Endnu en tråd om barn nummer tre..

Spring til sidste ulæste indlæg
Følg denne tråd

8.292 visninger
11 svar
1 synes godt om
1. juli 2023

Anonym trådstarter

Jeg føler det lidt som en kliché at oprette endnu en tråd som denne, men ikke desto mindre kunne det alligevel være ret fint at høre andres refleksioner. Vi (og nok især jeg) leger seriøst med tanken om et barn mere herhjemme. Vi har det dejligt - to sunde og raske børn og to jobs der kører som vi begge ønsker det. Nogenlunde ro og tid (så meget som ovenstående nu tillader).. og ja, egentlig bare en vedvarende lyst til at prøve det hele “en gang mere”. 

Jeg ved godt, rationelt, at rammerne ikke er de væsentligste. Men det vil sgu også medføre “bøvl”… vi vil skulle flytte på sigt. Måske købe en bil. Vi skal i fertilitetsbehandling. Vi kan for en stund ikke rejse ligeså let og ofte som vi ønsker. Hvad med vores store børn, vil de trives med endnu en søskende, de har det jo ellers godt som de har det, osv.

Jeg ved det fandme’ ikke altså. Hvordan ved man, om det er det hele værd at starte forfra med endnu en lille fis? Kan man nå rundt om dem alle tre hver dag? Skal man være magelig og nyde det man har, eller satse på at hjertet har ret, når det føler at der er plads til én mere?

Hvornår ved man, om man er færdig med at få børn?

Anmeld Citér

Køb et abonnement på Vores Børn

Magasinet til dig med børn på 0-12 år

Priser fra 149 kr.

1. juli 2023

Putteputte

Profilbillede for Putteputte

Vi har en efternøler nummer tre…. Og ja du starter forfra og der kan være bøvl når de andre søskende er store…. Men altså det er også alt det positive, det er jo super dejligt at genopleve alt igen og man fortryder i det store billede ikke sine børn. Der er lige mange for og imod - livet kan leves på mange måder 

Anmeld Citér

1. juli 2023

Måskemor

Profilbillede for Måskemor

Det kommer lidt an på hvor store de større søskende er. Her var de tre og seks, og det er da til tider hårdt. Jeg kan ikke nå omkring dem alle tre i ligeså høj grad som jeg gerne ville. Vores nr er en nem baby, og hun er jo blevet “slæbt” med til mange ting når de store skal afleveres, til fritidsaktiviteter osv. Det har været sværere at have ro til at nyde hendes babytid, fordi de to store stadig er krævende. Og så er der jo de ting man gerne lige ville med de store, som bare ikke er ligeså nemt pga. baby.

Men så er der jo alt det positive som er sværere at sætte ord på. Jeg har altid vidst at jeg nok ikke kunne “nøjes” med to, så uanset hvad har det ikke rigtigt været et seriøst emne at stoppe efter to. Hvis jeg ikke havde haft det sådan, og været ægte i tvivl, så kunne jeg måske godt have fortrudt at få tre - i hvert fald med så kort imellem.

Anmeld Citér

1. juli 2023

Dutelidut

Profilbillede for Dutelidut

Vi stod i præcis det samme. Jeg kunne simpelthen ikke beslutte hvad jeg ville. I nogle perioder tænkte jeg: Ej, det skal vi da! Andre tænkte jeg: Nej, det skal vi overhovedet ikke.

Til sidst sagde jeg til min mand, at jeg kunne være glad med begge beslutninger, så han fik lov at sige, hvad han hældede mest til - og så blev det det afgørende. Han hældede så mest til at gøre det - og så fik vi en lille treer. De andre var 6,5 og 4 da han kom.

Men det er stadig begge dele - altså, jeg vil jo ikke af med ham. Men kan da godt mærke, at tingene ville have været utroligt nemme, hvis vi ikke havde ham. Alt bøvlet ville have været overstået, friheden meget større. Og jeg synes faktisk det er svært at nå dem alle tre på en dag. Overskuddet er der ikke altid. Samtidig er han jo det dejligste og mest nuttede, og kærlighed er der nok af. Og især da han var helt lille, var jeg meget meget glad for at have fået lov til at få endnu en baby.

Nej, man fortryder ikke sine børn - men det er sgu heller ikke rosenrødt at have tre.

Så det giver jo ikke noget svar. Men jeg tror bare, det er noget af det, man må beslutte - og så gå den ene eller den anden vej. Der er ikke et rigtigt svar. 

Anmeld Citér

1. juli 2023

CKJ

Profilbillede for CKJ

Jeg synes jo altid man skal følge sit hjerte  

vi har også tre - en ikke planlagt 3’er men hvor jeg elsker at have tre børn! De har så meget på kryds og på tværs. Ældste er 13 og mindste 5. Det er en gave, at vores ældste fx kan passe mindste og de så kan hygge sig med Playstation og den lille bare suger til sig. Selvfølgelig har man også travlt; særligt juni og august med afslutning, forældremøder osv i tre klasser - det tager man lige tilløb til.

Jeg tror de fleste børn synes det er fedt med søskende. Også mere end en

Anmeld Citér

1. juli 2023

Trepiger

Profilbillede for Trepiger

Vi har tre, og føler at vores nr. Tre fuldende vores familie. Jeg elsker at have tre børn, at se hvor meget det beriger deres liv, at have mere end en søsken. Selvfølgelig er der mere gang i den end ved to børn, det giver ligesom sig selv

 

Anmeld Citér

1. juli 2023

HilliHallo

Vores to drenge blev storebrødre til nr 3 da de var hhv 4,5år og 7,5år. Så det er lidt en nøler vi valgte at få. 

Gr. til vi valgte en nr tre kom sig af at vi havde lyst til at bryde normen. Vores leverpostejsliv, det simple liv med 2 børn.  Derudover så var Vores nr to, den fødte storebror. Han rummer så meget kærlighed og empati, at der ville være den største gave at give ham en baby (og det har været den største gave!). 

Vi havde huset og rummene til det. Hvilket helt klart ville have været en stopklods, hvis der ikke var plads. Vi var faktisk lige flyttet fra et hus uden ekstra rum til et hus med et ekstra værelse. 

Vores største humle i snakken var klart overskuddet. Vi kan sagtens komme rundt til dem alle tre alle dage. Men vi prioriterer også tid sammen med dem og har minimalt med skærmtid. Desværre var og er nr 3 en der kræver rigtig meget. Hun skreg de første 6 måneder fx. 

Økonomisk skulle vi ud og have en større bil. Og så er der hele tiden et barn der er vokset ud af sit tøj. Køber overtøj, tøj og tøj i et væk føler jeg. 

Tvivlen lod vi barnet komme til gode. For vi blev aldrig 100% overbevist om at nr 3 var der rigtige. 

Anmeld Citér

1. juli 2023

RB90

Jeg er sikker på man skal følge sit hjerte er du i tvivl, er du nok ikke færdig

Vi fik nr 3 for en måned siden, og jeg kan tydelig mærke at nu er vores familie fuldendt. Han var den sidste  Sådan havde jeg det ikke efter nr 2. Men jeg kan godt se det med at starte forfra - det er alligevel et større spring. Her er der 19 mdr mellem vores nr 2 og 3, så vi har ikke taget den “helt forfra”

 

held og Lykke

Anmeld Citér

1. juli 2023

Lillehjerte

Profilbillede for Lillehjerte

Da vi fik nr to havde jeg instinktivt den der følelse sekundet efter forløsningen af at det ikke var sidste barn. Nr to var dog en hård baby i de første måneder, så der tænkte jeg dog ikke at vi skulle have flere. Jeg glædede mig til at 'bøvlet' var ovre og vi kunne leve 'normalt' igen. 

Vi havde fået nr to via behandling, og vi havde en håndfuld æg tilbage i fryseren. Som tiden gik, fik jeg mere og mere følelsen af at vi ikke bare kunne smide de æg ud, men blev nødt til at se om de bar frugt. Vi blev derfor enige om at give dem en chance. Hvis det gav en baby var det fint, hvis ikke, var vi glade for de to. 

Skæbnen ville, at præcis det sidste æg gav en lillesøster. Så nu har vi ikke flere æg at tænke på. Da jeg fødte hende, havde jeg en klar følelse af at det var sidste gang, og det er jeg helt afklaret med. 

Hun er nu et halvt år. De første måneder er jo altid hårde, men nu synes jeg bare at hun passer ind og tænker ikke at det er specielt hårdere end før. Lidt mere planlægning, men også en accept af at alting ikke er på hendes vilkår, og hun overlever nok at komme med i klapvognen frem og tilbage til de ting de store skal. 

Vi har bygget lidt om for at få et ekstra værelse og købt en ny brugt bil med plads til tre autostole, men økonomisk har det været overkommeligt.

Jeg synes du skal følge hjertet

Anmeld Citér

1. juli 2023

SØS

Profilbillede for SØS
Venter spændt...
Anonym skriver:

Jeg føler det lidt som en kliché at oprette endnu en tråd som denne, men ikke desto mindre kunne det alligevel være ret fint at høre andres refleksioner. Vi (og nok især jeg) leger seriøst med tanken om et barn mere herhjemme. Vi har det dejligt - to sunde og raske børn og to jobs der kører som vi begge ønsker det. Nogenlunde ro og tid (så meget som ovenstående nu tillader).. og ja, egentlig bare en vedvarende lyst til at prøve det hele “en gang mere”. 

Jeg ved godt, rationelt, at rammerne ikke er de væsentligste. Men det vil sgu også medføre “bøvl”… vi vil skulle flytte på sigt. Måske købe en bil. Vi skal i fertilitetsbehandling. Vi kan for en stund ikke rejse ligeså let og ofte som vi ønsker. Hvad med vores store børn, vil de trives med endnu en søskende, de har det jo ellers godt som de har det, osv.

Jeg ved det fandme’ ikke altså. Hvordan ved man, om det er det hele værd at starte forfra med endnu en lille fis? Kan man nå rundt om dem alle tre hver dag? Skal man være magelig og nyde det man har, eller satse på at hjertet har ret, når det føler at der er plads til én mere?

Hvornår ved man, om man er færdig med at få børn?



Du har det hele - det beskriver du selv. Stop nu. Vær glad og taknemmelig for alt det du har. 

Anmeld Citér

[ Spring til toppen ]

Gå til forsiden

Gratis eksperthjælp

Det er gratis at søge hjælp hos vores eksperter - se alle eksperterne her.