Fængsel, i mere end 1 forstand!

Jeg skriver blot dette indlæg for og komme af med nogen følelser, som jeg længe har holdt inde!!!

Jeg har en bror, en jeg elsker rigtig meget. Der er 4 år imellem os. Dengang han var 6 år og jeg var 2 år blev vores forældre skilt. Min mor var meget om sig, sammen med andre mænd, andet end vores far, lige efter vores fødsler. Det resuletede selvfølgelig i en skilsmisse, hvor min mor tog ALT de havde. Min far sag tilbage med et spisebord+4 stole OG et hus de lige havde købt sammen! Min mor tog både min bror og jeg, men min far ville dog gerne bare have os, så til og starte med tig han min bror, da jeg jo stadig var meget lille.

Min far  kæmpede så for min i 7 år. I mellem tiden havde min far fundet en anden kæreste, og min bror var blevet 13 år.

Dette omhandler min bror, min højt elskede bror, som jeg savner hver evig eneste dag!

Han begyndte i en alder af 12 år og ryge hash+, da han så var 14 tog det til, han tog nu alt hvad der var. I dag er han 25 år, og sidder i fængsel. Han er ude dertil hvor han ikke kan bunde. Jeg sidder tit og tænker: "mon jeg nogensinde får MIN bror tilbage??" Bliver han nogensinde "normal" igen??

Tak fordi i læste med.

DatterMalou skriver:

Jeg skriver blot dette indlæg for og komme af med nogen følelser, som jeg længe har holdt inde!!!

Jeg har en bror, en jeg elsker rigtig meget. Der er 4 år imellem os. Dengang han var 6 år og jeg var 2 år blev vores forældre skilt. Min mor var meget om sig, sammen med andre mænd, andet end vores far, lige efter vores fødsler. Det resuletede selvfølgelig i en skilsmisse, hvor min mor tog ALT de havde. Min far sag tilbage med et spisebord+4 stole OG et hus de lige havde købt sammen! Min mor tog både min bror og jeg, men min far ville dog gerne bare have os, så til og starte med tig han min bror, da jeg jo stadig var meget lille.

Min far  kæmpede så for min i 7 år. I mellem tiden havde min far fundet en anden kæreste, og min bror var blevet 13 år.

Dette omhandler min bror, min højt elskede bror, som jeg savner hver evig eneste dag!

Han begyndte i en alder af 12 år og ryge hash+, da han så var 14 tog det til, han tog nu alt hvad der var. I dag er han 25 år, og sidder i fængsel. Han er ude dertil hvor han ikke kan bunde. Jeg sidder tit og tænker: "mon jeg nogensinde får MIN bror tilbage??" Bliver han nogensinde "normal" igen??

Tak fordi i læste med.

Puha sikke et trist indlæg

Det er hårdt at se nogle man elsker være så langt ude. Man føler sig så hjælpeløs fordi man bare intet kan stille op.

Snakker du stadig med ham ind imellem eller er kontakten helt væk?

TbCp skriver:

Puha sikke et trist indlæg

Det er hårdt at se nogle man elsker være så langt ude. Man føler sig så hjælpeløs fordi man bare intet kan stille op.

Snakker du stadig med ham ind imellem eller er kontakten helt væk?

Det er utrolig hårdt. Min termin var sat, og han skulle komme hjem 2 uger efter. I gennem det sidste af min graviditet var han udstationeret som soldat, han bad mig om og holde lillepigen inde til han kom hjem - jeg fødste så 35+2. Han fornemmede noget, og ringede faktisk 2 min efter jeg havde født, bare for og høre om jeg havde det godt.

Nej jeg har ingen kontakt til ham, synes det er svært. Ved ikke hvad jeg skal snakke med ham om. Er jeg forkert på den?

DatterMalou skriver:

Det er utrolig hårdt. Min termin var sat, og han skulle komme hjem 2 uger efter. I gennem det sidste af min graviditet var han udstationeret som soldat, han bad mig om og holde lillepigen inde til han kom hjem - jeg fødste så 35+2. Han fornemmede noget, og ringede faktisk 2 min efter jeg havde født, bare for og høre om jeg havde det godt.

Nej jeg har ingen kontakt til ham, synes det er svært. Ved ikke hvad jeg skal snakke med ham om. Er jeg forkert på den?

Nej jeg synes ikke du er forkert på den.
Man har ikke lyst til at se sin bror, eller et andet elsket menneske, så langt ude.
Samtidig har du også Malou Selma du skal tænke på, og om du synes hun skal møde "sådan en onkel".

Åhh jeg håber for dig/jer at han en dag (snart) kommer op af hullet igen, så han igen kan være den bror du elsker og være en fantastisk onkel for Malou Selma

TbCp skriver:

Nej jeg synes ikke du er forkert på den.
Man har ikke lyst til at se sin bror, eller et andet elsket menneske, så langt ude.
Samtidig har du også Malou Selma du skal tænke på, og om du synes hun skal møde "sådan en onkel".

Åhh jeg håber for dig/jer at han en dag (snart) kommer op af hullet igen, så han igen kan være den bror du elsker og være en fantastisk onkel for Malou Selma

Tak for de pæne ord.. Jeg håber snart det hele løser sig igen..

Ja rigtig triste forhold....

Det er svært når de ender helt derude, hvor det er umuligt at bunde... Spørgsmålet er om din bror ønsker hjælp og om han ønsker et bedre/andet liv...? Han har jo levet størstedelen af hans liv på forskellige stoffer der på en måde har ført ham gennem livet på en overkommelig måde...

Det er svært at leve med tanken om noget der engang var godt, som så er endt ud i noget så forfærdelig trist. Uanset hvordan han lever sit liv, så er han din bror og jeg tror på at i har brug for hinanden. Sommetider ønsker vi bare ikke samme ting af livet... Andre gange har vi bror for en håndsrækning.

Jeg tror mere det her handler om hvad du kan leve med... Har du talt med din bror om dine tanker og følelser... ???

Ingen kan vide om han kommer ud af det, men kan du få det bedste ud af ham i hans liv som det er nu? Han er jo desværre ikke den han var engang som barn. Han er jo din bror med det liv han har nu. Og jeg tror at dit håb blot gør dit eget liv rigtig svært!! Måske du kunne have glæde af at tale sammen med andre pårørende til misbrugere?

De varmeste tanker herfra, med ønsket om det bedste!!

guggle skriver:

Ja rigtig triste forhold....

Det er svært når de ender helt derude, hvor det er umuligt at bunde... Spørgsmålet er om din bror ønsker hjælp og om han ønsker et bedre/andet liv...? Han har jo levet størstedelen af hans liv på forskellige stoffer der på en måde har ført ham gennem livet på en overkommelig måde...

Det er svært at leve med tanken om noget der engang var godt, som så er endt ud i noget så forfærdelig trist. Uanset hvordan han lever sit liv, så er han din bror og jeg tror på at i har brug for hinanden. Sommetider ønsker vi bare ikke samme ting af livet... Andre gange har vi bror for en håndsrækning.

Jeg tror mere det her handler om hvad du kan leve med... Har du talt med din bror om dine tanker og følelser... ???

Ingen kan vide om han kommer ud af det, men kan du få det bedste ud af ham i hans liv som det er nu? Han er jo desværre ikke den han var engang som barn. Han er jo din bror med det liv han har nu. Og jeg tror at dit håb blot gør dit eget liv rigtig svært!! Måske du kunne have glæde af at tale sammen med andre pårørende til misbrugere?

De varmeste tanker herfra, med ønsket om det bedste!!

Tak for dit indlæg, det vil jeg helt klart tænke over...

Som det ser ud til vil jeg gerne snakke med ham igen, jeg vil blot give ham chance for ligesom og føle igen. Da han jo ikke har gjordt det i mange år. En dag vil jeg ringe til ham, nok snart..

Trist at han er endt på den måde.............kan godt forstå du savner ham. Måske skulle du skrive et lille brev til ham, og fortælle at du savner ham....................den han var, inden misbruget tog over.

Knus Mette

Held og lykke med det - krydser fingre for jer.

Misbrug er et råb om hjælp - det var det nok i hans barndom, nu er det stofferne der har magten over ham. Og selvom han måske ønskede det anderledes nu, kan det virke umuligt og uoverkommeligt at stoppe. Bebrejd ham derfor aldrig, men vis og fortæl hvad du føler.

DatterMalou skriver:

Jeg skriver blot dette indlæg for og komme af med nogen følelser, som jeg længe har holdt inde!!!

Jeg har en bror, en jeg elsker rigtig meget. Der er 4 år imellem os. Dengang han var 6 år og jeg var 2 år blev vores forældre skilt. Min mor var meget om sig, sammen med andre mænd, andet end vores far, lige efter vores fødsler. Det resuletede selvfølgelig i en skilsmisse, hvor min mor tog ALT de havde. Min far sag tilbage med et spisebord+4 stole OG et hus de lige havde købt sammen! Min mor tog både min bror og jeg, men min far ville dog gerne bare have os, så til og starte med tig han min bror, da jeg jo stadig var meget lille.

Min far  kæmpede så for min i 7 år. I mellem tiden havde min far fundet en anden kæreste, og min bror var blevet 13 år.

Dette omhandler min bror, min højt elskede bror, som jeg savner hver evig eneste dag!

Han begyndte i en alder af 12 år og ryge hash+, da han så var 14 tog det til, han tog nu alt hvad der var. I dag er han 25 år, og sidder i fængsel. Han er ude dertil hvor han ikke kan bunde. Jeg sidder tit og tænker: "mon jeg nogensinde får MIN bror tilbage??" Bliver han nogensinde "normal" igen??

Tak fordi i læste med.

hejsa

det må ikke være sjov for dig en