvis han ikke selv ruller efter legetøjet, kan du krydse hans ene ben ind over det andet og presse let med en hånd på hans hofte.

Du kan også selv rulle ham, enten ved at holde om hans lår og rulle ham fra side til side for at motivere ham til selv at rulle hele vejen. Hvis han ikke gør det, er det ok. Det kommer på et tidspunkt.

Eller du kan rulle ham fra ryg til mave og igen fra mave til ryg ved at sidde ved hans hoved og føre ham rundt, imens du holder om hans overarme (armene skal være strakte op langs hovedet).

Endelig kan I lege denne lille "bageleg", hvor han ligger med siden til dig:

Sig remsen, imens du udfører bevægelserne

Bage, bage lille kage        (klap ham over hele kroppen)
Rulle, rulle lille bolle          (masser ham over hele kroppen med cirkelbevægelser)
Ringle, ringle, lille kringle  (prik med fingrene over hele kroppen)
Og skub den ind i ovnen   (rul ham om på maven)
og træk den ud igen...       (rul ham om på ryggen igen)
Og spis den!                     ("spis" ham:-))

 

God fornøjelse!

 

Kærlig hilsen Stine

 



Stine holder kurser og arrangementer med rytmik (musik og bevægelse), babytegn og babymassage, og vejleder desuden i brug af babyslynger.

Se Stines hjemmeside: http://www.babyhuset-tutti.dk

Anmeld

Køb et abonnement på Vores Børn

Magasinet til dig med børn på 0-12 år

Priser fra 149 kr.

[ Spring til toppen ]

Gå til forsiden

Gratis eksperthjælp

Det er gratis at søge hjælp hos vores eksperter - se alle eksperterne her.