Hej.
jeg venter barn nummer 4 og vi er ovenud lykkelige! Vi har altid ønsket os 4 børn, så det er jo bare en lykkelig omstændighed at vi er så heldige at kunne få det!
men tør ikke sige det til min mor, af frygt for hendes reaktion. Efter nummer 3, sagde hun “så skal i sgu heller ikke have flere, så må du blive steriliseret”. Jeg ved godt hun ikke mener det ondt, min mor er meget lige ud af posen og siger tingene som hun ser dem.
Der er intet grundlag for hun mener det, udover hendes egen holdning at 2 er rigeligt, og 3 er mere end nok!
vi har pladsen, økonomien og overskuddet til 4. 
Jeg synes jo alle skal have lov til deres mening, og ved også mange vælger kun at få 1 eller 2, og det synes jeg er lige så rigtigt som at få 10 hvis det er det man ønsker og har overskud og økonomi til. I min optik er det jo ens hjerte der vælger det (og om ens liv er indrettet til at kunne rumme det ekstra barn).
jeg ved også at hun kommer til at knus elske nummer 4, lige så højt som hun elsker vores 3 andre. Hun er mormor med stort M! Og er en fantastisk mormor.
min mor og jeg har det godt sammen ellers, vi snakker eller skriver hver dag sammen, jeg deler alt med min mor og hun er (udover min mand) den jeg støtter mig op af. Derfor er det så hårdt ikke at kunne sige det her til hende. Hun skal jo have det afvide før eller siden, men nej hvor jeg gruer for det!
nogen gode råd?’
og nu vi er ved gode råd istedet for jeg skal lave endnu en tråd.
min ene svigerinde (1) mistede sent i graviditeten for 1 år siden, min anden svigerinde (2) er gravid nu, og venter en jule baby. Siden hun annoncerede sin graviditet har min svigerinde(1) talt rigtig grimt om 2, og hendes barn og evner til at blive mor osv. det har intet på sig, hun bliver en fantastisk mor, men kan godt fornemme på 1 som jeg ellers er tæt med, at hun er meget misfornøjet og virkelig ikke deler den glæde. Nogen ting hun har sagt, har været så grove at jeg har måtte stoppe hende og sige jeg ikke synes det er ok at sige sådan. Lige så vel men da min svorger og hans kæreste fortalte de forsøger at få barn nu, blev hun også rigtig ubehagelig (til mig bag deres ryg).
nu er jeg lidt bekymret for hendes reaktion når vi fortæller der kommer en baby. Tror ikke hun vil sige noget til mig direkte, da hun ikke er typen der gør det, men vil da gøre mig trist hvis vores relation lider skade, og hun taler grimt bag min ryg, pga en egentlig lykkelig omstændighed for os. Jeg bebrejder hende dog intet, da jeg ved det knuste hendes hjerte at miste deres barn og har stået ved hendes side igennem det hele og støttet og lyttet og været der for hende. Så jeg ved hvor stor en sorg hun bærer på, og kan sagtens sætte mig ind i, at det må gøre enormt ondt at miste, og så året efter bliver den ene efter den anden graviditet annonceret i familien.
nogen råd til hvordan jeg eventuelt kan sige det til hende, så hun måske ikke bliver helt så ramt følelsesmæssigt? Har i sinde at hun får det afvide før alle andre, simpelthen for at hun ikke skal mønstre en reaktion. Og vil fortælle hende jeg ikke forventer en reaktion men at jeg siger det for at hun kan få tid til at rumme nyheden uden hele familien taler om det.. hvad tænker i?
