Hjælp, min kone vil prøve partnerbytte

Du skal selvfølgelig stå fast hvis det er et no-go og det vil en god partner også respektere. Snak om hvad der ligger bag lysten, eventuelt gå til en sexolog og være åben og nysgerrig hvor der kommer fra, så du ikke bare siger nej med korslagte arme.måske er det spænding? Kan rollespil måske være noget?

Det har min mand og jeg selv prøvet, ikke sådan noget med at klæde sig ud, men vi gjorde os fine til en aften i byen og havde aftalt vi tog hen på en bestemt bar hver for sig, og som to andre personer som vi hver især havde opdigtet, men vi vidste ikke hvem hinanden var. Det var virkelig sjovt og fræk, fordi det føltes helt nyt og fremmed da vi mødtes "tilfældigt"

Fordelen var så ogs at vi vidste vi ville komme hjem med et godt knald det er jo ikke en garanti hvis man bytter partner

Jeg har været en del af et forhold hvor vi både eksperimenterede med partnerbytte og gik i klub.

Jeg vil egentlig anbefale at I starter med at tage i en klub - det er anonymt og trygt. Se hvordan I reagerer og snak om det når I kommer hjem, men aftal på forhånd at I kun kigger og snakker. Folk er meget søde og hensynsfulde.

Så ser din partner noget andet end den fantasi hun har om hvordan det er at bytte partner, men samtidig får I en fræk fælles oplevelse. Måske er det nok til at I sammen kan prøve nye ting og finde fælles glæde?

Hvis hun efter besøget stadig tænker at det er det hun vil - og du det modsatte - er det tid til een af den samtaler flere har foreslået.

Må jeg spørge, har I snakket videre om din kones pludselige opståede ide? Er der noget nyt "i sagen"?

Baby.mamma skriver:

Må jeg spørge, har I snakket videre om din kones pludselige opståede ide? Er der noget nyt "i sagen"?

Først og fremmest tak for de gode råd og input herinde.

Jeg holdt dog fast i, at det var et no-go fra min side af og såfremt, det blev aktuelt, så var vi ikke par mere.

Tanken om hende seksuelt sammen med en anden, kan jeg ikke klare. Så hellere splitte.

I den forbindelse nævnte hun, at jeg jo også måtte være sammen med andre, men - selvom jeg har lysten (for selvfølgelig har jeg det) - så ved jeg, at det vil være ødelæggende for forholdet. Jeg vil ikke kunne klare det.

Én ting er, hvad man har lyst til, en anden ting er, hvad der er holdbart/fungerer.

Siden har vi ikke snakket om det.

Anonym skriver:

Først og fremmest tak for de gode råd og input herinde.

Jeg holdt dog fast i, at det var et no-go fra min side af og såfremt, det blev aktuelt, så var vi ikke par mere.

Tanken om hende seksuelt sammen med en anden, kan jeg ikke klare. Så hellere splitte.

I den forbindelse nævnte hun, at jeg jo også måtte være sammen med andre, men - selvom jeg har lysten (for selvfølgelig har jeg det) - så ved jeg, at det vil være ødelæggende for forholdet. Jeg vil ikke kunne klare det.

Én ting er, hvad man har lyst til, en anden ting er, hvad der er holdbart/fungerer.

Siden har vi ikke snakket om det.

Jeg forstår fuldstændig din tankegang, og jeg ville heller ikke selv "tage imod sådan et tilbud", for det lyder lidt som om, hun forsøger at vise dig fordelene for dig, men når man bare ikke er samme sted tankemæssigt, så er det ikke en win/win, som i overhovedet ikke. Har det ændret noget for dig, måden du ser din kone på, at hun har haft de her tanker, og så kraftige, at de er sagt højt? Eller kan du sagtens abstrahere fra det, og leve videre som før?

Undskyld, hvis det kommer for tæt på, mit spørgsmål, jeg ville bare slet ikke selv kunne fortsætte i forholdet, hvis min partner havde de tanker, og man kan jo aldrig vide, om han en dag kommer op med sådan en lyst/ide 5-10-15 år hen ad vejen.

Baby.mamma skriver:

Jeg forstår fuldstændig din tankegang, og jeg ville heller ikke selv "tage imod sådan et tilbud", for det lyder lidt som om, hun forsøger at vise dig fordelene for dig, men når man bare ikke er samme sted tankemæssigt, så er det ikke en win/win, som i overhovedet ikke. Har det ændret noget for dig, måden du ser din kone på, at hun har haft de her tanker, og så kraftige, at de er sagt højt? Eller kan du sagtens abstrahere fra det, og leve videre som før?

Undskyld, hvis det kommer for tæt på, mit spørgsmål, jeg ville bare slet ikke selv kunne fortsætte i forholdet, hvis min partner havde de tanker, og man kan jo aldrig vide, om han en dag kommer op med sådan en lyst/ide 5-10-15 år hen ad vejen.

Man kan jo heller aldrig vide, hvad ens partner går og fantaserer om og måske/måske ikke godt kunne tænke sig at realisere. I mine øjne er det en kæmpe tillidserklæring at turde nævne for den anden, og jeg synes, det ville være en stor skam at afslutte sit forhold af den grund. Især, når den part, der har bragt det op, respekterer et  afslag og ikke bringer det op igen. 
Det er ikke spor underligt eller bekymrende i mine øjne, at man i løbet af et langt liv sammen får “nye” seksuelle tanker og lyster, hvoraf nogle viser sig ikke at kunne lade sig realisere og blot forbliver frække tanker, fordi partneren ikke er med på dem. Det synes jeg, at et godt og stærkt parforhold med stor fortrolighed bør kunne overleve. 

Mor og meget mere skriver:

Man kan jo heller aldrig vide, hvad ens partner går og fantaserer om og måske/måske ikke godt kunne tænke sig at realisere. I mine øjne er det en kæmpe tillidserklæring at turde nævne for den anden, og jeg synes, det ville være en stor skam at afslutte sit forhold af den grund. Især, når den part, der har bragt det op, respekterer et  afslag og ikke bringer det op igen. 
Det er ikke spor underligt eller bekymrende i mine øjne, at man i løbet af et langt liv sammen får “nye” seksuelle tanker og lyster, hvoraf nogle viser sig ikke at kunne lade sig realisere og blot forbliver frække tanker, fordi partneren ikke er med på dem. Det synes jeg, at et godt og stærkt parforhold med stor fortrolighed bør kunne overleve. 

Vi har netop snakket om det - og min man var heldigvis med på ideen, om, at vi godt kunne udvide horisonten lidt. Selvfølgelig med helt klare aftaler. Så jeg er glad for, jeg bragte det på banen

Mor og meget mere skriver:

Man kan jo heller aldrig vide, hvad ens partner går og fantaserer om og måske/måske ikke godt kunne tænke sig at realisere. I mine øjne er det en kæmpe tillidserklæring at turde nævne for den anden, og jeg synes, det ville være en stor skam at afslutte sit forhold af den grund. Især, når den part, der har bragt det op, respekterer et  afslag og ikke bringer det op igen. 
Det er ikke spor underligt eller bekymrende i mine øjne, at man i løbet af et langt liv sammen får “nye” seksuelle tanker og lyster, hvoraf nogle viser sig ikke at kunne lade sig realisere og blot forbliver frække tanker, fordi partneren ikke er med på dem. Det synes jeg, at et godt og stærkt parforhold med stor fortrolighed bør kunne overleve. 

Og det er helt fint, du har det sådan