Efter jeg har født to børn oplever jeg at være helt ekstremt påvirket af min cyklus. Jeg tog p-piller i ca 15 år fra mine teenageår, så i den lange lange periode kontrollerede jeg mine cyklus fuldstændig og mærkede ingenting.
Efter to børn har jeg truffet valget at jeg ikke længere ønsker hormonprævention, men for helvede altså... Min cyklus styrer mit liv, og i perioder kan jeg ikke fungere i en hverdag... I perioden op til ægløsning og frem til menstruationsstart lider jeg af daglig hovedpine/migræne, ekstrem træthed, er voldsomt grådlabil, ultra lys-/ og lysfølsom, helt vanvittig selvkritisk og ja, nærmest depressiv. Der lægger sig ligesom en dyne henover min psyke, og jeg kan ikke mærke andet end at jeg er træt og følelsen af at være forkert i alt hvad jeg gør. Jeg bliver overvældet og lukker af. Jeg har også smerte/kramper i maven - hver måned kan jeg fysisk mærke hvilken æggestok der frigiver æg fordi det niver og stikker i den ene side. Jeg tracker min cyklus meget tæt og har en helt regelmæssig cyklus på 27 dage.
Sådan har jeg det i 10-12 dage HVER ENESTE MÅNED. og jeg magter det ikke mere. Det er vildt svært at klare mit job i den periode fordi jeg skal være på, omsorgsfuld og have et kæmpe overblik hele tiden...
Jeg har efterhånden kunne finde ud af at jeg nok er en af de heldige der lider af voldsomt pms; er der andre der deler min oplevelse, og har I erfaring med noget der virker? Jeg er tæt på at bede om p-piller igen, men vil helst undgå det hvis der er andet at stille op.
Jeg dyrker motion, sover ok, spiser varieret og almindeligt. Tager jern, d-vitamin og fiskeolie. Dyrker yoga sporadisk...
Hjælp! 
Anmeld
Citér