Det hårdt at være nogens datter engang imellem

Ja jeg syntes sku det hårdt lige for tiden a være datter...

Syntes mine forældres skilsmisse rigtig kan mærkes på mig nu..og syntes det skide træls og hårdt det hele.

Det skide hårdt a se min mor så ked af det, trist og bekymret hele tiden. Hun tænker så meget på hendes økonomi, som har det helt fint, men hun er så bange for ikke a kunne klare sig alene.

Det hårdt ikke a kunne se min far så meget, da han fortiden bor i lyngby. Han har dog lige fået lejlighed 50 meter fra mig af som han flytter ind i 15 nov. Men det ligger jo så også kun 2 min fra min mor, og hun syntes jo ikke det særlig fedt a skulle rende ind i ham på gaden eller i føtex. Og slet ikke vis det med hans nye kæreste...

PuuuHa.. ja jeg ved selv slet ikke hvad jeg ville gøre vis jeg støder ind i dem sammen...ville jo nok vende mig og gå, da hende den nye slet ikke eksistere i min verden.

Og så kommer der julen..det bliver så mærkeligt ikke a skulle holde den sammen med dem begge, som jeg jo har gjort i 22 år nu. Vi holder selvfølgelig med min mor, da det jo er min far der skredet fra os. Og Felucas fødselsdag d 4 jan...hvad gør jeg lige der... Ja der kommer hele tiden nye spørgsmål op i mit hovede...

Jeg syntes bare sådan noget skilsmisse er noget F*** L*** og F*** det tager meget på en...

det ER det også! det er pisseærgeligt og det forgrener sig ligesom ud til alle de småbitte ting, som du skriver: hvad nu med at støde ind i hinanden i føtex - og så til de store ting: hvad nu med fødselsdage og jul.

jeg ville bare sende dig et stort , for det er overhovedet ikke sjovt at være skilsmissebarn i de situationer - heller ikke selvom man er voksen!

ØV 

Du skal have en krammer 

Selvom det ikke hjælper en hujende pjalt at høre lige nu, så skal alting nok blive lettere med tiden.
Men det stinker da og er noget værre pissemøg, når ens forældre går fra hinanden. Det er hårdt og gør ondt på et barn, uanset hvor gammel man er.

 

Føler virkelig med dig!

Mange siger det ikke er så svært, når børnene er voksne. Men det er bare så forkert, for selv om børnene ikke bor hjemme længere, er det jo stadig noget der påvirker én enormt meget.

Din far er der ikke længere, når du kommer hjem på besøg...når du besøger din far er din mor der ikke...og alle de problemer du selv nævner. Det er bare noget L***, jeg kunne slet ikke holde ud, hvis mine forældre blev skilt. 

Først en stor krammer fra os...
Det må være pisse hårdt og specielt at se sin mor være ked, det ville jeg slet ikk kunne bære...
Jeg håber din mor kommer igennem den på aller bedste vis og bliver en stærkere kvinde af det.. og hun kan glæde sig over hun har en skøn datter og et vidunderligt barnebarn der altid vil være der for hende og bringe et smil frem på hendes læber

Ønsker hende og jer alt medgang og i skal nok klare den. og husk de beslutninger du tager med jul og fødselsdag er de beslutninger der er rigtige for jer...

stort kram herfra

Feluca09 skriver:

Ja jeg syntes sku det hårdt lige for tiden a være datter...

Syntes mine forældres skilsmisse rigtig kan mærkes på mig nu..og syntes det skide træls og hårdt det hele.

Det skide hårdt a se min mor så ked af det, trist og bekymret hele tiden. Hun tænker så meget på hendes økonomi, som har det helt fint, men hun er så bange for ikke a kunne klare sig alene.

Det hårdt ikke a kunne se min far så meget, da han fortiden bor i lyngby. Han har dog lige fået lejlighed 50 meter fra mig af som han flytter ind i 15 nov. Men det ligger jo så også kun 2 min fra min mor, og hun syntes jo ikke det særlig fedt a skulle rende ind i ham på gaden eller i føtex. Og slet ikke vis det med hans nye kæreste...

PuuuHa.. ja jeg ved selv slet ikke hvad jeg ville gøre vis jeg støder ind i dem sammen...ville jo nok vende mig og gå, da hende den nye slet ikke eksistere i min verden.

Og så kommer der julen..det bliver så mærkeligt ikke a skulle holde den sammen med dem begge, som jeg jo har gjort i 22 år nu. Vi holder selvfølgelig med min mor, da det jo er min far der skredet fra os. Og Felucas fødselsdag d 4 jan...hvad gør jeg lige der... Ja der kommer hele tiden nye spørgsmål op i mit hovede...

Jeg syntes bare sådan noget skilsmisse er noget F*** L*** og F*** det tager meget på en...

Åh ja jeg kan lige mærke hvordan du har det. Den første jul er bare så mærkelig og rigtig trist.

Mht at møde dem inde i byen så kan jeg godt huske hvordan det var med mig (min mor fandt en anden). Jeg ignorerede dem faktisk nogle gange eller gik ind i en butik, men hvis jeg lod som om jeg ikke havde opdaget dem og de nu gik og holdt i hånd så tog de hænderne hver for sig når de så mig. Tror de gjorde det for a være søde ved mig. Jeg havde virkelig svært ved at acceptere det.

Og der er ikke noget at sige til at du "holder med din mor". Jeg gjorde det omvendte og det skulle tage mig et par år før jeg fik det helt godt med min mor igen. Der er en masse vrede involveret for selvom det er din mor det er gået ud over føler man et svigt og man kan slet ikke forstå hvordan de kan gøre det mod ens forælder. Hvordan kan de bare finde en ny? Det er så uretfærdigt og det ødelægger hele ens base og forestilling om hvordan ens familie skal være. Jeg føler virkelig med dig for jeg ved hvor hårdt det er. Jeg sender dig en masse krammere og håber julen alligevel bliver en god aften.