Jeg er enig med dig i, at det er en god idé ikke at lade alt være op til den 8-årige. At lære at cykle og at deltage i fritidsaktiviteter, er gode og fornuftige ting at sørge for som forældre, på præmisser som passer hele familien.
Hos os er det en modsat balance - at sørge for at vores børn ikke har for meget på programmet og lærer at, at ingen kan eller skal nå det hele. Aktiviteterne er i vid udstrækning valgt efter børnenes intereser - men jeg må indrømme at jeg også er stor tilhænger af lidt “pragmatisme”. Det betyder at jeg vælger hvor og hvornår, og også nogle gange “pusher” en aktivitet fremfor en anden, eller venter lidt med at handle på en “fix idé” barnet får…
For tiden ser det således ud, at min ældste (0. klasse) går på musikskole en gang ugentligt, hvilket foregår på skolen i SFO-tiden, og derved egentlig ikke involverer os forældre. Dertil gymnastik en enkelt dag i ugen, lige ved siden af skolen - barnet går selv derover og én af os henter når det slutter kl. 17.
Den yngste er træt når dagen i børnehave er omme og derfor skal der ikke megen aktivitet til. Vi skifter mellem at gå en tur på bibliotek eller i svømmehal den dag hvor det ældste barn er til gymnastik. Og så går yngstebarnet til gymnastik søndag formiddag, lige nede af gaden, og kun i vinterperioden, da vi om sommeren ofte gerne vil have frihed til at lave andre ting i weekenderne.
Mere er det ikke på programmet lige nu. Det betyder at der er masser af tid til at ses med venner og familie i hverdagene og ofte tage på aktive ture i weekenderne for hele familien.
På andre tidspunkter har de gået til andre ting: fx håndbold, svømning og dans … så det skifter lidt. I forbindelse med skolestart drosler vi fx ned for aktivitet og der er forskel på sommer og vinter …
Anmeld
Citér