Når vi ikke kan blive enige…

Anonym skriver:

Er det sådan at du måske gerne ville ha en ekstra selvom han har sagt nej og håbede han ville ombestemme sig hvis “uheldet” opstod? For så er abort den eneste udvej, 

Uanset hvad har han helt klart også et ansvar for at beskytte sig hvis han ikke vil have børn. 

Jeg ved ærligt ikke hvad jeg havde håbet vi har aldrig haft snakken omkring det. Men kender da begge risikoen ved ubeskyttet sex. Mener vi er lige gode om det.  

Jeg ville have fået en abort. Jeg ville til en hver tid hellere have min mand end jeg ville være enlig mor. Men jeg ville ikke "bare" få en abort, vi skulle ud i en lang snak om effektiv og sikker prævention, netop fordi manden ikke skal tænke, at en abort er "bare lige" Og går det galt igen, så er det kvindens problem. 

Men hvis konsekvensen så er han smutter

Så er du vel bedre tjent uden ham, han lyder som sagt mange gange før som en røv.

Han sagde ja til barnet, da han valgte at have sex uden beskyttelse.

Hvis du får en abort mod din vilje, tænker jeg alligevel ikke jeres ægteskab holder 

Din mand vil ikke have flere børn. Når han nævner praktiske ting, så er det kun overfladen. Han ønsker dybest set ikke at blive far. Han vil ikke igennem det igen

Jeg er fast besluttet på at jeg ikke vil have flere børn, og hvis min partner sagde at det var flere børn eller et afsluttet forhold, så ville jeg sige farvel.

Jeg vil ikke ansvaret.

Jeg vil ikke den prioritering.

Jeg har hverken interessen eller lysten, og det skal man have.

Udfra hvad du fortæller, så ville jeg vælge aborten. Men kun hvis manden gik med til at blive steriliseret, så i ikke skal det her igennem igen.. Al held og lykke

Hvad med at søge om en kirurgisk abort? Det er mere skånsom og du skal ikke "ligge derhjemme og bløde det hele ud". 

Når nu din mand ikke er så støttende, så kunne du måske alliere dig med en god veninde, søster eller lignende, til at hygge og pleje dig igennem dagen  

Det er en meget ulykkelig situation. Og jeg forstår godt du er ked af det. Han lyder bestemt ikke sympatisk og fejer den lidt af på dig. Selvom du bærer barnet, så er han stadig en del af det problem i står med. 

Børn bør komme til verden af kærlighed, omsorg og drømme. Jeg tror, hvis du beholder barnet, så vil forløbet du står i nu, præge resten af graviditeten. Og måske den første tid også.

Du skal ikke vælge aborten, fordi din mand siger nej. Du skal vælge aborten, fordi barnet fortjener en bedre start. Med forældre der ønsker det sammen og ikke skal være årsagen til en splittet familie. 

Jo jeg havde os overvejet kirurgisk men nu er det bestilt tid til gynækolog torsdag jeg må tage snakken med hende der jeg ved ikke om hun kan henvise mig til sygehus

Hvis det var mig ville jeg overveje om jeg nogensinde ville tilgive ham hvis jeg fik aborten. For hvis ikke er I jo lige vidt.

Det eneste der for mig taler for, at du skal have en abort, er for at skåne barnet.. For du risikerer desværre, at din mand ved en skilsmisse (for det ville det ende med ved os, hvis han tvinger mig til en abort), ikke vil have noget med barnet at gøre, men gerne vil have dets søskende.. 

Så det vokser op og føler sig dybt uønsket og uelsket af sin far.. 

Men hvis det var i vores tilfælde, så ville det som sagt også ende med, at jeg gik fra ham.. 

Hvis dit hjerte siger, at du ønsker barnet, så kommer du til at fortryde, hvis du får en abort, har selv stået i den situation, jeg valgte min kæreste, og har fortrudt det lige siden, det førte til vi gik fra hinanden et års tid senere.

Børn er for altid, det er forhold/ægteskab ikke altid, brug tid på at virkelig tænke over det

Det er en rigtig træls situation I står i. Jeg får lidt en fornemmelse af at der ikke er meget omsorg og forståelse at hente hos ham og at han måske synes abort er lidt nemt overstået og at han virker vred på dig som om det er din skyld? Hvis jeg blev gravid uplanlagt og blev så ked af det pga situationen og min mand tog afstand fra mig, var kold, usympatisk og ikke støttende i en så sårbar situation, så ville jeg uanset hvad, højest sandsynlig forlade ham alligevel. Jeg ville aldrig kunne tilgive at min livspartner ikke var der for mig i så svære valg/begivenheder, det er simpelthen en dealbreaker for mig. 
Ift abort eller ej, så bør du overveje om du kan/vil være alene med X antal børn inkl en nyfødt og om du vil risikere at han slet ikke vil vedkendes barnet og på den måde at barnet vil få et liv med svigt og forskelsbehandling. For hvis det er tilfældet, så overvej om du vil byde et barn det og alle de kampe der måtte følge med.