Jeg var kampdårlig i min første graviditet med opkastninger indtil halvvejs og kvalme der først stoppede efter jeg havde født. Jeg var sygemeldt 2-3 mdr. i starten på den baggrund, og startede så op på arbejde igen. Stadig med kvalme og supertræt, det var virkelig hårdt. Jeg hvilede dog på en måde i det og glædede mig bare til at blive mor, og jeg tror alle andre havde mere ondt af mig end jeg selv havde.
Nu er jeg gravid igen (meget ønsket og jeg er utrolig taknemmelig) og stadig på barsel med vores datter. Jeg har kvalme igen, men kaster ikke op og objektivt set har jeg det nok ikke så dårligt som første gang. Men mentalt kan jeg bare ikke kapere det, jeg føler mig så fanget i min krop og kan slet ikke overskue hvis det først stopper om et halvt år.
Min mand og vores familier er en stor støtte og vi har virkelig god opbakning. Men det er fandme bare pissehårdt ikke at kunne holde pauser og hvile lige når man trænger, og afbrudt nattesøvn fordi vi har en lille én.
Hvad pokker har I gjort for at komme igennem det?
Anmeld
Citér
