Tips til at klare hverdagen

Hejsa, 

Jeg kunne godt bruge nogle omsorgsfulde råd til vores hverdag, for jeg føler ikke, jeg har et liv. 

Min mand og jeg arbejder begge 37 timer og har en halv time til job, så meget standard tænker jeg. Der er ikke mulighed for at arbejde færre timer af økonomiske årsager. Og ja, vi har skåret ind til benet, men har noget gammel gæld, blandt efter jeg blev røvrendt af en x, men det er en anden historie. Det er bare for at sige at deltid er not an option.

Vi prøver at skiftes til at have korte/lange dage og så henter mormor en dag i ugen. Men typisk er vi hjemme med børnene omkring kl 16 undtagen fredag. Så hygger vi med børnene.

Vi har en tumling på 1.5, en 5 årig og en 11 årig. Den lille har i mange mange måneder haft det sådan, at hun hænger i os hele eftermiddagen. Altså forstået på den måde, at hun vil bæres 100% af tiden. Bæredims accepterer hun ikke, vi har forsøgt at sætte hende i barnevognen ved siden af os, men hun vil bæres og pylrer meget hele eftermiddagen uanset om hun har haft lang dag, kort dag eller fri.

Det trækker en del veksler, fordi der så altid er én af os, der er optaget af hende. Vi ville gerne kunne lave noget sammen som familie, eller at man kunne sidde på gulvet og lege med hende i det mindste. Eller at hun kunne tulre rundt med sine søskende, imens vi fx lige ordner vasketøj. Det kunne de andre. 

Summa summarum, så bliver udfaldet, at når de små sover 19.30 SÅ skal vi klare det huslige. Opvask (opvaskemaskinen er stået af, og af økonomiske årsager køber vi ikke en ny lige nu), vasketøj, oprydning, madpakker. I dag var vi først færdige 21.15. Vi involverer børnene så meget vi kan.

Men det jeg mener er bare.. Eftermiddag går med en utilfreds tumling og manglende mulighed for nærvær. Aftenerne går med husligt arbejde. Efter det er vi helt smadrede og går i seng. 

Så vi har 0% tid til os selv og 0% tid til parforhold. Vi er kronisk bagud med det huslige. Og jeg er simpelthen så udkørt. Det er jo ikke et liv det her..

Har I nogle ideer til, hvordan vi kan "optimere" det? 

Det lyder virkelig hårdt. Det eneste jeg lige kan komme på, er, at jeg nogle gange ser folk på fb, der giver en opvaskemaskine væk eller sælger den meget billigt i forbindelse med køkkenrenovering.

Måske kan I få fat i sådan en? Vi har også prøvet at mangle opvaskemaskine i en periode og det tog virkelig lang tid at vaske op i hånden… 

Kan den lille måske lide at se lidt minisjang? Selvfølgelig ikke hele dagen, men måske lige et kvarter så alle kan få lidt luft? Min på halvandet kan godt koncentrere sig om det i måske 10-15 minutter.

Det lyder hårdt. 
Jeg tror at jeg ville tage en gang om ugen hvor jeg ville lade huslige pligter være og bare koncentrerer mig og parforhold og os tid også skiftes i weekenden med at få indhentet det forsømte mens modparten tager ungerne med på legeplads eller anden aktivitet et par timer så der er ro til at få ordnet det hele i hjemmet. 
når de så kommer hjem igen er huset og pligterne klaret og der er tid til familie hygge

Sender kram. Den lille kan måske mærke du er udkørt og er ekstra pylret. Så som de andre siger, så lad rodet stå engang imellem, få de store til at hjælpe mere til med det de nu kan (så de også lærer) at man hjælpes ad som familie. Inddrag dem - også den lille - og gør de huslige pligter til en leg.

Det er snart forår, og så hjælper lyset lidt på humøret. 

Har I mulighed for at arbejde hjemme engang imellem? Den tid der går med at snakke med kollegaer på arbejdet bruger jeg gerne få ordnet en vask i ny og næ eller løbe stuen over med en støvsuger. I frokostpausen får jeg handlet. Og da man jo sparer transporttiden kan man bruge den halve time at få ordnet aftensmad inden børnene er hjemme. Min mand og jeg har to hjemmearbejdsdage hver pr uge og vi lægger dem aldrig på de samme dage. Men er med på det ikke er muligt for alle.  

Sæt barren lavere og planlægning planlægning planlægning er mine råd. 

Lidt tips jeg brugte da det hele var hårdt. 
- Lad vasketøjet værre i hverdagene og lad det være noget i ordner i weekenden, det kan de store også hjælpe med. 
- Handel ind til hele ugen i weekenden og søndag laves der mad til flere dage, kødsovs kan man fx godt spist i 3 dage ( en gang med pasta kødsovs, en gang lasagne, en gang madpandekager/pizza). 
- Lav så meget klar til madpakkerne du kan til flere dage. Fx skær gulerødder og peberfrugter til flere dage og gem i køleskabet i en lufttæt boks. 
- Sæt et realistisk antal minutter hvor du, når du kommer hjem, KUN er nærværende og er sammen med børnene. Det kan være 30/45/60 min hvor du lægger telefonen væk og alt det praktiske væk og KUN er nærværende. Fx når jeg er hjemme 16 med mine børn så er jeg udelukkende nærværende til ca kl 17. Herefter leger de selv eller ser noget skærm mens jeg varmer noget aftensmad ( her har vi altid mad fra dagen før) og begynder på madpakkerne. Så ved du de har fået nærvær og så er det okay bagefter at have fokus på det praktiske. 
- Hvis I er to voksne hjemme - en er sammen med børnene og nærværende her, den anden laver aftensmad ( igen sæt baren lavt, ingen gund til komplicerede retter i hverdagen) og begynder på opvask/madpakker samtidig. 
- Lav nemme retter i hverdagen. Vi spiser fx altid rugbrød en dag om ugen. Og så laver vi store portioner til de andre dage så det måske er 1-2 gange om ugen vi faktisk skal stå og lave mad. Alternativt kan I bestille måltidskasser hvor alt er handlet ind til og I kan vælge det fx max tager 30 min at lave. 

Få børnene passet engang i mellem. Bare en halv dag - hvor I laver 50/50 praktisk og plejer parforholdet. 
Og I weekenden når børnene er puttet - så forsøg at spille et spil/pleje forholdet hvis der er overskud. Men accepter at hverdagene i en periode handler om overlevelse - og om lidt bliver det nemmere, for så er børnene mere selvstændige. 

Anonym skriver:

Hejsa, 

Jeg kunne godt bruge nogle omsorgsfulde råd til vores hverdag, for jeg føler ikke, jeg har et liv. 

Min mand og jeg arbejder begge 37 timer og har en halv time til job, så meget standard tænker jeg. Der er ikke mulighed for at arbejde færre timer af økonomiske årsager. Og ja, vi har skåret ind til benet, men har noget gammel gæld, blandt efter jeg blev røvrendt af en x, men det er en anden historie. Det er bare for at sige at deltid er not an option.

Vi prøver at skiftes til at have korte/lange dage og så henter mormor en dag i ugen. Men typisk er vi hjemme med børnene omkring kl 16 undtagen fredag. Så hygger vi med børnene.

Vi har en tumling på 1.5, en 5 årig og en 11 årig. Den lille har i mange mange måneder haft det sådan, at hun hænger i os hele eftermiddagen. Altså forstået på den måde, at hun vil bæres 100% af tiden. Bæredims accepterer hun ikke, vi har forsøgt at sætte hende i barnevognen ved siden af os, men hun vil bæres og pylrer meget hele eftermiddagen uanset om hun har haft lang dag, kort dag eller fri.

Det trækker en del veksler, fordi der så altid er én af os, der er optaget af hende. Vi ville gerne kunne lave noget sammen som familie, eller at man kunne sidde på gulvet og lege med hende i det mindste. Eller at hun kunne tulre rundt med sine søskende, imens vi fx lige ordner vasketøj. Det kunne de andre. 

Summa summarum, så bliver udfaldet, at når de små sover 19.30 SÅ skal vi klare det huslige. Opvask (opvaskemaskinen er stået af, og af økonomiske årsager køber vi ikke en ny lige nu), vasketøj, oprydning, madpakker. I dag var vi først færdige 21.15. Vi involverer børnene så meget vi kan.

Men det jeg mener er bare.. Eftermiddag går med en utilfreds tumling og manglende mulighed for nærvær. Aftenerne går med husligt arbejde. Efter det er vi helt smadrede og går i seng. 

Så vi har 0% tid til os selv og 0% tid til parforhold. Vi er kronisk bagud med det huslige. Og jeg er simpelthen så udkørt. Det er jo ikke et liv det her..

Har I nogle ideer til, hvordan vi kan "optimere" det? 

Hvad laver den anden voksne, mens den 1. Voksne er optaget af hængebarnet? 

kan den der har den lille, ikke lave noget med de 2 andre samtidig? Om det er at spille et spil eller bare være sammen og tale sammen? Så kan den anden voksne være arme og ben der sætter en vask over og laver mad? 

jeg er alene med 2, og vi er hjemme 16.45. Vi bruger 30min på lige at smide os i stuen og tale om dagen. Så laver jeg mad. Nogengange hjælper de til (8 og 11). Og indimellem kan jeg  hente vasketøj og lige sætte over (mens pastaen koger fx)

Vi spiser ca kl 18. 

Kl 19 er køkkenet ryddet. og måske ordner jeg lidt praktisk. 

og så er der 45min til ungernes sengetid, hvor vi enten ser tv sammen, går en tur eller bare er sammen.. jeg har ro til voksen tid fra 20.30. 

Er det ikke bare sådan det er? Tænker i er “heldige” at være 2 så i kan dele jer op. Jeg kan have svært ved både at høre og se ungernes underholdning mens jeg laver mad, vasker tøj osv. de har jo altid 117 ting man liiiiige skal se :-D 

Anonym skriver:

Hejsa, 

Jeg kunne godt bruge nogle omsorgsfulde råd til vores hverdag, for jeg føler ikke, jeg har et liv. 

Min mand og jeg arbejder begge 37 timer og har en halv time til job, så meget standard tænker jeg. Der er ikke mulighed for at arbejde færre timer af økonomiske årsager. Og ja, vi har skåret ind til benet, men har noget gammel gæld, blandt efter jeg blev røvrendt af en x, men det er en anden historie. Det er bare for at sige at deltid er not an option.

Vi prøver at skiftes til at have korte/lange dage og så henter mormor en dag i ugen. Men typisk er vi hjemme med børnene omkring kl 16 undtagen fredag. Så hygger vi med børnene.

Vi har en tumling på 1.5, en 5 årig og en 11 årig. Den lille har i mange mange måneder haft det sådan, at hun hænger i os hele eftermiddagen. Altså forstået på den måde, at hun vil bæres 100% af tiden. Bæredims accepterer hun ikke, vi har forsøgt at sætte hende i barnevognen ved siden af os, men hun vil bæres og pylrer meget hele eftermiddagen uanset om hun har haft lang dag, kort dag eller fri.

Det trækker en del veksler, fordi der så altid er én af os, der er optaget af hende. Vi ville gerne kunne lave noget sammen som familie, eller at man kunne sidde på gulvet og lege med hende i det mindste. Eller at hun kunne tulre rundt med sine søskende, imens vi fx lige ordner vasketøj. Det kunne de andre. 

Summa summarum, så bliver udfaldet, at når de små sover 19.30 SÅ skal vi klare det huslige. Opvask (opvaskemaskinen er stået af, og af økonomiske årsager køber vi ikke en ny lige nu), vasketøj, oprydning, madpakker. I dag var vi først færdige 21.15. Vi involverer børnene så meget vi kan.

Men det jeg mener er bare.. Eftermiddag går med en utilfreds tumling og manglende mulighed for nærvær. Aftenerne går med husligt arbejde. Efter det er vi helt smadrede og går i seng. 

Så vi har 0% tid til os selv og 0% tid til parforhold. Vi er kronisk bagud med det huslige. Og jeg er simpelthen så udkørt. Det er jo ikke et liv det her..

Har I nogle ideer til, hvordan vi kan "optimere" det? 

Hvad med at sidde på skødet? Vil hun det?

For så kan der spilles spil, tegne, lave puslespil, mens den anden voksen klarer lidt ting. 

Lav mad til flere dage.

Involvere den 11 årige i sin egen madpakke. 

Eller ja lav noget der er let at putte i madpakkerne(aften maden) , så det ikke tager så lang tid. 

Vi har stået lidt i samme situation som jer. Vi har dog kun 2 børn, begge under 4 år. 
Herhjemme er alt optimeret. Fx Tøj lægges på plads sætvis, vi har testet rutiner (mig med en 1 årig på armen), hvem gør, hvad, hvornår. Vi har indført kreahygge om eftermiddagen, som foregår i højstole med bord ved siden af, hvor vi laver mad. Det færdiggør de efter, vi har spist, mens vi rydder op. Vi spiser kl 17. De bliver puttet 19-19.30 og så har vi en times tid, inden jeg går i seng. 

Jeg blev alene med mine to drenge da de var henholdsvis 2 og 5. Jeg valgte at få leveret mad en gang om ugen (coop)

jeg involverede børnene i dagligdagens gøremål.lægge tøj på plads, skærer grøntsager, gå ud med skrald, vande blomster osv. Fra den ældste var 5 smurte han egen madpakke mens jeg smurte min og lillebrors. Lillebror fulgte trop som 5 årig. Vi står op i god tid om morgenen og smører inden morgenmad. 
nu er de 8 og 12. De rydder selvsagt eget værelse op og gør rent. De hjælper feks.med at bære vasketøj i kælderen (fællesvaskeri) og op igen, vi gør rent hver søndag hvor alle har forskellige pligter. De har ofte en maddag.

vi hygger faktisk med det, der er sjældent brok da alt er en rutine og de vokset af at være selvhjulpne.

og, da de var mindr skruede jeg ned for rengøringsambitionen for at kunne være nærværende med dem.