Snøft og øv

Fik et trist opkald fra dyrehospitalet for lidt siden...de havde fået indleveret vores dejlige dejlige kat, han var blevet kørt ned og desværre død...har aldrig haft en sådan dejlig kat...han kom når man kaldte og når man snakkede til ham, mijavede han ALTID tilbage...og så var han den største kælepot!!!

Troede aldrig jeg skulle tude over en kat, men jo....har ikke lavet andet end at tude siden jeg fik opkaldet....selv min kæreste kunne ikke holde tårene tilbage...

Åh nej... stakkels jer

Man kommer sgu til at holde rigtig meget af de kære dyr...

Ja det gør man...det er sku hårdt at midste dem....

åh hulk! jeg kom sådan til at tænke på en af stroferne i Søren Ulrik Thomsens digt "Det bedste og det værste":

det værste er at skovkatten Pjevs

                    min vamsede Pjevis Pjevinovitsj

pludselig døde lørdag nat

han som altid ventede bag døren når jeg kom hjem

han der havde knaldgule øjne og pels mellem tæerne

han der når han strakte sig gabte så højt som en flodhest

han der med kejserlig ro kunne sove selv på en opslået kniv

han hvis blålige mørke i mørket varmede min gennemsnitlige sjæl

han der delte hele sit lille liv med mit

ham skal jeg aldrig mer lige kysse

        og mærke hans pandepels prikke mine læber:

Det er det værste for mig.

ak! jeg snøftede da jeg læste den strofe første gang, jeg kan overhovedet ikke bære tanken om, at min 9årige hankat en dag skal dø fra os

Tjuhl skriver:

åh hulk! jeg kom sådan til at tænke på en af stroferne i Søren Ulrik Thomsens digt "Det bedste og det værste":

det værste er at skovkatten Pjevs

                    min vamsede Pjevis Pjevinovitsj

pludselig døde lørdag nat

han som altid ventede bag døren når jeg kom hjem

han der havde knaldgule øjne og pels mellem tæerne

han der når han strakte sig gabte så højt som en flodhest

han der med kejserlig ro kunne sove selv på en opslået kniv

han hvis blålige mørke i mørket varmede min gennemsnitlige sjæl

han der delte hele sit lille liv med mit

ham skal jeg aldrig mer lige kysse

        og mærke hans pandepels prikke mine læber:

Det er det værste for mig.

 

ak! jeg snøftede da jeg læste den strofe første gang, jeg kan overhovedet ikke bære tanken om, at min 9årige hankat en dag skal dø fra os

puha så kom tårene lige frem igen...det rammer sådan...

Bubbi skriver:

Det gør mig virkelig ondt at høre

Man knytter sig rigtig meget til sine dyr, og de bliver en stor stor del af ens familie og hverdag.

Mange tak....

puha

Ved slet ikke hvad jeg ville gøre hvis jeg fik sådan et opkald om en af vores 3... De har også fantastiske personligheder, ligesom du beskriver!

Det er aldrig nemt at miste et familiemedlem, og jeg synes det er naturligt at blive kede og græde!

Knus Caroline