Har brug for luft, og måske et godt råd, da jeg er helt slået ud lige nu ��
Venter barn med min ex, vi har i forvejen en pige på 4 år.
Vi gik fra hinanden for længe siden, da jeg ikke følte mig godt behandlet af ham. Vi fortsatte som venner, men han er desværre stadig psykisk voldelig og kan være virkelig ubehagelig. Sagde endelig fra for et par måneder siden, men han bliver ved at behandle mig ubehageligt når jeg prøver at aftale noget omkring samvær med vores pige. Han skriver de værste ting og beskylder mig for alt muligt. Vi har derfor ikke haft meget kontakt på det seneste.
Jeg har i dag fået at vide af en læge at fødslen bliver sat i gang på mandag, grundet en sygdom jeg har og at baby er påvirket. Skriver det til far, han er sit sædvanlige modbydeligt jeg, og jeg finder ud af han ikke vil med til fødslen. Det rammer mig godt nok. Havde aldrig troet jeg skulle føde helt alene.
Nogen der har prøvet det?
Har ikke familie eller veninder jeg kan tage med, desværre.
Har ingen til at passe vores datter imens. Far vil nok gerne, men hun har et ønske om at komme ind og besøge lillebror efter fødslen og det vil far ikke. Har kun fars mor til at hjælpe, og hvis hun tror på bare en smule af den måde han omtaler mig på, så må hun virkelig hade mig.
Jeg ved ikke hvad jeg skal gøre. Føler mig sårbar og alene og kan slet ikke glæde mig til fødslen eller til at blive mor igen.
Hvordan hiver man sig selv op?
Hvordan ryster man alle de sårende ord af sig igen?
Anmeld
Citér
