17 årig mor. flytte hjemmefra…?

Hej.
Jeg er en 17 årig kvinde, med en lille dreng på 4 mdr. Jeg er kærester med min søns far, som også er 17. Vi bor begge hjemme, hos hver vores forældre. Men jeg kan mærke, at jeg syndes det er svært at danne et “ordentligt” familieliv, når vi ikke er sammen, og hvis vi så er, at der er forældre med også. Jeg syndes også det er svært at min søn skal skiftes med at komme frem og tilbage.  
- Er nogle der har/står i samme situation?

- Og kan fortælle mig noget om hvilke løsninger i har gjordt? 

- Hvad med økonomien?

-Har i fået nogle tilskud fra kommunen? 

Mvh. en nysgerrig og forvirret ung mor.

Mødrehjælpen har nogle forskellige rådgivningstilbud til unge forældre.

Det er svært at give råd om når vi ikke kender noget til om I har noget fast indkomst og sådan noget. 

jeg vil foreslå dig at tale med mødrehjælpen eller din sundhedsplejerske

Jeg vil anbefale jer st tLe med jeres forældre. De vil måske kunne hjælpe jer med tilskud, overblik over økonomi osv. 

At I ikke har tænkt på økonomi vidner om jeres unge alder. Tal med nogle voksne og få styr på det for at kunne få et selvstændigt familieliv op at stå. Men jeg synes faktisk det er fornuftigt  fra min 47 års erfaring at i er sammen med jeres forældre og lærer af dem. Det er svært at kunne varetage og tage ansvar på et barn når man selv ikke er myndig. De kan lærer jer en hem del om at give barnet et god liv.

Held og lykke. 

Jeg flyttede hjemmefra som 15 årig og klarede den med et butiksjob. 
som 17 årig blev jeg gravid og fik min søn, hans far var på det tidspunkt 20 hvilket økonomisk set gjorde det nemmere. 
Vi havde en 1 værls lejlighed og levede efter graviditeten af hans fars indtægt da jeg ikke havde job under graviditet/barsel. Da jeg fyldte 18 år søgte jeg kontanthjælp - og da barslen var slut hjalp jobcentret mig i uddannelse hvor jeg så kom på su. 

Det er hårdt og kræver meget når man er ung at skabe så faste rammer og rutiner at et barn trives. Men man kan godt! Min søn er stor nu (teenager) og lever og trives i bedste velgående stadig selvom han synes mor her kan være ret nederen. 

Man vokser med opgaven! Så forventningsafstem sammen, hvad skal i have styr på? 
1 eller 2 værls? 
hvad med indtægter? Lig et budget. 
hvordan skal jeres hverdag være? Hvem laver aftensmad? Hvad tid spiser i? 
hvad med møbler? 
hvem skal handle? 
hvad er jeres planer ifht uddannelse? Hvordan ser økonomien ud under uddannelse? Er der mulighed for et studiejob ved siden af? Hvor vil i bo? Sørg for der er offentlige transport muligheder så i kan komme rundt, fx også hvis jeres barn skal til vagtlæge en aften, men også bare ifht institution når barnet starter i dagpleje/vuggestue hvem henter/afleverer? Er det muligt at komme fra hjem, til pasning, til job/uddannelse og hente igen inden for rimlig tid? Kan det hænge sammen?
begynd at samle møbler/spare sammen, sørg for hele tiden at afstemme sammen. 

Dit barns far kunne eventuelt flytte hjem hos dig til i har styr på alt ifht økonomi og bolig måske? Snak med dine forældre om det kunne være en mulighed. Fortæl hvorfor det er vigtigt for dig og dit barn. 

Derudover BRUG DIN SUNDHEDSPLEJERSKE! 
hun kan hjælpe dig enormt meget og vil dig og barnet det bedste. Min sundhedsplejerske var fantastisk at sparre med og vende tingene med. Hun gjorde en enorm forskel for vores liv. 

Og mit vigtigste råd: dit barn er vigtigere end ALT og ALLE andre. Er du i tvivl om du gør det for dig selv eller dit barn så mærk efter. Alt vi gør som forældre går tilbage til barnet. Hvis du altid sætter dit barns interesser/bedste før alt andet så skal det nok gå.  

Tullebadulle skriver:

Jeg vil anbefale jer st tLe med jeres forældre. De vil måske kunne hjælpe jer med tilskud, overblik over økonomi osv. 

At I ikke har tænkt på økonomi vidner om jeres unge alder. Tal med nogle voksne og få styr på det for at kunne få et selvstændigt familieliv op at stå. Men jeg synes faktisk det er fornuftigt  fra min 47 års erfaring at i er sammen med jeres forældre og lærer af dem. Det er svært at kunne varetage og tage ansvar på et barn når man selv ikke er myndig. De kan lærer jer en hem del om at give barnet et god liv.

Held og lykke. 

Synes faktisk du er utrolig grov. 

“Vidner om jeres unge alder..” jeg har set lige så mange “voksne” der heller ikke har overvejet økonomiske aspekter! 

Og at det er svært at varetage og tage ansvar for et barn når man ikke er myndig? Det afhænger da virkelig af individet for der er da mange myndige mennesker der får børn der slet ikke kan varetage deres børns ve og vel! 

jeg var/er også ung mor og Jeg vendte 180 grader, skabte et hjem, og passede mit barn alene og skabte et godt liv for os, en tryg base og sørgede for alt - uden mine forældres eller andres hjælp! 

at være ung forælder er ikke lig med man er en dårlig eller uegnet forælder der ikke kan tage vare på sit barn egenhændigt. Det afhænger af hvem man er som person ikke alder. 

selvfølgelig kan man trække på dem omkring sig til hvordan man kan bygge et godt liv op! Men er man et ungt, omsorgsfuldt menneske med almen sund fornuft og et ønske om at passe sit barn korrekt og skabe et godt liv for barnet (og er villig til at knokle for det) så når man langt allerede der. 
alle forældre trækker på sit netværk jo!

Men den måde du fik stillet det op på der, var utrolig nedladende

Synes faktisk du er utrolig grov. 

“Vidner om jeres unge alder..” jeg har set lige så mange “voksne” der heller ikke har overvejet økonomiske aspekter! 

Og at det er svært at varetage og tage ansvar for et barn når man ikke er myndig? Det afhænger da virkelig af individet for der er da mange myndige mennesker der får børn der slet ikke kan varetage deres børns ve og vel! 

jeg var/er også ung mor og Jeg vendte 180 grader, skabte et hjem, og passede mit barn alene og skabte et godt liv for os, en tryg base og sørgede for alt - uden mine forældres eller andres hjælp! 

at være ung forælder er ikke lig med man er en dårlig eller uegnet forælder der ikke kan tage vare på sit barn egenhændigt. Det afhænger af hvem man er som person ikke alder. 

selvfølgelig kan man trække på dem omkring sig til hvordan man kan bygge et godt liv op! Men er man et ungt, omsorgsfuldt menneske med almen sund fornuft og et ønske om at passe sit barn korrekt og skabe et godt liv for barnet (og er villig til at knokle for det) så når man langt allerede der. 
alle forældre trækker på sit netværk jo!

Men den måde du fik stillet det op på der, var utrolig nedladende

Men det er da umodent ikke at have overvejet de økonomiske aspekter ved at få et barn. Og det er da helt naturligt, når man er 17 år. Så nej - det er ikke for st nedgøre dem. Men de er unge. At der voksne +30 der ikke overvejer det - det er da noget, som de burde. 

Når man kun lige selv er ved at blive voksen (hvilke var det jeg mente med myndig), så kan der måske være en ide i at trække på forældrene og bo hos dem… for en tid. Far, mor og børn uden bedsteforældre skal nok komme. 

Tullebadulle skriver:

Men det er da umodent ikke at have overvejet de økonomiske aspekter ved at få et barn. Og det er da helt naturligt, når man er 17 år. Så nej - det er ikke for st nedgøre dem. Men de er unge. At der voksne +30 der ikke overvejer det - det er da noget, som de burde. 

Når man kun lige selv er ved at blive voksen (hvilke var det jeg mente med myndig), så kan der måske være en ide i at trække på forældrene og bo hos dem… for en tid. Far, mor og børn uden bedsteforældre skal nok komme. 

Det er umodent ja men vidner bestemt ikke om nogen alder. For jeg har da gennem mit liv mødt flere voksne mennesker der ikke kan finde ud af økonomi, og mødt lige så mange unge mennesker som har fuldstændig styr på det mere end nogle voksne. 

og i mine øjne er man ikke et barn mere når man er 17 år, der er man i fuldt stand til at tage vare på sig selv og tage ansvar for sine handlinger samt andre mennesker omkring sig. 
hvis man ikke er det, er det en fejl fra forældrenes side ikke at forberede sin unge voksne på livet som voksen.

*.* skriver:

Det er umodent ja men vidner bestemt ikke om nogen alder. For jeg har da gennem mit liv mødt flere voksne mennesker der ikke kan finde ud af økonomi, og mødt lige så mange unge mennesker som har fuldstændig styr på det mere end nogle voksne. 

og i mine øjne er man ikke et barn mere når man er 17 år, der er man i fuldt stand til at tage vare på sig selv og tage ansvar for sine handlinger samt andre mennesker omkring sig. 
hvis man ikke er det, er det en fejl fra forældrenes side ikke at forberede sin unge voksne på livet som voksen.

Det er forskel på at kunne lave mad og tage vare på sig selv og kunne flytte hjemmefra som 17 årig ..og så det at bliver forældre. Når man er 17 må man ikke køre bil alene og man kan ikke stemme. Så nej helt voksen bliver man altså ikke vurderet til at være. 
Risikoen for at være uden uddannelse som 30-årig er over dobbelt så høj for kvinder, som er blevet mødre, før de fyldte 22 år som for kvinder, der bliver mødre senere. Det er statistikken….. det er derfor ret vigtigt med forældrestøtten for at gennemføre en uddannelse og få et job der lønner ok. Og det er jo så afgørende for hvilke rammer, man kan tilbyde barnet. Så jo længere de kan få støtte og eventuelt bo hjemme jo bedre.. det var min pointe. Så har de heller ikke en stor økonomisk byrde. 

Trådstarter … er der mulighed for at I bornhjemme med baby hos det ene forældrepar.?  Så ville I ikke skulle rykke frem lg tilbage med baby.

Nej, kommunen går som udgangspunkt ikke ind og støtter, fordi I var valgt at få et barn. Det er - direkte sagt - jeres eget ansvar, medmindre noget er galt.

Hvis du er enlig er der en række tilskud, men det er du ikke (heller ikke selvom du ikke bor med faren), så I må forsørge jer selv. 

I skal nok klare den :-)

Synes faktisk du er utrolig grov. 

“Vidner om jeres unge alder..” jeg har set lige så mange “voksne” der heller ikke har overvejet økonomiske aspekter! 

Og at det er svært at varetage og tage ansvar for et barn når man ikke er myndig? Det afhænger da virkelig af individet for der er da mange myndige mennesker der får børn der slet ikke kan varetage deres børns ve og vel! 

jeg var/er også ung mor og Jeg vendte 180 grader, skabte et hjem, og passede mit barn alene og skabte et godt liv for os, en tryg base og sørgede for alt - uden mine forældres eller andres hjælp! 

at være ung forælder er ikke lig med man er en dårlig eller uegnet forælder der ikke kan tage vare på sit barn egenhændigt. Det afhænger af hvem man er som person ikke alder. 

selvfølgelig kan man trække på dem omkring sig til hvordan man kan bygge et godt liv op! Men er man et ungt, omsorgsfuldt menneske med almen sund fornuft og et ønske om at passe sit barn korrekt og skabe et godt liv for barnet (og er villig til at knokle for det) så når man langt allerede der. 
alle forældre trækker på sit netværk jo!

Men den måde du fik stillet det op på der, var utrolig nedladende

Hvorfor er det nedladende? Indlægget handler jo ikke om, at man generelt er en frygtelig forælder når man er ung (og i juridisk forstand stadig et barn selv). Men omtaler at det måske havde været smart at overveje økonomi inden barnet kom.  Det er det jo generelt for alle forældre - uanset alder. Men måske endnu mere vigtigt, når man er afhængig af sine forældre

Du beskriver din egen situation, der lader til at være noget anderledes end TS, der bor hjemme hos sine forældre pt. Al respekt for hvad du har klaret selv. Men TS lader til at være et andet sted. Så derfor kan jeg simpelt ikke se indlægget er hverken groft eller nedladende overfor TS