At være sundhedsfagperson vs pårørende

Nogen der har erfaringer? Jeg syntes det er svært at være sundhedspersonale men også være pårørende.

Min svigermor har meget hurtigt et temperament og har svært ved at forstå at plejepersonalet ikke bare lige kan komme med det samme osv. Der er mange ting i vejen og det brokker hun sig over til mig. Mig der selv arbejder inden for sundhedsområdet og kender til pres og negativt fra pårørende. Jeg er ikke altid enig med hende. Og jeg ved godt, at det ef frustrationer og hun er i krise at det nogle gange er derfor hun agerer sådan. 

Jeg kan blive helt irriteret over hendes “opførsel” over for personalet og jeg ved ærlig talt ikke hvordan jeg skal agere i det. Jeg tør ikke rigtig sige hende imod. 

Nogen der har erfaringer?? 
Det skal lige siges, at det drejer sig om min svigerfar der er indlagt.

Jeg ville fortælle hende kort men ærligt, at det desværre er ligeså frustrerende og ikke mindst stressende, ikke at have hænder nok til at være alle steder der er behov. Det hjælper sikkert ikke ret meget. Men så har du fået luft for dine egne tanker, uden at kritisere nogen. 

Jeg ville lytte lidt, sige ja og nå og så flytte fokus væk fra det. Jeg kan godt forstå behovet for at forsvare dit fag, men jeg tvivler på, at det er en kamp, som du vinder. Uanset om du har ret eller ej. 

My1234 skriver:

Jeg ville lytte lidt, sige ja og nå og så flytte fokus væk fra det. Jeg kan godt forstå behovet for at forsvare dit fag, men jeg tvivler på, at det er en kamp, som du vinder. Uanset om du har ret eller ej. 

Lige præcis. Jeg snakker hende også lidt efter munden, eller siger ja, nå eller okay. Men kan vare mærke indeni mig selv, at jeg bliver frustreret og føler faktisk, at hun også på en måde angriber mig. Det ved jeg godt, at hun ikke gør. Dog arbejder jeg ikke på er sygehus, men alligevel…det kunne sagtens foregå på min arbejdsplads og det gør det også…. 

Jeg ville anerkende hendes frustrationer - og samtidig også huske hende på, at hun på sin vis prædiker for koret (for du kender jo godt systemet). Hun har jo givet vis ret i at den behandling hendes mand modtager, på mange måder er utilstrækkelig. Men det er nu engang det sundhedssystem, som vi desværre har prioriteret i Danmark igennem mange år. Der er bare ikke hænder, kvalifikationer og tid nok, og det forringer selvfølgelig kvaliteten - og det kan/skal du ikke gøre noget ved, andet end at lytte. Du har ikke et større ansvar end andre, selvom du arbejder i systemet. Din svigermor har sikkert et stort behov for at blive “set og hørt”, fordi det er så smerteligt som pårørende at se, hvor ringe det står til i sundhedsvæsenet mange steder. Det er måske endda kommet lidt som et chok for svigermor, fordi mange går og tror, at “verdens bedste sundhedsvæsen” står klar den dag vi bliver syge …