Sorg over flytning

Sagen er den at vi har solgt vores hus, og købt et nyt. 

vores familie er vokset, og vi vidste fra start at vores nuværende hus, ikke var “endestationen”. 

Alligevel føler jeg en helt enorm form for vemodighed omkring det. Jeg ved at vi skal videre til noget bedre. Men jeg er så trist over alt det vi siger farvel til. Ikke det fysiske, som naboer og nabolag, selvom disse også har været gode. Men nok bare minderne, og det at vores børn var babyer da vi flyttede ind, og nu føles de så store. 

Jeg kan ikke Google mig frem til andet end sorg over at børnene flytter hjemmefra, og det er jo ikke det samme. 

vi skal heller ikke langt væk, så det er ikke derfor.  Minderne tager vi jo med os, kan man sige.. men hold op, jeg er ramt. Det kommer meget bag på mig at jeg føler sådan, da vi jo fra start af vidste at vi ikke skulle blive jer for altid. 

Er der andre derude der har haft det lige sådan med en flytning? På trods af at det er en positiv ting. 

Ja

Jeg tror det er ret normalt. Da vi flyttede fra lejlighed til hus blev jeg også enormt ramt. Værst da vi skulle aflevere nøglen og det ligesom aldrig var muligt at komme tilbage. Begge vore børn var født i den lejlighed. Vi gik fra at være unge studerende til at blive voksne og forældre i den tid vi boede der. Minderne har vi stadig, men jeg kan godt ind imellem savne det vi havde selvom det er to år siden. Men det hjælper så snart man føler det nye hus er ens hjem og ikke bare et sted man bor, altså når der er skabt nye minder det nye sted

Jeg havde det også sådan da vi flyttede fra vores gamle hus. Netop det med minderne omkring børnene var hårdt. Der blev de født (eller de blev født på hospitalet, men altså..), der lærte den store at gå og alle de andre milepæle. Den lille var 6 mdr da vi flyttede, så milepælene er kommet i det nye hus. Men det er ikke noget jeg tænker over nu. Vi har lavet en fotobog for hvert år siden vi fik første barn, og nu er det bare hyggeligt at tage bøgerne frem, også fra det gamle hus, og der er ikke nogen sorg over at kigge på dem. Jeg er sikker på at tiden nok skal arbejde for dig og du bliver glad det nye sted med nye minder