Sovespørgsmål

Vi er dybt uenige herhjemme. 

vores barn 4 år får ikke lov at sove i vores seng da mor og far ikke kan sove ordentligt med en dreng imellem os. Derfor har mor en seng inde på barnets værelse til de nætter han søger tryghed fordi jeg også har brug for god søvn da jeg har adhd og ikke kan hænge sammen hvis jeg skal være vågen rende frem og tilbage hele natten. Far taget ikke nætter og det er en aftale jeg også er ok med da jeg har let ved at falde i søvn. 

far synes det er uhørt og alt for ofte jeg ligger derinde og nu er vi i det dilemma omkring hvad der er normalt.

Jeg fortæller at jeg oplever de fleste af mine veninders børn kommer rendende i løbet at natten og vil op i mors og fars seng. Han siger at det kender han ingen der gør i den alder. Så nu er jeg nødt til at høre jer om det er normalt at børn har brug for deres forældre om natten i den alder. 

jeg er vred og ked af det og føler slet ikke at min mand forstår det her og over vi slet ikke er enige. 

Vi samsover med vores børn, de er 2 år og 4 år. De har deres egne senge i vores soveværelse og har de brug for ekstra tryghed, er der altid plads til dem i vores seng. Det er det, der fungerer for os, og gør at vi alle får mest muligt søvn. 

Jeg forstår ikke, at din mand føler det er et problem, at jeres barn har brug for den ekstra tryghed, som en forælder kan give, især om natten. Måske han skulle sove for sig selv, og dig og jeres barn kan samsove

Vi samsover med vores børn, de er 2 år og 4 år. De har deres egne senge i vores soveværelse og har de brug for ekstra tryghed, er der altid plads til dem i vores seng. Det er det, der fungerer for os, og gør at vi alle får mest muligt søvn. 

Jeg forstår ikke, at din mand føler det er et problem, at jeres barn har brug for den ekstra tryghed, som en forælder kan give, især om natten. Måske han skulle sove for sig selv, og dig og jeres barn kan samsove

Det er jo netop det vi gør. Far har soveværelset for sig selv og jeg sover på barnets værelse i en seng. Ellers sku jeg rende hele natten. Går i seng i egen seng men ender oftest inde hos søn i løbet af natten. Men far synes ikk det kan være rigtigt at jeg skal sove derinde for det “skal han lære”.

Men for helvede. Barnet har brug for tryghed og jeg har brug for min søvn. Far sover jo dejligt i sin egen seng. Fatter slet ikke at det kan være et problem! 

Jeg er ved at gå ud af mit gode skind og sidder ofte og vræler over denne debat herhjemme og derfor har jeg brug for st se folks svar om det er mig der har tabt sutten og gør det helt forkert.

Vores børn kommer ikke ind på vores værelse og vi har aldrig sovet hos dem. Men jeg kender mange hvor børnene sover sammen med forældrene hele eller halve nætter, eller hvor forældrene sove inde hos dem. Faktisk føler jeg tit at vi er de usædvanlige  

Man vælger jo selv hvad der virker for en. Men for os har det været det rigtige at etablere gode sovevaner tidligt, med børn på eget værelse før de blev 1 år. Vores børn sov dog på samme værelse i nogle år efter eget valg. Fra den yngste var 2 år (og for det meste sov igennem). Da storesøster blev 10 ville hun gerne have eget værelse. 

Vi samsover med vores børn på 5, 3 og 7 måneder. De første mange år prøvede vi at lære vores ældste at sove selv på eget værelse. Det virkede ikke, og vi mistede så meget søvn på kampen. 

Vi er heldige at have et stort soveværelse, så vores "store" børn deler en dobbeltseng, som står op ad vores. Den mindste sover sammen med mig, og min mand sover for det meste i vores seng, men ved sygdom eller lignende sover han mellem de to store.

Vores søn på snart 8, kommer jævnligt ind til os i løbet af natten, og ligger i smørhullet  

Det er i perioder, nogle perioder hver nat, og andre perioder kan der gå et par uger uden at han kommer. Min mand var også træt af det i starten, og vi havde mange snakke om tryghed osv. Nu har han heldigvis accepteret det. 

Jeg syntes det lyder som en god løsning, at du går ind til sin søn, og din mand kan få en god nattesøvn også. Du kan jo sige til ham at det går over, der er ikke så mange på 15 der sover med sine forældre

Du har ikke tabt sutten og du gør ikke noget forkert, når du giver jeres søn den tryghed, han har brug for

Hvad er det helt essentielle i din mands problemstilling? Er det, at han synes jeres søn skal lære det, er det fordi din mand vil sove med dig eller er det noget helt tredje, der er kernen i problemet? 

Jeg tænker uanset, hvad det er, må din mand acceptere jeres søns behov. Han vil ikke opfylde dem om natten, så det er rigtig godt du gør.

Nu beklager jeg, hvis jeg rammer ved siden af, men jeg antager, at dig og din mand også ser forskelligt på andre ting i jeres hverdag?

Mine to ældste har det været yderst sjældent i den alder at de har kommet ind til os, nr 3 er 3,5 år og kommer næsten hver nat ind og ligger sig(for det meste sidst på natten). Den lille på 1 år ligger også ofte i vores seng 

Vi har tre madrasser på 90 = 270 cm og sover fint ��

Vores to store er vidt forskellige på det punkt. De har altid været velkomne. Den ældste har kun sovet hos os meget sjældent. Han er 7 år.

Vores mellemste på 5 kommer nærmest hver nat. Bliver pladsen for trang, går jeg ind og sover i hendes seng.

Men vi har da også haft nogle andre ting herhjemme, hvor vi ikke har været enige. Og så har vi netop aftalt, at den, der synes noget er vigtigt, må stå for det. Og så må den anden gerne melde sig ud - men selvfølgelig ikke modarbejde. Selvfølgelig kun med ting, hvor ingen af os synes det er decideret synd eller forkert for børnene

Så hvis det er umuligt at nå til enighed og din mand holder fast i, at jeres søn skal lære det, så må det jo blive hans projekt. Så må han rende frem og tilbage natten lang i den periode. Jeg ville til enhver tid vælge den løsning, hvor alle sover mest

Anonym skriver:

Vores to store er vidt forskellige på det punkt. De har altid været velkomne. Den ældste har kun sovet hos os meget sjældent. Han er 7 år.

Vores mellemste på 5 kommer nærmest hver nat. Bliver pladsen for trang, går jeg ind og sover i hendes seng.

Men vi har da også haft nogle andre ting herhjemme, hvor vi ikke har været enige. Og så har vi netop aftalt, at den, der synes noget er vigtigt, må stå for det. Og så må den anden gerne melde sig ud - men selvfølgelig ikke modarbejde. Selvfølgelig kun med ting, hvor ingen af os synes det er decideret synd eller forkert for børnene

Så hvis det er umuligt at nå til enighed og din mand holder fast i, at jeres søn skal lære det, så må det jo blive hans projekt. Så må han rende frem og tilbage natten lang i den periode. Jeg ville til enhver tid vælge den løsning, hvor alle sover mest

Det svar tror jeg simpelhen jeg vil give ham. Og ved godt det ikke kommer til at ske at han gør det.

Tak