Vi skal have en pige.

Har både pige og dreng i forvejen. 

Elsker mine børn. Men .... jeg er ikke god til piger....

Jeg klikker meget bedre med drenge . Og selv om jeg elsker dem lige meget. Så er det bare så anstrengende med det hysteri og pylret hed .

Og det er ikke kun vores . Vi har mange piger i familien og vennekreds. Og de er bare mere pylret, hyler for et godt ord bliver fornærmet over småting osv.

Drengene er humoristiske gider at lege sjove " vilde" lege er tænksomme og kærlige.

Jeg arbejder hårdt med min øv tanker over at vi skal have en pige... og føler mig dom et dårligt menneske. 

Har talt med en veninde om det og hun siger at mange kvinder har det som mig bare med tanken om at få en dreng. 

Og at det går over.

Gør det det?

Går over at man ønsker sig et andet køn?

Jeg tænker, at det går over og når du får din lille datter, vil du elske hende og ikke kunne forestille dig, at hun var nogen som helst anden. Jeg ønskede selv en pige, og fik verdens dejligste dreng. Jeg var skuffet lige efter kønsscanningen, men elsker ham højt nu.

Nu bliver jeg sikkert upopulær. Men jeg synes det er en meget stereotyp opfattelse du har af piger og drenge. Synes det er lidt trist at du har en så negativ opfattelse af piger, særlig når du har en datter. At beskrive piger som pylrede og hysteriske og drenge som humoristiske og friske synes jeg er en mærkelig opfattelse af køn. Kan ikke lige gennemskue om du er mand eller kvinde, men uanset hvad synes jeg det er lidt trist du har den indstilling. 

Jeg vil sige at jeg har både har mødt piger og drenge der friske og sjove, men også nogle der var stille og forsigtige og følsomme. 

Så jeg vil sige at nu hvor du skal have en pige mere, så tror jeg at hvis det var mig, så ville jeg prøve at finde ud af hvorfor jeg havde den opfattelse af piger og drenge, og hvad jeg kunne gøre for at ændre det. For tænker da det helt sikkert vil præge den måde man behandler og opdrager sine børn på.

Synes du også din egen datter er anstrengende at være sammen med? 

Nu bliver jeg sikkert upopulær. Men jeg synes det er en meget stereotyp opfattelse du har af piger og drenge. Synes det er lidt trist at du har en så negativ opfattelse af piger, særlig når du har en datter. At beskrive piger som pylrede og hysteriske og drenge som humoristiske og friske synes jeg er en mærkelig opfattelse af køn. Kan ikke lige gennemskue om du er mand eller kvinde, men uanset hvad synes jeg det er lidt trist du har den indstilling. 

Jeg vil sige at jeg har både har mødt piger og drenge der friske og sjove, men også nogle der var stille og forsigtige og følsomme. 

Så jeg vil sige at nu hvor du skal have en pige mere, så tror jeg at hvis det var mig, så ville jeg prøve at finde ud af hvorfor jeg havde den opfattelse af piger og drenge, og hvad jeg kunne gøre for at ændre det. For tænker da det helt sikkert vil præge den måde man behandler og opdrager sine børn på.

Synes du også din egen datter er anstrengende at være sammen med? 

Jeg er helt enig med dig.

Til trådsstarter: Selvfølgelig kan man have visse drømme om, hvilket barn man får - derunder også køn. Men nu, hvor du har to børn i forvejen, så tænker jeg også, du har oplevet, at børn er dem de er - nogle er følsomme, nogle er vilde, nogle er humoristiske, nogle er mere tænksomme og alvorlige. Min erfaring - med egne og andres børn - er, at piger og drenge kommer i alle slags. Du får det barn du får, og det vil leve op til dine forestillinger på nogle måder og ikke leve op til dem på andre måder - og sådan er det. For mig at se er kønnet slet ikke specielt interessant i forhold til, hvilke andre egenskaber, det lille menneske indeholder. Måske kan du fokusere på det, i stedet for at have så stort fokus på, at barnet har det forkerte køn i forhold til dine drømme, så kan det være, det også kommer til at fylde mindre.

Og så tænker jeg ikke, man skal underkende, hvilken effekt det har på børn, at vi (formentligt) uudtalt forventer ‘vilde, sjove drenge’ og ‘hysteriske, pylrede piger’. Min pige er i hvert fald ikke hysterisk eller pylret - hun har vrede og ked-af-det følelser - hvilket hun har alt mulig lov til, og i mine øjne skal disse følelser ikke nedgøres af ord som ‘hysteri’ og ‘pylren’. 

Det er helt ok at være kønsskuffet -det er ret normalt og det plejer at gå over når barnet er født. Jeg har selv oplevet det første gang da jeg fik at vide jeg ventede en pige. Min bekymring gik dog rigtig meget på min egen opvækst og alle de problemer jeg har opleve at møde i livet pga mit køn. Da jeg så ventede en dreng senere oplevede jeg dælme samme følelse! Nu handlede det om hvordan drenge var begrænset til en meget snæver "normal" i den gængse definition af køn og hvordan man er "en rigtig dreng". 

Men hvordan vores børn bliver handler for en stor del om hvordan vi opdrager dem, møder dem og ikke mindst ser dem. Børn spejler vores forventninger. Så hvis vi forventer at drenge "kommer videre" når de har slået sig, jamen så lærer de med tiden at undertrykke deres følelser og ikke vise det gør ondt, for at leve op til det de tror vi vil se. Og piger gør det samme. Men hvis vi møder pigen med forventning om at hun er "larmende, for meget og hysterisk" så er det dels det vi vil se og og give opmærksomhed og derved vil de også tillære sig de træk mere

Så udover at jeg er enig i de ovenstående kommentarer om at du måske bør revurdere hvordan du definerer børn ud fra deres køn, så har jeg også  brug for at sige at vi simpelthen skal have stoppet brugen af ordet hysterisk. Det er et kvindefjendsk ord der udspringer af "vi skal ikke tage denne person seriøs fordi hun har en livmoder -har man en livmoder er man utilregnelig"

Lad nu i stedet børn være børn og mød dem alle i deres følelser. Dyrk det med dine piger du gerne vil have mere af. Hvis ikke de bliver præsenteret for vilde lege så kan de jo ikke vide at de vil elske det. 

Jeg elsker selv at lege vildt og har altid tumlet rigtig meget med mine piger, og i dag kan de ikke se noget højt uden at kravle derop, og de laver halsbrækkende tricks hvor jeg er ved at få hjertet op i halsen. De er præcis ligesom deres drengevenner på samme alder på det punkt. Og deres drengevenner elsker at sidde og pusle med kreating, ligesom mine piger også elsker. Det handler om at give plads til det hele og ikke på forhånd have en forventning om "du er sådan her fordi du har det her mellem benene" 

Jeg oplevede det med modsat fortegn. Vi har en pige og mistede så en pige. Jeg havde glædet mig til to piger, der kunne lege roligt sammen og være tætte. Min efterfølgende graviditet var en dreng og det skulle jeg virkelig vænne mig til. Min datter elsker at sidde og lave perler, puslespil og bare nørkle. Vi har ofte på legeområder/hoppeborge mm oplevet at hun leger roligt i en lille flok med andre piger og så kommer der en 2-3 drenge stormende og nærmest vælter det hele. Pigerne flytter sig. 10 min efter vælter drengene så det område pigerne er flyttet hen til. Alt imens drengeforældrene står med holdningen at drenge jo skal have lov til at være drenge.

Så jeg var noget i krise over at skulle have en dreng selv. Men det jeg overså, var, at de af mine veninder, der har søstre ikke er tætte med dem og aldrig har været det. Og at når de vilde drenge kommer, så fortrækker de rolige drenge sig også. Og når min datter har været ked af det i børnehaven fordi en dreng har væltet hendes perleplade (med vilje) så har jeg bidt mere mærke i det end når det var en pige, der gjorde det. 

Jeg havde kun fokus på stereotyperne og så mine tanker om hvordan det måske havde været med to piger og hvor uopdragne nogle få drenge er. Nu er min dreng her og han er jo kun en baby, men han er lige som han skal være. Helt perfekt og storesøster knuselsker ham også.

Nu har du allerede en pige. Jeg har aldrig set piger på den måde, du beskriver det, og piger er heller ikke ens, så lillesøster kommer og bliver helt sin egen. Men fokuserer du på det, som du opfatter som værende negativt ved piger, så vil du også opleve det mere. Lige præcis som jeg oplevede det med at alle drenge var ude af kontrol. 

Anonym skriver:

Det er helt ok at være kønsskuffet -det er ret normalt og det plejer at gå over når barnet er født. Jeg har selv oplevet det første gang da jeg fik at vide jeg ventede en pige. Min bekymring gik dog rigtig meget på min egen opvækst og alle de problemer jeg har opleve at møde i livet pga mit køn. Da jeg så ventede en dreng senere oplevede jeg dælme samme følelse! Nu handlede det om hvordan drenge var begrænset til en meget snæver "normal" i den gængse definition af køn og hvordan man er "en rigtig dreng". 

Men hvordan vores børn bliver handler for en stor del om hvordan vi opdrager dem, møder dem og ikke mindst ser dem. Børn spejler vores forventninger. Så hvis vi forventer at drenge "kommer videre" når de har slået sig, jamen så lærer de med tiden at undertrykke deres følelser og ikke vise det gør ondt, for at leve op til det de tror vi vil se. Og piger gør det samme. Men hvis vi møder pigen med forventning om at hun er "larmende, for meget og hysterisk" så er det dels det vi vil se og og give opmærksomhed og derved vil de også tillære sig de træk mere

Så udover at jeg er enig i de ovenstående kommentarer om at du måske bør revurdere hvordan du definerer børn ud fra deres køn, så har jeg også  brug for at sige at vi simpelthen skal have stoppet brugen af ordet hysterisk. Det er et kvindefjendsk ord der udspringer af "vi skal ikke tage denne person seriøs fordi hun har en livmoder -har man en livmoder er man utilregnelig"

Lad nu i stedet børn være børn og mød dem alle i deres følelser. Dyrk det med dine piger du gerne vil have mere af. Hvis ikke de bliver præsenteret for vilde lege så kan de jo ikke vide at de vil elske det. 

Jeg elsker selv at lege vildt og har altid tumlet rigtig meget med mine piger, og i dag kan de ikke se noget højt uden at kravle derop, og de laver halsbrækkende tricks hvor jeg er ved at få hjertet op i halsen. De er præcis ligesom deres drengevenner på samme alder på det punkt. Og deres drengevenner elsker at sidde og pusle med kreating, ligesom mine piger også elsker. Det handler om at give plads til det hele og ikke på forhånd have en forventning om "du er sådan her fordi du har det her mellem benene" 

Meget enig i alt. Man skal bare huske, at dét at have en livmoder ikke i sig selv udløser utilregnelighed og hysterisk adfærd - det er først, når den river sig løs og bevæger sig rundt i kroppen, at kvinden rammes af hysteri! (Dermed er drenge og mænd selvfølgelig fortsat ude af risiko for at udvikle en sådan adfærd). 

Blot en etymologisk uddybelse

Lever du selv op til alle stereotyper omkring dit køn? Og er alle dine hhv. kvindelige og mandlige bekendte nogenlunde ens i adfærd? Næppe. Og det gælder selvfølgelig heller ikke børn. 

Du får ikke primært en datter, men en baby; et lille menneske, der kan udvikle sig i alle mulige retninger uanset kønsdele - især, hvis du/I giver hende plads og rum til det. Du får heller ikke en klon af den datter, du allerede har. 

Du spørger, om det går over. Alternativet er i hvert fald ubegribeligt og hjerteskærende at forestille sig - det ville betyde, at mange børn vokser op med en mor eller far, der hellere ville have haft et andet barn. Det nægter jeg at tro på. 

Det ville være sundt for dig og både dine fødte og dit ufødte barn, hvis du udfordrede dine fordomme og begrænsende overbevisninger. 

Har arbejdet i institution i tyve år med både drenge og pigebørn, og det er min erfaring, at børn ikke kan eller bør blive generaliseret ud fra deres køn.

Drenge kan også være hysteriske, og piger kan også være tænksomme og kærlige. Det har ikke noget med køn at gøre, det afhænger fuldstændig af deres personlighed.