Far tænder altid TV

Hej alle

Jeg savner input på en problemstilling herhjemme. Mest fordi, min kæreste slet ikke oplever det som et problem, og jeg er i tvivl om, hvad dælen, man så gør … 

Min kæreste og jeg har været sammen i mange år. Sidste vinter fik vi en skøn pige, som nu nærmer sig 1.5 år.

Som det nok sker i mange familier, er det mest mig, der er “på” hende herhjemme i løbet af dagen. Mig der er gået ned i tid for at hente tidligt, tager morgenerne i weekender og alt det der. 

Det har jeg langt hen af vejen ikke et problem med, for jeg vælger det selv. Men problemet opstår, når jeg får brug for en pause, og min kæreste så tager over.

For så tænder han ofte tv’et med børnefjernsyn. Eller sætter sig i lænestolen med sin telefon og lader vores lille pige dimse.

Jeg synes, det er et problem. Dels fordi, jeg ikke er kæmpe fan af TV-tid (det er ikke djævlen, men det bør jo ikke være mere end 15-20 minutter når man feks laver mad el. lign), og dels fordi jeg synes, det er synd for ham og hende, de ikke “bruger” hinanden nok.

Min kæreste siger, det er hyggeligt at se TV med hende og forstår ikke problemet.

Omvendt kan jeg mærke, jeg ikke beder om pauser/om at lade ham tage over, fordi jeg ikke orker, hun skal have så meget TV-tid. 

Hvad tænker I? Er det mig, der er småskør? Og hvordan dælen åbner jeg op for snakken, når vi jo tydeligvis har så forskellige ideologier lige på det her punkt?

Klem en forvirret førstegangsmor.

Kan være jeg tager helt fejl… du er gået ned i tid .. er den der er mest på hende osv osv. og du vil ikke have pauser fordi far eventuelt ser fjernsyn med hende. Godt råd - back off og lad far fylde mere. Ja nogle mødre tager gerne mere ansvar for små børn.. men det gør altså også sr far ikke gider tage kampen med en. Hvis man hele tiden gør noget forkert forstår jeg dem sku godt. Gør noget for dit selv - løb en tur. De klarer sig sikkert fint sammen - og for gud skyld lad nu din mand være far på sin måde.

Jeg er egentlig enig i, at man skal passe på, at man ikke trækker sin opdragelsesstil ned over sin partner. Når det så er sagt, så tyder al forskning og ekspertudtalelser jeg er bekendt med på, at skærm og småbørn på ingen måde hører sammen. Som i at det kan være skadeligt for barnets hjerne, udvikling og mentale helbred.

Panther skriver:

Jeg er egentlig enig i, at man skal passe på, at man ikke trækker sin opdragelsesstil ned over sin partner. Når det så er sagt, så tyder al forskning og ekspertudtalelser jeg er bekendt med på, at skærm og småbørn på ingen måde hører sammen. Som i at det kan være skadeligt for barnets hjerne, udvikling og mentale helbred.

Jeg tænker ikke, at der sker noget ved det, når det kun drejer sig om nogle få timer nogle få gange om måneden

Panther skriver:

Jeg er egentlig enig i, at man skal passe på, at man ikke trækker sin opdragelsesstil ned over sin partner. Når det så er sagt, så tyder al forskning og ekspertudtalelser jeg er bekendt med på, at skærm og småbørn på ingen måde hører sammen. Som i at det kan være skadeligt for barnets hjerne, udvikling og mentale helbred.

Nu sidder barnet jo ikke foran tvet hele dagen. Eller helt oppe af skærmen. 

Tv er altså ikke kun dårligt. Og det kommer jo også an på hvad de ser.

Så fordi barnet og hendes far ser tv lidt tid om dagen, tror jeg ikke gør nogen skade..

Unicorn1 skriver:

Jeg tænker ikke, at der sker noget ved det, når det kun drejer sig om nogle få timer nogle få gange om måneden

Hvem har snakket om nogle få gange om måneden? Og selv hvis det er det, så vurderes det stadig skadeligt at små børn sidder nogle timer(!?) foran en skærm. Men forældre er forskellige med, hvad de tillader, og det er helt fint. Personligt er jeg fx mere frisindet med at udsætte mine børn for ting der er usunde fysisk, end ting der kan påvirke deres hjerne.

BAE skriver:

Nu sidder barnet jo ikke foran tvet hele dagen. Eller helt oppe af skærmen. 

Tv er altså ikke kun dårligt. Og det kommer jo også an på hvad de ser.

Så fordi barnet og hendes far ser tv lidt tid om dagen, tror jeg ikke gør nogen skade..

 

Så er du uenig med langt den meste forskning, der laves vedr småbørn og skærm. Og tv har ingen goder for børn under to år. Hvor meget det skader er stadig usikkert og sikkert også individuelt, men der er absolut ingen fordele direkte for barnet.

Anonym skriver:

Hej alle

Jeg savner input på en problemstilling herhjemme. Mest fordi, min kæreste slet ikke oplever det som et problem, og jeg er i tvivl om, hvad dælen, man så gør … 

Min kæreste og jeg har været sammen i mange år. Sidste vinter fik vi en skøn pige, som nu nærmer sig 1.5 år.

Som det nok sker i mange familier, er det mest mig, der er “på” hende herhjemme i løbet af dagen. Mig der er gået ned i tid for at hente tidligt, tager morgenerne i weekender og alt det der. 

Det har jeg langt hen af vejen ikke et problem med, for jeg vælger det selv. Men problemet opstår, når jeg får brug for en pause, og min kæreste så tager over.

For så tænder han ofte tv’et med børnefjernsyn. Eller sætter sig i lænestolen med sin telefon og lader vores lille pige dimse.

Jeg synes, det er et problem. Dels fordi, jeg ikke er kæmpe fan af TV-tid (det er ikke djævlen, men det bør jo ikke være mere end 15-20 minutter når man feks laver mad el. lign), og dels fordi jeg synes, det er synd for ham og hende, de ikke “bruger” hinanden nok.

Min kæreste siger, det er hyggeligt at se TV med hende og forstår ikke problemet.

Omvendt kan jeg mærke, jeg ikke beder om pauser/om at lade ham tage over, fordi jeg ikke orker, hun skal have så meget TV-tid. 

Hvad tænker I? Er det mig, der er småskør? Og hvordan dælen åbner jeg op for snakken, når vi jo tydeligvis har så forskellige ideologier lige på det her punkt?

Klem en forvirret førstegangsmor.

Hvorfor må hun ikke dimse rundt og hvorfor er det dine regler for tv tid der skal være de rigtige?

Hvad er der galt med at de lige sidder og slapper af i sofaen, man kan jo også snakke om tingene. Eller bare flade ud og slappe af.

Som andre siger, pas nu på at du ikke får sat i hovedet at din måde er den rigtige, for far gør jo ikke noget forkert. 

Kan heller ikke se problemet.

Siger han at han ikke har overskud?

Og tro mig det bliver en gave at hun kan lege selv, især hvis når nummer to kommer. Og to børn kan jo også lege sammen.

Panther skriver:

Så er du uenig med langt den meste forskning, der laves vedr småbørn og skærm. Og tv har ingen goder for børn under to år. Hvor meget det skader er stadig usikkert og sikkert også individuelt, men der er absolut ingen fordele direkte for barnet.

Men hvem siger st barnet faktisk sidder og stirre på skærmen..? Vi har tit fjernsynets kørende i baggrunden. Men det er da lang fra hele tiden sy man sidder koncentreret og kigger på det. Mine børn (da de vat 11/2 år) vat bestemt ikke koncentrerede omkring skærmen. De kiggede og legede videre. Mon ikke det også kan være tilfældet her. 

Panther skriver:

Så er du uenig med langt den meste forskning, der laves vedr småbørn og skærm. Og tv har ingen goder for børn under to år. Hvor meget det skader er stadig usikkert og sikkert også individuelt, men der er absolut ingen fordele direkte for barnet.

Kort tid på en dag gør ingen skade. 

Og børn under 2 kan også bare have brug for at slappe af i sofaen, og så kører der lidt afsnit der er lavet til deres aldersgruppe. Ligesom man kan sætte sange med fagter på, tro mig det kan sagtens lære dem noget

Krøltop skriver:

Men hvem siger st barnet faktisk sidder og stirre på skærmen..? Vi har tit fjernsynets kørende i baggrunden. Men det er da lang fra hele tiden sy man sidder koncentreret og kigger på det. Mine børn (da de vat 11/2 år) vat bestemt ikke koncentrerede omkring skærmen. De kiggede og legede videre. Mon ikke det også kan være tilfældet her. 

Præcis