Adfærdsændring hos “gammel” mor

Min mor er 77 og har indtil nu været i rigtig god form både fysisk og mentalt. Jeg er selvfølgelig klar over, at hun ikke kan blive ved med at virke som en 60-årig, men jeg er simpelthen i tvivl om, hvad der er “normale” alderstegn rent mentalt og kognitivt, og hvad der måske kunne være bekymrende. Og efter en uge i sommerhus med hende har både jeg og mine børn studset over hendes adfærd. 
Det mest påfaldende er, at hun ligesom ikke har noget filter. Hun blander sig i og kommenterer på alt. Førhen har hun altid været meget diskret og faktisk konfliktsky, men nu falder der bemærkninger om nærmest alt. Ikke sådan, at hun virker vred, snarere “emsig”. Og hun er slet ikke opmærksom på, at hun faktisk sårer og irriterer andre og skaber dårlig stemning. 

Intellektuelt er hun ellers stadig skarp, læser meget, er godt orienteret om verdenssituationen osv., løser svære kryds og tværser osv. Det går lidt langsommere for hende at følge med, når vi diskuterer forskellige emner, især hvis der er flere i samtalen, men vi er også en familie, der taler meget og hurtigt, så det er forståeligt. Hun har været alene i mange år, og selvfølgelig er det sin sag at følge med, når man så er omgivet af mange mennesker. 

Egentlig tvivler jeg på, der er tegn på demens, men den dér adfærdsændring bekymrer mig. Hun risikerer jo at støde andre fra sig eller at blive sat ud på et sidespor, fordi man ikke orker at tage hendes kommentarer alvorligt. 

Er det normalt, at man bliver mere filterløs med alderen og glemmer sine “gode manerer”? Kan nogen genkende dette? 

Måske er det relevant at nævne, at min mormor, som døde for to år siden, blev 100 år og først meget sent udviklede tydelige alderdomstegn, så egentlig har vi nok forventet, at min mor ikke ville blive “rigtigt” gammel foreløbig. 

Det du beskriver kunne tyde på demens. Læs nr 9. Man mister lidt ‘filtret’ i sociale sammenhæng

https://www.aeldresagen.dk/viden-og-raadgivning/helbred/demens/tegn-paa-demens/kend-symptomerne-paa-demens

Altså jeg synes der skal mange flere tegn til at kunne sige det er demens. Hvis hun kan følge godt med i verdenssituationen, synes jeg ikke det skriger efter demens. 
Alderdom kan også give hukommelsestab og mange andre ting, som ikke nødvendigvis er demens. 

Min svigermor har i en del år været enormt filterløs. Hun er 79. Vi har vænnet os til det og nogle gange svarer vi hende lidt igen, med et blink i øjet. Andre gange siger vi til hende at hun skal stoppe. Men hun er ellers også normalt skarp. Husker ting vi har fortalt, husker fødselsdage osv. Men jeg synes hun er “almindelig gammel.” Hun kan ikke følge med i vores tempo længere, vi er en stor familie, som taler meget og elsker at debatterer alle mulige emner. Og det bliver hun sommetider hægtet af. 

Når hun bor alene tænker jeg at man kan miste noget flair for det sociale uden at det nødvendigvis er demens. Har din mor fået dårlig hørelse? Med min farmor oplevede vi at hun ændrede sig ret meget da hun hørte dårligt. Fordi det gjorde hende frustreret især når vi var mange sammen. 

Jeg ved ikke meget demens, så jeg skal ikke kunne sige om det er årsagen. Men jeg synes da jævnligt man hører om ældre mennesker som, når de når en hvis alder, bliver lidt mere grænseløse og mangler lidt filter. Også hos dem som ikke er demente. Jeg ved ikke hvad det er der sker - om man med alderen bare bliver mere og mere ligeglad med hvad andre synes om en til et punkt hvor man bare siger alt højt.

Min mor er 69 år, og hun har heller ikke noget filter længere, har egentlig ikke som sådan tænkt sygdom, hun er så også blevet ekstremt nærtagende, er det også tegn på demens?

Jeg tror ikke det er demens, og vi har det meget tæt inde på livet, da min svigerfar har alzherimers i svær grad. Det du beskriver med at være uden filter, er noget jeg har oplevet med flere ældre i vores familier, og jeg tror simpelthen at for mange hører det sig ligesom til, når man bliver gammel. Jeg har tidligere spurgt flere af mine kollegaer om de har oplevet det samme med deres ældre, og det har langt de fleste.

Jeg oplever det samme med min gamle far, som ikke er dement. Det er som om man går lidt i regres, og bliver som er barn igen på nogle områder. Han kan stort set kun tale om sig selv, og kritiserer også alle og alting. Sådan var han bestemt ikke tidligere. Han kan dog godt korrigeres når man siger det pænt til ham, men glemmer det igen. Her er det også en faktor at hørelsen er blevet ret dårlig, så jeg tror han går glip af en del af samtalerne.

Tak for svarene. Det tyder vist ikke på demens eller andet bekymrende. Men åh, det er svært at være i og egentlig synd for hende. 
Jeg tror ikke, hørelsen fejler noget. 

Min mor er 69 . Og hun har satme også glemt hendes sociale filter et eller andet sted .. sådan har hun været de sidste 5 års tid .. 

Hun er fuldstændig pisse ligeglad med hvad der flyver ud af munden på hende på hendes ældre dage ..

Hun er blevet en snage og sladre tante .. og har fået sig en underlige måde at General begå sig på ..

Mistænker overhovedet ikke demens ( arbejder med den gruppe mennesker) 

Tror simpelthen bare man bliver lidt uopdragen med alderen engang imellem