Vi giver fast til vores forældre til jul samt vores egne børn. Fødselsdage er en smule som vinden blæser -kommer an på om vi lige falder over noget, om det er en stor fest med en ønskeliste eller om jeg tænker over det/husker det (jeg går ikke op i gaver). Jeg har dog ofte en lille ting med fra haven fordi jeg kan forstå at "tanken tæller" 
Vi får væsentlig mere end vi giver, selvom jeg har italesat at jeg ikke forventer at modtage gaver. En del af vores familie har dog ikke mange andre steder at "sende gaver hen" men når vores samlet 5 søskende engang får børn, forventer jeg klart at de stopper med at købe gaver til alle 
Jeg synes gaver skal gives af lyst (og kun af lyst). Når folk begynder på "jeg gav dig så hvorfor giver du ikke mig", står jeg af. Vi haft haft nogle økonomisk trængte perioder, hvor vi slet ikke har givet gaver, og et familiemedlem brokkede sig til mig engang da jeg modtog dennes gave over ikke at få noget igen, hvortil jeg svarede at hvis ikke det bragte glæde at give mig en gave, vil jeg meget nødig tage imod. Det resulterede i ikke flere gaver og en meget lettere stemning 
Nå så mit input må være: giver du af pligt eller af lyst? Kan din mand evt sørge for en gave for egne midler/"lommepenge" hvis det er? Min mand går meget mere op i det der end mig, så gaver til hans søskende er bare fra ham. Mine søskende må pænt undvære 
Måske de 5 kærlighedssprog vil give mening for dig at læse om? Det har hjulpet os herhjemme utrolig meget. Jeg har i hvert fald forstået at gaver handler om mere end blot materialisme for rigtig mange omkring mig
Anmeld
Citér